Svar: Søvn, vil ikke sove om aftenen
Kære Linda
Det er helt naturligt at jeres dreng lige nu er inde i en periode, hvor han er mere tryghedssøgende end I tidligere har oplevet. Han er sandsynligvis begyndt at gå mere omkring, udforsker verden mere og mere på egen hånd - men han er stadig så lille at han ikke helt forstår, hvor I er, når han ikke kan se jer. De fleste børn er omkring 16 måneder inden de begynder at kunne forholde sig til dette.
Derfor vil mange børn i jeres drengs alder vægre sig mod at skulle sove, de protesterer over at dagen slutter, de er kede af det når I går osv.
Jeg har tidligere skrevet til jer om at gå frem og tilbage med få minutters interval og det lyder som om at I ikke skal bruge denne metode lige i øjeblikket. Det lyder som om at I skal prioritere at sidde lidt hos ham, læse en historie og være der for på den måde at gøre ham tryg ved sengen og det at skulle sove. Når I sidder der og læser højt af en bog, taler lidt med ham om dagen der er gået osv. så sig også til ham at han skal lægge sig ned, at I er der, passer på ham osv. Så I fortæller ham hvad I vil have ham til og så I samtidig betrygger ham fordi I er der, holder ham i hånden osv..
Når han falder til ro, så må I vurdere om I skal blive der. Det er rigtig godt givet ud, hvis han med jer i hånden er rolig og lægger sig til at sove inden for 10-15 minutter. Men nogle gange kan det at man sidder der også medføre at søvnritualet trækker ud. Hvis han er meget bange for at sove alene, så vil han måske ligge og holde øje med jer, fordi han et eller andet sted jo godt fornemmer at I går fra ham lige om lidt. I stedet for at blive rolig, så begynder han måske at blive mere urolig - simpelthen uroen, angsten for at I går. Derfor ligger han måske og holder øje med jer og vægrer sig mod at sove, han tør ikke give slip fordi han ved at I går lige om lidt ... altså den metode I tidligere har brugt.
I stedet vil jeg anbefale jer at I forsøger at være til stede i rummet, stryge tøj, lægge tøj sammen og ...
... lignende. Simpelthen fordi I laver noget rent praktisk og dermed signalerer at I ikke er der for at vente på at han falder i søvn, men fordi I har nogle andre ting I skal lave. Samtidig kan I så berolige og betrygge verbalt "mor er lige her, læg du dig ned, nat-nat" og på den måde stille og roligt lære ham at falde i søvn uden at behøve tæt fysisk kontakt. Samtidig er der også noget vigtigt I at han selv begynder at lægge sig ned og det ikke er jer der lægger ham mod højlydte protester.
Har han en substitut for mor og far? Det ville være rigtig godt, hvis I kunne finde en bamse, en klud eller lignende som han føler tryghed ved og som han kan sove med både aften og om dagen, når han passes.
Jeg tænker altså at jeres drengs soveproblemer handler om tryghed og om at han har rigtig meget behov for at vide at I er der for ham, at han kan føle sig fuldstændig tryg ved at skulle sove, fordi I passer på ham .
I skal naturligvis også overveje hvor tidligt I putter ham, han skal være træt nok til at sove, når han puttes og det kan være fint at I i en perioder putter ham lidt senere end I normalt ville gøre, netop for at sikre at han er træt nok og dermed også afkorte tiden han ligger i sin seng.
I skal normalt regne med at han har brug for at sove 2 timers middagslur og 11½ time om natten. Det passer altså fint at han sover fra 12-14 og kommer i seng kl. ca 20 og står op kl. ca 07. Og I må gerne strække tiden lidt, så han i en periode først puttes 20-20.30 netop for at køre ham træt. Det er her så vigtigt at han ikke indhenter det forsømte til sin middagslur eller ved at sove længere om morgenen, han skal fortsat ikke sove mere end sine 2 timer om dagen og han skal stadig vækkes og dagen starte til normal tid. Det at han får et par dage hvor han er lidt i underskud af søvn, skulle så meget gerne gøre at I igen kan putte ham 19.30-20 og at putteseancen ikke trækkes ud:o)
Jeg håber I kan bruge lidt af ovenstående tanker, fortsat held og lykke med ham:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Tandbørstning
For at undgå huller i tænderne skal barnet have børstet tænder, ligeså snart den første lille tand bryder frem.
Det er vigtigt at børste tænderne to gange om dagen - morgen og aften.
Gør det til en vane at børste tænderne hver dag og på et tidspunkt, hvor det passer ind i jeres rutiner - f.eks. om morgenen, når I står op, og om aftenen inden barnet skal i seng.
Brug en blød tandbørste, som passer til barnet alder. Børst både indvendig og udvendigt på...
Bøvse
Når babyer spiser, sluger de ofte en masse luft. Derfor har mange brug for at bøvse efter et måltid.
Den nemmeste måde at dit barn kan komme af med luften på er hvis du lægger barnet op mod skulderen og klapper eller stryger forsigtigt på ryggen. Hold barnet så højt, at barnets arme bliver løftet, så har luften lettere ved at komme ud.
Du kan også sidde med barnet foran dig på dit skød eller lægge barnet på din underarm og gå lidt rundt.
Spædbørn...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tak for kampen i medierne mod ’skrig dig i søvn’ metoden. Den er godt nok sej!
Jeg videresendte dit indlæg fra din egen side til en kollega, som var grædefærdig af tvivl over om hun var en dum og dårlig mor, når hun bare blev ved med at gå ind til sin grædende søn om aftenen. Hun var simpelthen så lettet og følte sig så godt bakket op. Hun havde fået mange ’gode råd’ fra venner og familie, som også havde forsikret hende om at hun både forkælede barnet og gjorde det utrygt (?!?) med sin inkonsekvens og blødsødenhed.
Det er en vigtig, vigtig kamp du kæmper for at få spredt et væsentligt budskab!

