Annonce

Annonce

Brev:

Sut, søvn og kost


2. juni 2009

Kategori:
Alder:
3 mdr.

Sut, søvn og kost

Kære Helen.

Nu står der godt nok, man skal begrænse sig til ét emne pr. brev, men jeg tror lidt de her ting (sut, søvn og kost) hænger sammen, i det her tilfælde. Så jeg håber du tilgiver mig, at blande det lidt sammen, for denne gang.

Min søn (2. barn) er lidt over 3 mdr., og han udgør noget af et arbejde.

1. Han har utroligt svært ved at falde hen, og falde i søvn. Hver gang han bliver træt, skriger han voldsomt, og jeg har været nødt til at vugge eller amme ham i søvn. Men nu vil han ikke altid vugges i søvn, og selv når jeg ammer ham i søvn, sover han ikke tungt. Hvis jeg lægger ham ned i hans ellers elskede skråstol fx., eller ind i hans eller min seng, så vågner han oftest efter 2-5 min.
Han har endnu ikke en fast rytme, men ofte sover han 1 gang (nogle gange 2) á 2½-3 timer i løbet af dagen. Resten af dagen sjatsover han nogle gange á 30 min.

2. Jeg har, bl.a. grundet pkt. 1, forsøgt at lære am at bruge sut. Jeg har prøvet med forskellige slags, både mht. form, materiale, størrelse osv. Jeg har fundet en enkelt, han er en smule mere indstillet på end de andre. Jeg har prøvet at varme den op ved at gnide den mellem fingrene, jeg har prøvet at gøre den våd, dyppe den i modermælk osv. Ingen bedring. I torsdags begyndte jeg så at introducere flasken (skal tilbage i skole til september, og at hensyn til at det skal være lidt nemmere med dagpasningen, vil jeg stille og roligt gå over til flasken, og forhåbentligt stadig kunne amme om natten, nogle mdr. endnu...). Han faldt så endelig i søvn vha. sutten for første gang torsdag aften, og igen aftenen efter. Så ville han ikke tage den igen, før her til formiddag. Men når han tager den, hjælper den ham jo. Omvendt må han jo ikke bruge den i vuggestuen...

3. Han vokser som ukrudt. Han var 55 cm da han blev født, og måler nu 67-68 cm allerede. Han spiste til en start allerede en gang hver 2. time (det var hvor længe han kunne holde), men vil gerne spise hver time nu. Han er slank, og kan ikke tåle at tabe sig særligt meget, selv om han spiser ofte, og meget ad gangen. Han kan tømme begge bryster og stadig være sulten, ind imellem. Om aftenen giver jeg ham 165 ml modermælkserstatning, og ind imellem spiser han derefter også lidt ...


Annonce

... hos mig.

Grundet disse 3 punkter tænker jeg lidt på, om der for det første er andre ting jeg kan gøre, for at give ham en bedre sovesituation? Jeg har prøvet at holde ham i hånden og have en hånd på brystet, snakke og synge, men intet hjælper. Ofte ender det med han skriger sig i søvn, og det har kunnet vare helt op til 20 min, og det synes jeg jo ikke er godt for ham. Ofte vil han gerne falde i søvn i barnevognen, men han sover ofte så let, at hvis vognen står stille i bare 5 min., så vågner han. Og jeg er den eneste der kan få ham til at sove. Hvis en anden går med vognen fx., sover han ikke. Han vil i det hele taget helst have mig i nærheden konstant. Selv om natten vågner han, hvis jeg forlader min plads ved siden af ham i sengen, mere end 5 min.

Er det mon kosten den er gal med? Kan det være min modermælk - selv om der er rigeligt i mængde - ikke indeholder næring nok? Især taget hans tempo i forhold til at vokse i betragtning...?

Jeg tror jo som nævnt, sutten vil hjælpe. Men omvendt må han alligevel ikke bruge den i vuggestuen, så skal jeg blive ved med at presse på, for at lære ham at bruge den? Og hvad kan jeg ellers gøre?

Skal jeg regne med det hele går i sig selv, som han bliver ældre? Min datter var svær at få til at sove, men hun spiste fint og med 3 timers mellemrum uden problemer, kunne vugges i søvn, og lærte stille og roligt i løbet af en måneds tid, at bruge sutten. Så det her er lidt "ukendte farvande" for mig...

Vil han sandsynligvis sove bedre, når han fx får rigtig mad (mos og puré)? Hans tarmsystem har hele tiden arbejdet rigtigt godt (lægens bemærkning, ved den første undersøgelse var, at der var rigtigt godt gang i det, gode tarmlyde), og jeg håber lidt jeg kan introducere noget mad, her om 3-4 uger? Eller er det bedre jeg venter, og i så fald til hvornår?

Ja, jeg er lidt vild efter at få en bedre sovesituation, for det vil give mig lidt bedre mulighed for at lave andre ting også, såsom aftensmad og tøjvask, og især være lidt sammen med min datter på 6 år. Og jeg vil jo gerne have, min søn trives.

Jeg ved en masse om børn, har arbejdet med dem også, men jeg føler mig ærligt talt som en novice lige nu... På forhånd tak.

Med venlig hilsen
Kaya

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Hår - babys hårpragt

Nogle børn fødes med stor hårpragt og andre kun med små dun. Håret kan variere både i tykkelse, længde og farve.

Selvom barnet fødes med meget hår, er der ingen garanti for, at håret bliver på hovedet. De fleste børn vil i 3-4 mdr´s alderen miste meget af deres hår, både fordi de ligger meget ned, men også fordi de hår, som er udviklet, da barnet lå i moderens mave, ofte tabes på en gang.

De nye hår, som vokser frem, er ofte tynde og fine i forhold til det hår, som...

Læs mere i Babylex

Appetit

Børns appetit varierer meget. Nogle gange spiser barnet meget i løbet af en dag og andre gange betydeligt mindre.

Det er helt i orden, så længe barnet trives, er aktivt og hverken bliver for tyk eller tynd. Og som udgangspunkt må du tro på at dit barn har en naturlig evne til at spise, når de tilbydes mad og til at sige fra, hvis det ikke har behov for mere.

Når man ammer ved man aldrig hvor meget barnet egentlig får og her må man tro på at hvis der kommer noget ud...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Selvom jeg kun har sendt dig to spørgsmål, så kan jeg allerede mærke glæden og roen ved at jeg kan skrive til dig.

Tusind tak!
Hilsen mor til dreng på 7 måneder


Annonce