Brev:
Søvn og metodevalg

Hej Helen,
Da vores datter som nu er 13½ måned stadig ikke sover godt om natten vil jeg endnu en gang have lidt råd med på vejen, da jeg er meget i tvivl om hvad vi efterhånden skal stille op.
Hun er startet i vuggestue da hun var 12 måneder og er faldet godt til. Hun sover 1 lur om dagen typisk fra kl. 12 og 2-3 timer frem. Hun er meget træt når hun bliver hentet.
Hun bliver puttet kl. 19.30 med en flaske på 200ml som hun selv drikker i sin seng (hun falder ikke i søvn med flasken). I øjeblikket har vi ingen problemer med at få hende til at sove om aftenen da hun simpelthen falder omkuld.
Herefter vågner hun en del gange, startende fra kl. 22. De første par gange blot for at få sutten - hvilket naturligvis er ok.
Herefter vågner hun ca. 3-5 gange fra kl. 23 til 05. Her accepterer hun ikke bare sutten, og begynder at græde med det samme vi vender ryggen til sengen. I nat var hun vågen fra 02 til 04 hvor jeg forsøgte at gå frem og tilbage til hende, putte hende, sidde hos hende osv.
Kl. 04 orkede jeg ikke mere og hun kom ind til os. Herefter sov hun til 07.00.
Jeg har læst dine andre breve angående søvn ...
... samt nyeste artikel i "vores børn" angående søvn. Jeg kan forstå at du er foretaler for at man putter sine børn og går tilbage til dem hvis de græder.
Vi har forsøgt i 3 dage at lade hende græde lidt inden vi gik derind. Dette resulterede i at hun blev fuldstændig hysterisk og først faldt i søvn efter 1½- 2 timer. Efter 3 dage magtede vi det ikke mere. Kolleger og veninder anbefaler os at tage kampen med det samme og bruge metoden "godnat og sov godt" da det har virket for dem. Jeg syntes bare metoden er super hård og meget i tvivl om effekten.
Spørgsmål:
- Giver jeg for hurtigt op? - jeg syntes jo 2 timer er lang tid at rende frem og tilbage til hende, specielt når kl. er 02 om natten.
- Skal jeg bare acceptere at hun har brug for vores nærhed i øjeblikket og tage hende ind til os?
Perioden med dårlig søvn har faktisk stået på siden hun var 8 måneder - dog lidt on and off. Jeg er pt gravid med termin om 4 uger og er derfor meget opsat på at få indført nogle gode søvnvaner for vores datter inden hendes lillebror kommer til verden.
Håber du kan hjælpe med nogle helt konkrete forslag til hvad vi skal gøre.
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Zoneterapi
Zoneterapi er en alternativ form for behandling, som bruges i flere situationer.
Nogle oplever, at det virker smertelindrende under fødslen, og andre synes, det hjælper, når deres barn græder meget på grund af mavekneb eller lignende.
Zoneterapeuter findes mange steder. Hvis man ønsker at få zoneterapi under sin fødsel, kan man spørge på fødestedet, om en jordemoder kan tilbyde dette. Hvis man ønsker at bruge zoneterapi til sit barn, så skal man selv finde en...
Præmature allergidisponerede spædbørn
Hos meget små præmature allergidisponerede børn kan der være mere væsentlige ernæringsproblemer end allergiforebyggelse at tage højde for. Derfor må man altid tage individuelle hensyn, hvor det vigtigste er, at barnet kommer i trivsel.
Et præmaturt barn tilbydes samme allergiforebyggende diæt som mature allergidisponerede spædbørn. Modermælk er den bedste ernæring, og hvis dette ikke er muligt tilbydes barnet en special erstatning.
Det vides ikke, hvor længe det er...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak! Jeg bliver simpelthen nødt til at fortælle dig, hvor stor en omvæltning dit seneste svar har gjort for vores familie.
Med min korte beskrivelse af vores liv, har du simpelthen set noget vi ikke har set; at hele vores dag bare er en lang irettesættelse af vores søn. Vi var simpelthen kommet ind i en skæld-ud-spiral; skæld-ud medfører mere skæld-ud. Vi blev opmærksomme på at vi begge to tog en dyb indånding inden vi gik ind af hoveddøren, for nu vidste vi skulle ind og skælde ud. Frygteligt, at vi ikke har kunne se at det ikke var en umulig unge, men en umulig måde at tackle ham på!
Så vi besluttede i samme øjeblik vi læste dit brev at vi kun ville snakke med vores søn og slet ikke skælde ud. Selvom det kræver lidt tålmodighed, så er det bare helt vildt hvad det har gjort. Han har simpelthen været så sød og vi har hygget os så meget de seneste dage. Han er selvfølgelig ikke et dydsmønster:-) men måden vi tackler det på nu er, gør at konflikten er lynhurtigt overstået og der bliver færre af dem.
Vi er jo i virkeligheden en familie med stort overskud, med et nært og følsomt forhold til vores drenge. Vi er bare kørt ud af et helt forkert spor og det var dig der skulle åbne vores øjne.
Tusind tak, Helen! Også en hilsen fra min mand, som iøvrigt sidder med tårer i øjnene hver gang han læser svar fra dig :-)
Med venlig hilsen
En familie på fire