Annonce

Annonce

Brev:

Et års adskillelse fra far, flytning og indkøring i vuggestue på fremmedsprog


2. juni 2009

Kategori:
Alder:
10 mdr.

Et års adskillelse fra far, flytning og indkøring i vuggestue på fremmedsprog

Hej Helen,

Nu sker her noget igen! Der skal ske en MASSE omvæltninger i løbet af det næste halve års tid, og jeg gør mig nogle tanker om, hvordan det skal gå for Sofia.

Først flytter vi om en lille måneds tid, fra her i USA til Tyskland. Vi skal ud af huset her om et par uger, tilbringer to uger hos min mands familie, så en uge hos min mor, og derefter til vores nye bopæl, hvor vi skal på hotel indtil vi finder et sted at bo/ får tildelt noget at bo i. Jeg regner med, at vi er på plads med vores egne møbler osv. en gang i august.

Så er den næste store omvæltning at min mand, som er soldat, bliver udsendt et år til Irak, sandsynligvis fra omkring jul/nytår. Vi vil kun se ham to uger en eller anden gang i løbet af det år, sådan er vilkårene, og det har han og jeg prøvet før, selvom det nu er meget mere foruroligende (i mit hoved) med en lille en. Deres forhold, alt det han går glip af; forstår hun, at far er der, selv om han er væk, bliver hun måske gal eller ked af det eller forsvinder han bare ud af hendes liv?

Far er også nervøs ved det, kan jeg mærke, selv om vi har en plan klar med skype når han kan få adgang til det, billeder derhjemme af far, breve hjem til lillepigen, snakker om far til daglig, og ikke mindst andre legekammerater som er i samme båd.

Jeg er bange for, at hun slet ikke får vænnet sig til den ene store forandring før den næste opstår. Sofia har været hos sine bedsteforældre før, og har set dem hos os flere gange allerede, men kan vel ikke huske det? Jeg er under hele flytte-forløbet meget obs. på, at Sofia skal have sin dyne og bamse, yndlingslegetøj osv. omkring sig så hun hele tiden har nogle kendte ting midt i alt det nye. Og at tingene skal foregå på HENDES vilkår, dvs. at når hun er træt skal hun have fred osv., og at vi indretter vores dage efter hendes sove- og spisetider. Derfor er det vel også i orden at sætte nogle grænser overfor velmenende medlemmer af familien, som mener, at hun jo bare kan genoptage rutinen når vi er kommet til Tyskland.. om ca. en måned?

Når vi så er på plads i Tyskland vil jeg gerne, at Sofia starter i noget dagpleje/vuggestue, da jeg synes at hun trænger til at komme ud blandt andre børn og ...


Annonce

... opleve ting, som jeg ikke kan give hende derhjemme. Det ville i starten være på deltid, et par formiddage om ugen, og jeg har fundet et par steder som umiddelbart ser fine ud. Jeg arbejder freelance og vil gerne kunne gøre det på halvtid igen, bl.a. også fordi jeg ved, hvor vigtigt det er for mig at jeg, når min mand er væk i et år, har mit eget at gå op i og ikke sidder hjemme og tæller dage.

Nu er finten jo, at vi skal bo i Tyskland, men taler dansk og engelsk derhjemme – vi har ikke råd til den ellers udmærkede engelsksprogede internationale skole der, og jeg ville egentlig også gerne, at hun lærer det sprog, som vi til daglig bliver omgivet af. Jeg selv kan sagtens klare mig på tysk, så jeg vil kunne støtte hende i indlæringen. Jeg ved også, at børn godt kan styre to eller tre sprog på en gang, men i vores lidt specielle situation, med alt det andet som foregår/skal til at foregå, vil det da være for meget for hende at hun skal klare sig alene på et fremmed sted, med fremmede mennesker OG på et nyt sprog?

Jeg tænker lidt, at jeg selv har prøvet det som lille – dog uden flytning og adskillelse – og at det gik fint, og at børn jo er nogle solide størrelser, men lige præcis i vores situation er jeg nervøs for, om det bliver for meget for Sofia. Vi kommer til at kræve meget af hende de næste par måneder, og hun skal selvfølgelig have så trygge rammer så muligt. Jeg vil på den anden side heller ikke gøre et for stort nummer ud af noget, som måske slet ikke er/bliver problematisk, og dermed skabe problemer, hvor der ingen er.

Det blev lidt langt, men jeg ville gerne høre dine tanker omkring alt det her? Vi kan desværre ikke ændre på hverken flytning eller adskillelse, men hvis du har nogle tips eller tanker omkring, hvordan vi kan få det bedste ud af det, ville det være dejligt. Måske kender du ligefrem andre, som er eller har været i vores situation, og som har erfaringer at øse ud af?

Som sagt har min mand og jeg været møllen igennem med flytning og udstationering før, og ved, hvad det betyder for vores forhold, og hvad vi skal være opmærksomme på hos hinanden, men det er noget helt andet for sådan en lille størrelse. Hvad synes du?

Venlig hilsen
Emilie

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Bleer

Det må anbefales at bruge engangsbleer, da dette er både nemt og rart for mor og barn. Bleerne bliver bedre og bedre kvalitet og det er muligt at købe svanemærkede bleer, så man både skåner barn og miljø. Det er normalt ikke mere miljøbelastende at bruge engangsbleer, end stofbleer der skal vaskes, koges og tumbles.

Dit barn skal i starten skiftes 6-10 gange i døgnet og barnet vil ofte bruge ble til det er 2 ½ - 3 år gammelt. Efter 3 års alderen bruger mange stadig ble om...

Læs mere i Babylex

Vitaminer præmatur

Børn der er født præmaturt, det vil sige børn som er født før 37 uge, anbefales følgende kosttilskud:

D-vitamin - 10 mikrogram (400 IE) dagligt. D-vitamin gives som dråber, samt
Jerntilskud:

Fødselsvægt <1500 gram: Ca. 8 mg jern dagligt til 12 måneder
Fødselsvægt > 1500 gram: Ca. 8 mg jern dagligt i 6 måneder.

Børn som får mere end halvdelen af deres ernæring dækket af modermælkserstatning skal have ½ dosis jern, dvs. ca 4 mg hver dag...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og søvn som er sprængfyldt med praktiske råd om hvordan du får dit barn til at sove.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

tusind tak for en eminent brevkasse, den har jeg fundet og finder meget trøst og viden i.

Mor til dreng 16 måneder


Annonce