Svar: Fra mme til komælk
Kære Line
Det er rigtigt at Alberte nu skal have almindelig mælk og det anbefales at du efter 1 års alderen giver hende letmælk og surmælksprodukter af letmælkstypen. Hvis hun er en meget lille og spinkel pige, kan du godt give hende sødmælk, men ellers er det produkter med 1,5% fedt som anbefales nu. De meget fedtfattige produkter som skummetmælk, minimælk og kærnemælk anbefales først omkring 3 års alderen.
Du kan sagtens lave grøden på letmælk, det er ikke noget problem. Det er også en rigtig god idé at bibeholde grød om morgenen og som en del af putteritualet om aftenen - især fordi jeg ved at du også planlægger at stoppe aften amningen på sigt og grøden vil således give dig vished for at hun ikke er sulten, når hun puttes. Amningen kan så i stedet erstattes med en kop mælk. Mange børn får faktisk en godnatgrød til de er et par år, fordi det fungerer rigtig godt for familien.
Hun behøver ikke nødvendigvis at nå op på 500ml mælk hver dag, hvis hun får mindst 350ml er hun dækket ind, så indtaget bør altså ligge mellem 350-500ml og her tæller alt med. Både den mælk der indgår i grøden, men også mælk af kop, mælk i form af en portion tykmælk, A38, yoghurt eller hvis I f.eks. får sovs om aftenen og den er lavet med mælk - det hele tæller med.
Om eftermiddagen kan du fint erstatte grøden med ½ bolle med smør, ost eller lignende ligesom hun også netop kan få et ...
... surmælksprodukt for at få den ekstra mælk.
En plan for dagen ser således ud:
Morgen: Havregrød lavet med letmælk, letmælk af kop.
Formiddag: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt i hånden, vand af kop.
Frokost: Rugbrød med forskelligt pålæg, fiskepålæg, kødpålæg, grøntsager, pasta eller lignende som supplement, vand af kop.
Eftermiddag: En portion tykmælk, A38, neutral yoghurt med frugtmos, rugbrødsdrys, müsli eller lignende, ½ bolle med smør, ost, frisk frugt og vand af kop.
Aften: Familiemad, ris, pasta, kød, fisk, grøntsager, sovs af forskellig slags. Letmælk af kop.
Suppleres evt med en havregrød lavet med letmælk eller måske en gang imellem med en frugtgrød med mælk og puttes derefter.
Ammes eller får måske mælk af kop inden putning.
Gode boller til børn kan f.eks. være havregryns boller - en opskrift får du her (jeg tror ikke du har fået den før:o)):
150g havregryn og 7 dl vand blandes og står i 10 minutter.
50g gær, lidt salt og lidt sukker, 1½ spsk. olie og 2 dl A38 blandes i havregrynene og tilsidst tilsættes ca 750g hvedemel.
Det hele æltes og dejen må gerne være lidt klistret. Hæver ca 1 time, slåes ned og formes til boller (ca 20 stk). Bollerne hæver 20 minutter, pensles med æggehvide, drysses med havregryn og bages ved 200 grader i ca 20 min.
Jeg håber ovenstående hjælper videre på vej, fortsat held og lykke med hende og rigtig god fars dag!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Fordøjelse baby
Barnets første afføring kaldes meconium, og den er helt sort. I takt med at barnet får mere mælk, skifter afføringen farve, og man kan på afføringen således se, om barnets fordøjelse fungerer.
Babyer, som kun får brystmælk, vil ofte have en gul afføring, som kan gå lidt over i det grønlige. Lugten er syrlig, men ikke ubehagelig, og afføringen virker lidt tynd og grødet. Børn, der ammes, kan have flere dage imellem deres afføringer.
Babyer, der både får brystmælk...
Spinalbedøvelse
Spinalbedøvelse er en bedøvelsesform, som bruges ved blandt andet kejsersnit. Man lægger bedøvelsen ind via en kanyle, som føres ind i rygmarvskanalen og kvinden bedøves fuldt fra taljen og ned.
Bedøvelsen gør som regel ikke særlig ondt at få lagt, og det tager meget kort tid at lægge den. Spinalbedøvelse har den fordel at kvinden er vågen under kejsersnittet og derfor kan følge med i fødslen af barnet - og også se barnet med det samme, barnet kommer ud. Der sættes en skærm op,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

