Svar: Kost, vuggestue mm. når man bor i udlandet.
Hej med dig
Du har ganske ret i at det kan være svært at komme i institution, når man har været hjemme i fire dage, så er man af sted et par dage og så er man hjemme i fire dage igen - det tager lidt længere tid at blive indkørt, men det er helt okay. Som du skriver, så er din datter jo kun ked af det kortvarigt og hun er synligt glad for at være der, det kan du se, når du henter hende :o)
Det er meget normalt at børn græder ofte lidt, når de afleveres og græder en smule igen, når de hentes og man taler om at børn har et dobbelt-socialiseringsrum. Det er der, hvor de to verdener vuggestuen og hjemmet mødes.
Børn protesterer ofte over at skulle af sted, det er hyggeligt og trygt at være hjemme, det er dejligt at være hos mor og det er bestemt ikke rart at blive afleveret i favnen på en fremmed pædagog. Når barnet har gået der lidt, lært de voksne at kende, så går det naturligvis bedre, så ved de bedre hvad der skal ske og vil stille og roligt føle sig mere trygge.
Det er normalt at børn græder lidt når de bliver afleveret, men ikke ret lang tid efter, så er de glade, glade for at være der, være sammen med de andre børn osv. og pædagogen viser sig at være okay ..
Og når man så kommer og henter dem igen, så kommer ofte en ny protest - nu havde de det jo lige så hyggeligt, så hvorfor skal de så hjem. Man taler om at der opstår et dobbeltsocialiseringsrum - en lille konflikt. Det er svært at skifte situation, det er svært at finde ud af hvad man skal, både når man bliver afleveret og når man bliver hentet igen.
Med hensyn til ...
... kostvaner, så er dette jo meget kulturelt bestemt og du har ret i at den mad børnene tilbydes, hvor I bor, ikke lyder som mad vi anbefaler til vuggestuebørn i Danmark. Jeg ville som du ønske at de fik mere frugt og fiberholdigt brød, grøntsager, kød, fisk osv. men sådan er det ikke og spørgsmålet er om du kan gøre særlig meget ved det ...?
Som forældre kan du naturligvis prøve at tale med ledelsen om overvejelser i forhold til kost. I må i Schweiz også have officielle anbefalinger om kost til børn, som du kan tage med og drøfte - du kan således arbejde lidt på at få skabt nogle nye og bedre madvaner, men flytte deres holdning fuldstændig - det er svært.
Du skal naturligvis sørge for at give din datter sunde og gode madvaner hjemme, du skal lære hende at spise sundt og varieret og forsøge at holde på at der skal skæres ned for det søde. Hvis I ikke har søde alternativer hjemme, så er det valg jo udelukket og så må man spise det der er ... :o)
Med hensyn til valg af yoghurt og mælk, så ville jeg vælge produkter med 1,5% procent fedt og hvis I ikke har mulighed for dette, så må valget være de 2,7%. Jeg synes de meget fedtfattige produkter bør vente lidt endnu - sundhedsstyrelsen anbefaler at børn ikke tilbydes disse før omkring 3 års alderen ... og din datter er endnu ikke fyldt 2 år. At begynde at fortynde mælk med vand osv. lyder ikke så lækkert og vil også påvirker næringsindholdet, det synes jeg umiddelbart ikke er hensigtsmæssigt - men nu er jeg jo heller ikke diætist :o)
Jeg håber du kan bruge mine tanker lidt videre, fortsat held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Vestibulærsans
Der er 3 sanser, som er fundamentet for barnets motoriske udvikling, og som er helt centrale for barnets evne til at bearbejde og bruge sine sanser og de sanseindtryk, som barnet møder i hverdagen: Det er vestibulærsansen, taktilsansen og den proprioceptive sans.
Vestibulærsansen registrerer hovedets bevægelser i forhold til tyngekraften, og den hjælper os med at finde ud af, hvad der er op og ned, når vi bevæger os. Dette sker via receptorer, som er beliggende i det indre øre....
Stamceller
Vores krop er bygget op af celler og Stamceller er oprindelige celler, hvorfra kroppens andre celler udvikler sig. Stamceller findes i det tidlige fosteranlæg, i navlestrengsblod hos nyfødte og i knoglemarven. Man kan sige at stamceller er en umoden celle, der i princippet kan udvikle sig til en hvilken som helst celle i kroppen.
Der forskes i at kunne udnytte stamceller fra fostre, da fosterstamceller kan være et vigtigt led i at helbrede mange forskellige sygdomme.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen,
Tusind tak for dit sidste svar. Jeg viste min mand mit brev, som du foreslog, og han blev helt ked af det da han så det. Det satte en masse samtaler i gang herhjemme, og det hele går meget bedre nu. Vi har delt tingene mere op, så det ikke kun er mig der tager mig af hus + børn, men han også begynder at komme mere på banen. Det er rigtig rart.
Du skal bare have så meget tak. Både for en super brevkasse, men også for dine små puf. :)
Kærlig hilsen
Christine, mor til to

