Svar: Mad, mælk og rosiner

---

Kære Camilla

Det er helt normalt at børn i 1-2 års alderen spiser selektivt og mindre nogle dage end andre dage. De vokser ikke helt så hurtigt, som når de er helt små og i kraft af deres egen vilje og spirende selvstændighed, så prøver de naturligt også mere grænser. Det lukke munden, skubbe maden væk osv. er naturligt en måde at markere "jeg bestemmer også" og hvor I kan tvinge jeres dreng til at få en ren ble, en ekstra trøje på, sko på osv. så kan I ikke tvinge ham til at spise.

Man kan sige at netop maden på den måde er det største 'magtmiddel' børn har - her kan de virkelig vise egen vilje og de er ofte meget bevidste om at det gør noget ved jer forældre, når de ikke spiser - at de ved at lukke munden, kan få en reaktion fra jer.

Nogle forældre går pligtskyldigt i gang med at lave specielle retter, andre lokker med belønning, med legetøj, forsøger at aflede, forsøger at presse skeen ind i munden osv. Begge forældre diskuterer hen over bordet, hen over barnet, hvad taktikken nu skal være osv. Det hele naturligvis af bekymring for at barnet ikke får nok at spise, kommer ud af trivsel osv.

Og det er ganske forståeligt, for som forældre så ved vi jo at det er vigtigt at børn spiser, at det er vigtigt at de vokser og tager på og et eller andet sted er det jo også relevant nok, da børn nødigt skulle få en spisevægring som ender med at kræve indlæggelse.... Det er dog sjældent nødvendigt:o)

Men det bedste I kan gøre er faktisk at forsøge at give ham mad, som han selv kan sidde med og så give ham madro. Forsøge at slappe af og fjerne fokus fra hvor meget og hvordan han spiser, simpelthen lade ham prøve sig lidt frem. Han vil fint kunne spise med fingrene og med gaffel og en ske begynder han også at kunne mestre nu.

At han er igang med større selvstændighed og således måske lukker munden behøver ikke være ensbetydende med at han slet ikke vil spise, men det kan godt være et udtryk for at han vil selv. Og det er her, at du skal prøve at møde ham.

Det er vigtigt at du gør maden overskuelig for ham. Der må ikke være for meget, for stor en mængde på tallerkenen af gangen, for så mister han overblikket og mister koncentrationen.

Det kan ofte være en god idé at bruge en tallerken som er inddelt i rum, så du kan ligge et par stykker frikadelle i det ene rum, kartoffelbåde i et andet, sovs i et tredie osv. Når maden ligger opdelt, så kan han tage det han umiddelbart har lyst til og det kan godt være at det er kødet der glider ned den ene dag og så mest pasta den anden - det gør ikke noget. Det vigtigste er at han spiser og forbinder det at spise med noget dejligt og rart.

Hvis han er træt om aftenen, så er det naturligvis helt okay at I hjælper ham, moser kartoflerne med lidt sovs og giver ham det med ske eller gaffel og så selv lader ham spise frikadellen ved siden af. Nogle gange er børn i denne alder så trætte om aftenen, at de har brug for tæt fysisk kontakt og derfor kan man nogle gange med held tage barnet på skødet og hjælpe barnet med at spise lidt derfra. Det er helt okay at gøre sådan efter en lang dag i institution, hvor der har været masser af aktiviteter - men ellers skal han naturligvis sidde på sin stol og spise sin mad ...

Lidt sovs, remoulade, dressing, ketchup osv. på tallerkenen som han kan dyppe lidt af sin mad i kan nogle gange gøre det sjovere at spise selv. Derudover skal han have mad som smager af noget og spise det samme som I andre og det er her super godt netop med oliven osv. som du har forsøgt og som han er tydeligt glad for.

Det er også en god idé at lade ham få en ting, som du ved ...

---

---

... han kan lide og gerne spise. Så lad ham starte med det og er han først begyndt at spise lidt, så glider der ofte også lidt af det andet ned.

Prøv om I kan lave en aftale om at legetøjet står i nærheden og han ikke behøver have det i hånden. Det står der, så han kan se det - men han skal ikke lege nu, for nu spiser I.

Med hensyn til at fjerne komælk fra børns kost, så arbejder jeg efter sundhedsstyrelsens retningslinier og de anbefaler at jeres dreng får mindst 350ml (0g max 500ml) komælk (letmælk og letmælksprodukter) dagligt. På den måde er han dækket ind og får de vitaminer, mineraler, kalk osv. som han har behov for.

Børn med komælksallergi tilbydes de specielle erstatninger Nutramigen eller Profylac - dette ofte helt op til 3 års alderen.

Med hensyn til rismælk, soyamælk og andre alternativer til komælk så skriver Sundhedsstyrelsen: "Soyadrik, havredrik, risdrik og lignende har intet med mælk at gøre og kan ikke anvendes som modermælkserstatning eller som fuldgyldige alternativer til komælk. Mælk er en naturlig kilde til mindst 10 forskellige værdifulde næringsstoffer. Ud over protein af høj kvalitet og calcium indholder mælk en række vitaminer og mineraler.

Soyadrik har nogenlunde samme proteinindhold som komælk, men et langt lavere indhold af mineraler. Desuden er der et højt indhold af fytinsyre, der har en negativ effekt på optagelsen af visse mineraler. Mht. fyoøstrogener gør de samme betænkeligheder sig gældende som ved sojabaseret modermælkserstatning. Sojadrik beriget med calcium kan gives til veganbørn tidligst fra 2 års alderen, hvis barnet spiser varieret (inkl. sojaprodukter, tørrede bønner, korn, frugt og grøntsager) og vokser normalt med tilfredsstillende vægt og højde.

Havredrik og risdrik indeholder meget lidt protein og har, i modsætning til mælk, ikke noget naturligt indhold af vitaminer og mineraler. Havre- og risdrik beriget med calcium kan tidligst anvendes efter 3 års alderen.

---

---

Kokosmælk indeholder meget mættet fedt og frarådes som drik."

(Citat: Anbefalinger for spædbarnets ernæring, s.85, 2005).

Og med hensyn til rosiner, så er det sådan at det anbefales at børn under 3 år max får 50g rosiner om ugen. Rosiner indeholder en svampegift, som hedder Ochratoksin A. Dette tåler barnet kun i meget små mængder, det stammer fra skimmelsvamp og kan være kræftfremkaldende. Svampegiften findes også i økologiske rosiner, hvorfor vejledningen her er den samme.

Frugtpålæg og anden tørre frugt indeholder ikke denne svampegift, men indeholder derimod en masse sukker og nogle gange er der faktisk tilført ekstra sukker til den tørrede frugt. Det kan være svært at opdage, da der ikke er lovkrav om, at tilsat sukker skal angives på pakken.

Der er naturligvis forskel på tørret frugt og hvad man køber, noget tørret frugt er så sødt, at det kan sammenlignes med at give sit barn vingummi eller lignende slik og det vil man jo ikke give som mellemmåltid eller putte på en portion tykmælk. Generelt gælder altså at man skal passe på ikke at give barnet store mængder rosiner og tørret frugt, på grund af sukkerindholdet, børn spiser i forvejen for meget sukker og tørret frugt kan klistre til tænderne og skabe grobund for huller.

Tørret frugt indeholder dog også fibre og kan være gode for fordøjelsen, de er trods alt et bedre alternativ til slik, det er altså bedre at give din dreng lidt tørret frugt og lidt rosiner end en lille skål vingummi, hvis det kommer dertil, men frisk frugt er det bedste valg :)

Jeg håber ovenstående hjælper videre på vej, fortsat held og lykke med ham :o) Fortsat god weekend.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25 Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

---

---

---

Viden om børn:

---