Annonce

Annonce

Svar: Forstoppelse, hvad skal jeg give ham at spise?


3. juni 2009

Alder:
3 år, 8 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære frustrerede mor

Jeg ved ikke hvad det er for fødevarer lægen har sagt I skulle undgå af give jeres dreng - umiddelbart tænker jeg, at det jo er vigtigt at han spiser så varieret som muligt, netop for at holde godt gang i maven ...

Men der er naturligvis forskellige ting som er gode at spise, når man har problemer med forstoppelse.

- Det er vigtigt at spise rugbrød, groft brød, havregrød og havregryn. Det brød du vælger bør indeholde en stor mængde fiber og hvis du kan få ham til at starte dagen med havregrød eller en portion havregryn, vil det være rigtig godt.

- Masser af grøntsager og her både rå og kogte. Det vil være rigtig godt, hvis du kan få ham til at spise f.eks. gulerodssalat, som består af revne gulerødder, revne æbler og rosiner. Det vil også være rigtig godt, hvis du kan få ham til at gnave peberfrugter, agurkestænger, majskolber og lignende. Mange børn i din dreng alder bryder sig ikke om kogte grøntsager som blomkål, broccoli, bønner og lignende. Men man kan få dem til at spise det ved at lave f.eks. tærter eller ved at lade grøntsagerne indgå i kødsovsen, når man får spaghetti eller lasagne. Mankan ofte også få børn til at spise grøntsagssupper, især hvis de får lidt ristede baconterninger eller lignende på.

- Han skal spise masser af frugt og bær og han må f.eks. gerne få frugtgrød med lidt mælk. Ikke store mængder mælk, men lidt på frugtgrød er helt okay. Han bør få skummet eller minimælk med den alder han har.

- Du må meget gerne også give ham svesker, figner, abrikoser, rosiner og lignende. Og hvis du kan få ham til at drikke sveskejuice er det en mulighed. Det er dog ikke sikkert han vil, det ser ikke så lækkert ud - sveskegrød er også svært at få i større børn. Men lidt sveskemos glider ...


Annonce

... nogle gange ned sammen med en neutral yoghurt.

- Surmælksprodukter er generelt gode til at holde gang i maven og han må f.eks. gerne få koldskål - det fremmer faktisk mavefunktion hos mange at spise koldskål og det er jo netop årstiden for det. Mange børn kan rigtig godt lide koldskål og du kan købe mange forskellige slags, så I kan finde en han synes om. Brug kammerjunkere men også gerne bær, - f.eks. jordbær eller hinbær på koldskål kan være rigtig dejligt.

- Han skal drikke masser af væske - ofte er manglende væskeindtag årsag til forstoppelsesproblemer. Og vand er naturligvis den bedste tørstslukker. Men du kan også få ham til at drikke kærnemælk, eller måske lidt juice af frugt eller grøntsager - en smoothie lavet med frugt og grønt kan mange børn rigtig godt lide. Det du skal være opmærksom på er at han ikke må gå og nippe af den over længere tid. Syren kan skade hans tænder, så den skal drikkes forholdsvis hurtigt og indgå som et mellemmåltid f.eks. om eftermiddagen, når I kommer hjem efter en lang dag.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

- Det er også meget vigtigt at han bruger sig selv fysisk hver dag og mange timer om dagen. Hvis han er en dreng, der sidder meget stille, så skal du have ham ud at røre sig. Han skal hoppe på trampolin, spille bold, cykle osv. Jo mere han kan bevæge sig jo bedre er det for hans mave-tarmfunktion.

- Og så er det også rigtig vigtigt at han har faste toilettider og at oplever ro omkring dette og god tid omkring det. Børn der har svært ved at blive renlige eller som oplever det svært at skulle af med deres afføring, vil godt kunne gå og holde sig unødigt og dermed blive forstoppet.

Jeg håber ovenstående hjælper videre på vej og giver dig idéer til hvordan I kommer videre :o)

Fortsat held og lykke og rigtig god fars dag!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Vitaminer børn

Sundhedsstyrelsen anbefaler følgende vitaminer til børn:

- D-vitamin gives dagligt til alle børn, fra barnet er 14 dage, og til det fylder 4 år. D-vitamin er med til at styrke barnets knogler. Der gælder særlige regler for D-vitamin til børn med mørk hud, og børn som får modermælkserstatning.

- Jern-dråber gives til børn, der er født for tidligt (< 37 uger) og til alle børn, som har en fødselsvægt på under 2500 gram. For tidligt fødte børn har behov for...

Læs mere i Babylex

Graviditet

Det første tegn på, at du er gravid, er normalt udebleven menstruation, eller at du bløder meget lidt. Derudover kan du få kvalme - især om morgenen. Dine bryster kan vokse og blive ømme. Du kan også opleve at være ekstra træt.

Har du mistanke om, at du er gravid, så er det en god idé at tage en graviditetstest. Du bør også altid kontakte din læge, for at aftale tid til en graviditetskonsultation.

Graviditeten varer normalt 40 uger, og lægen vil beregne din...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om amning og flaske, hjæper dig med at få et mæt og tilfreds barn.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Tak for dine svar. Hvor er du bare dygtig. Tak for dine gode råd. Alle mine spekulationer er nu væk.. Vil prøve de ting du siger. Tak :)

Kærlig hilsen
Katrina, mor til dreng på 9 måneder


Annonce