Annonce

Annonce

Svar: Vågner om aftenen og vil lege


1. juni 2009

Kategori:
Alder:
16 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Lene

Når børn vågner og gerne vil lege, som du beskriver din søn, så handler det ofte om at barnet er udhvilet på det tidspunkt, altså at barnet ikke har behov for mere søvn ... Derfor er det nærliggende at se på, hvor meget jeres dreng sover. Jeg giver derfor lidt af mine tanker her og håber I kan bruge det videre på vej.

Du skriver at I ofte putter ham mellem 19-20. Kl. 19 er forholdsvis tidligt, kl 20 er nok mere passende; måske mærker I en forskel efter hvor tidligt han er kommet i seng? Du skriver at han ofte sover 1½ time til middag - det lyder rigtig fint. Det jeg ikke kan se er, hvad tid han står op om morgenen?

Hvis vi nu forestille os at jeres dreng hører til de børn som ikke har et meget stort søvnbehov, altså sover lidt mindre end gennemsnittet, så vil han måske have behov for at sove ca 11 timer om natten + 1½ times middagslur. Det vil sige at hvis han bliver puttet kl. 20, så vil han stå op kl. 7 - passer det nogenlunde med jeres tider eller sover han mindre eller mere end det?

Hvis han sover som han umiddelbart bør, altså får sit søvnbehov dækket, så lyder det som om at han lige nu er inde i en periode, hvor han måske skal have lov til at lege lidt mere om aftenen. Evt. puttes lidt senere end nu, mod at han så sover igennem - eller modsat, - puttes og så have lov til at lege lidt og så blive puttet igen ... en periode på nogle dage til en uge.

For det problematiske ved den sidste løsning er, at man hurtigt kan komme ind i en rutine, hvor han begynder ...


Annonce

... at vågne efter kun 1½ times søvn om aftenen. Altså at I får hans indre ur indstillet på denne rytme og det er uhensigtsmæssigt. Derfor er jeg umiddelbart mest tilhænger af at I arbejder på at putte ham senere og så holde ham sovende - også selvom han bliver sur over at det er sengetid og han hellere vil lege.

Kræver I at han ligger i sin seng og sover, så skal I naturligvis sikre jer, at han har det søvnbehov - det er synd for ham at kræve "du skal sove nu" hvis han vitterligt ikke er træt nok til det.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Jeg tænker derfor at løsningen for jer må være at holde fast i 1½ times middagslur og så forsøge at putte ham så sent som muligt i håb om at han så ikke behøver vågne om aftenen og holde hof i 1½ time. Det gør ikke noget at han i nogle dage kommer i søvnunderskud, fordi han måske ender med at sove lidt sent. Han skal stadig op fra sin middagslur, han må ikke begynde at indhente det forsømte i løbet af dagen, for så ændrer I ikke noget - og så skal han puttes så det stille og roligt atter kommer til at passe med hans behov for søvn igen.

Så senere i seng, bade ham, lege med ham osv. inden han skal sove, så han vitterligt er træt nok når han puttes og kan sove uden at vågne igen. Holde fast i at dagssøvnen ikke forlænges, men kun er de 1½ time som nu og så på den måde se om ikke I kan få vendt rytmen, så han igen begynder at kunne blive puttet kl. 20 i stedet for f.eks. 20.30 eller hvad I nu er kommet frem til ...

Håber I kan bruge disse tanker lidt videre, fortsat held og lykke.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Vitaminer børn

Sundhedsstyrelsen anbefaler følgende vitaminer til børn:

- D-vitamin gives dagligt til alle børn, fra barnet er 14 dage, og til det fylder 4 år. D-vitamin er med til at styrke barnets knogler. Der gælder særlige regler for D-vitamin til børn med mørk hud, og børn som får modermælkserstatning.

- Jern-dråber gives til børn, der er født for tidligt (< 37 uger) og til alle børn, som har en fødselsvægt på under 2500 gram. For tidligt fødte børn har behov for...

Læs mere i Babylex

Bleer

Det må anbefales at bruge engangsbleer, da dette er både nemt og rart for mor og barn. Bleerne bliver bedre og bedre kvalitet og det er muligt at købe svanemærkede bleer, så man både skåner barn og miljø. Det er normalt ikke mere miljøbelastende at bruge engangsbleer, end stofbleer der skal vaskes, koges og tumbles.

Dit barn skal i starten skiftes 6-10 gange i døgnet og barnet vil ofte bruge ble til det er 2 ½ - 3 år gammelt. Efter 3 års alderen bruger mange stadig ble om...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og søvn som er sprængfyldt med praktiske råd om hvordan du får dit barn til at sove.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tusind tak for dine meget brugbare råd og ikke mindst for din omsorgsfulde respekt for børnene.

Tak fra Pernille
Sophus´ mor


Annonce