Svar: Urolig søvn - Er det normalt?
Kære trætte mor
Det er helt normalt at børn stadig i 3 måneders alderen kan sove meget uroligt. Og det er ofte en rigtig god idé at svøbe barnet og hjælpe barnet til fysisk ro, som du også forsøger.
Du kan overveje om en 'sovepose' ville være noget for jer. Jeg tænker her på en voksi pose, duni-duo, slee bee, drømmepose og hvad de nu hedder alle sammen. Det kan hjælpe ham til at holde sammen på sig selv, så han ikke flagrer så meget med armene og benene, når han sover. I kan bruge den om dagen og se hvordan det virker der - om aftenen er det fint at du forsøger at give ham ro ved hjælp af dine hænder.
Din lille dreng har altså en naturlig motorisk uro, han bruger sine hænder og ben mere og mere bevidst og øver sig i dette. Du kan sikkert fornemme at han nu begynder at få fat i legetøj, forsøge at bevæge det, bruge det - men ofte rammer han sig selv, får slået sig selv med ranglen i ansigtet osv. han mestrer endnu ikke at kontrollere sine bevægelser.
Man kan desværre ikke sætte tid på, hvornår barnet begynder at sove mere roligt. Det kommer i perioder ...
... og i takt med at barnet udvikler sig fysisk, vil der komme perioder, hvor barnet motorisk er meget urolig. Således vil børn i 6 måneders alderen ofte have behov for hjælp til stillingskift om natten og børn i 8-10 måneders alderen, vil ofte øve sig på at kravle i søvne og kan finde på at ligge og banke hovedet ind i sengegavlen og lignende ... :o) Så urolige motoriske perioder er normalt.
Det kan måske hjælpe din dreng med en sut og en sutteklud ved ansigtet. Når han har fået mælk og er godt mæt og parat til at sove, så kan kluden ved ansigtet være med til at give ham lidt ro og hjælpe ham med at lukke af for verden omkring sig.
Nu hvor han har fået børneeksem, så skal du også være opmærksom på ikke at give ham bad lige inden han skal sove. Det at komme i bad åbner porrerne i huden og puttes han så direkte ned i en lun seng, så begynder det at klø over hele kroppen. Det er derfor en god idé at bade ham, når han vågner af en lur så huden kan nå at få lidt luft inden han skal have mad og sove igen :o)
Jeg håber ovenstående hjælper lidt på vej og giver lidt ro :o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Spinat
Når børn er 6 mdr gamle må de gerne begynde at få lidt spinat.
Du skal dog være opmærksom på, at spinat indeholder Nitrat, og det bør derfor ikke fylde mere end 1/10 af portionen eller alternativt kun gives med 14 dages mellemrum.
Læs mere i min bog Helens bog om børn og mad
Stamceller
Vores krop er bygget op af celler og Stamceller er oprindelige celler, hvorfra kroppens andre celler udvikler sig. Stamceller findes i det tidlige fosteranlæg, i navlestrengsblod hos nyfødte og i knoglemarven. Man kan sige at stamceller er en umoden celle, der i princippet kan udvikle sig til en hvilken som helst celle i kroppen.
Der forskes i at kunne udnytte stamceller fra fostre, da fosterstamceller kan være et vigtigt led i at helbrede mange forskellige sygdomme.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

