Svar: Sove til man vågner i løbet af dagen eller?
Kære Anja
Gennemsnitligt vil et barn på 15 måneder have behov for at sove ca 13½ time i døgnet. Det er barnets søvnbehov og det bliver ofte dækket af 1-2 lure i løbet af dagen, som varer ca 2-2½ time (samlet) og så ca 11 timers nattesøvn.
Der er absolut intet i vejen for at barnet sover 4 timer i løbet af dagen, så skal man bare indstille sig på, at nattesøvnen naturligt vil være kortere - barnet vil så sove ca 9½ time om natten. Hvis man har et barn som sover meget om dagen så vil barnet naturligt sove mindre om natten og man vil ikke kunne putte sit barn allerede kl. 20 og regne med at barnet er parat til at sove der.
Så hvad har børn bedst af ... tja, barnet har bedst af at blive puttet der, hvor det er træt og som udgangspunkt sover børn når de er trætte og vågner, når de ikke behøver sove mere. Hvis man har et barn med en søvn-vågenhedsrytme, som lyder på 4 timers ...
... søvn om dagen og 9½ times nattesøvn, ja så er det fint, så trives barnet godt med det.
Men hvad har familien bedst af ... tja, det er jo her problemerne ofte opstår. Jeres dreng har det fint med at sove som han gør, dagplejer har det fint med det og I forældre har det tilsyneladende fint med det eller? Spørgsmålet er jo om I prioriterer at have aftentid sammen med jeres dreng, fordi I ikke ses så meget i løbet af dagen, eller om I i stedet hellere vil have tid sammen som par.
Hvis I nyder at kunne være mere sammen alle 3 om aftenen, så er det fint at lade jeres dreng sove som han gør og have den rytme han har - men hvis I savner voksentid og gerne vil have aftenerne for jer selv, ja så kommer man ikke uden om at han må sove mindre om dagen (altså vækkes) for at sove en længere nattesøvn.
Jeg håber du hermed er hjulpet videre, fortsat held og lykke og rigtig god weekend :o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Rødbede
Fra 6 mdr´s alderen kan du godt begynde at give dit barn rødbede, hvilket mange børn elsker og de kan give mosen en meget flot farve. Rødbeder kan også bages i ovnen sammen med andre rodfrugter.
Du skal dog være opmærksom på at rødbeder indeholder nitrat og derfor kun bør udgøre 1/10 af den portion mos, som barnet spiser. Alternativt bør de kun gives med ca 14 dages mellemrum.
Morgenmad og børn
Børn har brug for et solidt morgenmåltid, efter at have sovet en hel nat, og så de har energi og overskud til at lege, lære og udvikles hele dagen. Det betyder, at f.eks. en portion yoghurt ofte ikke vil være nok.
Til børn i alderen 1-2 år kan du f.eks. give:
- Havregrød, øllebrød eller anden type af grød. Gerne med lidt frisk frugt og bær.
- A38, tykmælk eller neutral letmælksyoghurt med rugbrødsdrys eller havregryn.
- Grovbrød, grovere boller f.eks....
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen!
Jeg vil blot sige dig tusind tak for din hjælp. Min egen sundhedsplejerske synes jeg ikke er til at snakke med, så det er en stor trøst at kunne vende sig til dig og din brede viden. Jeg tror at du kender mig og min søn bedre end hun gør.
Jeg er særlig glad for dine hurtige svar, når jeg ikke har formået at formulere mit problem så jeg har været nød til at spørge igen...
Det er rart at have dig i baghånden og jeg har anbefalet dig til alle de nybagte mødre jeg kender.
Tak!!

