Svar: Putte- og vågnetider
Kære Maibrit
Som udgangspunkt er det en god idé at have nogenlunde samme rytme hver dag, når der er tale om små børn. Mange børn har meget svært ved at finde ud af at blive puttet tidligere, sove længere osv. deres indre ud har svært ved det, hvis der er stor forskel på hverdag og weekend, på dagene ind i mellem, fordi man som hos jer arbejder i skiftende vagter.
Men at mange børn har svært ved det, betyder jo ikke at alle børn har svært ved det og i jeres tilfælde tænker jeg at det må komme an på en prøve.
Jeg synes det lyder dejligt, når I nogle dage har mulighed for at lade Valdemar vågne af sig selv om morgenen. At starte dagen på denne måde må alt andet lige være det rareste for ham. At han så andre morgener vækkes, det er fint, så er det sådan.
Hvis det fungerer, så er det godt, så skal I ikke ændre på noget, men nyde at I har denne fleksibilitet og at det også passer godt til Valdemar. Men hvis I begynder at opleve, at han har svært ved ...
... det, at han f.eks. begynder at sove forholdsvis længe om morgenen og derfor har svært ved at sove i løbet af dagen eller svært ved at komme i seng om aftenen, så kan det give problemer. Hvis fleksibiliteten begynder at ændre på dags- og nattesøvnen, så han pludselig får en rytme, som ikke passer ind i en hverdag med dagspleje, sove når de andre børn sover, være aktiv når de andre er aktive, kunne komme i ordentlig tid i seng om aftenen osv. så må I ændre på tingene.
Så min holdning er at det der fungerer skal man som udgangspunkt ikke ændre på og hvis det viser sig at fungere rigtig godt hos jer med fleksible putte- og vågnetider, så er det rigtig godt. Men viser det sig, at det ikke fungerer (og det ved man jo ikke før man prøver det), ja så må man ændre taktik og så er det vigtigt at man putter sit barn og tager sit barn op til samme tid hver dag, uanset om det er weekend, hverdag, ferie eller andet ...
Held og lykke fortsat og rigtig god weekend :o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Gulsot nyfødt
Ca. 60% af alle nyfødte får en gullig farve i huden, det kaldes gulsot eller icterus/ikterus. Det opstår ofte, når barnet er 2-3 dage gammelt, og det topper, når barnet er 5 dage.
Gulsot er hos de fleste børn en ufarlig tilstand, som ikke skader barnet, og som ikke kræver behandling. Det opstår, fordi børn fødes med en del ekstra røde blodlegemer. Da barnet lå i livmoderen, var blodlegemerne med til at ilte barnets blod, men efter fødslen har lungerne overtaget denne funktion,...
Zoneterapi
Zoneterapi er en alternativ form for behandling, som bruges i flere situationer.
Nogle oplever, at det virker smertelindrende under fødslen, og andre synes, det hjælper, når deres barn græder meget på grund af mavekneb eller lignende.
Zoneterapeuter findes mange steder. Hvis man ønsker at få zoneterapi under sin fødsel, kan man spørge på fødestedet, om en jordemoder kan tilbyde dette. Hvis man ønsker at bruge zoneterapi til sit barn, så skal man selv finde en...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tak. Jeg tænker tit på, at jeg i dine svar bliver betrygget i, at jeg ser rigtigt - jeg har et barn, som har et stort tryghedsbehov.
Det er som om at der for tiden er en trend der går på, at vi skal lave 'godnat og sov godt' på vores børn, sætte dem i skammekrog (eller tænkeboks eller hvad man kalder dem) når de ikke gør som vi vil have de skal gøre. Mon det er alle de tv udsendelser om nannys der redder verden for en familie, hvor alt er gået galt, som har tændt op under de ideer?
Hvor er det ærgeligt, at vi skal blive sådan i tvivl om, at det vores instinkt fortæller os om vores børn. Og hvor er det bare fantastisk rart, at du i dit virke hjælper, støtter og betrygger os, som har brug for at blive bekræftet og rådgivet i en retning, som vi kan være med på uden at hjertet bløder.
Tak for det!
Kærlig hilsen
Mor.

