Svar: Tre år og hvad dertil hører

---

Hej med dig

Tak for dit brev :o)

Kasper gennemgår en stor udvikling i øjeblikket, der sker rigtig meget med ham både motorisk og mentalt - og du har fuldstændig ret i at det er vigtigt at anerkende og møde ham positivt, men samtidig også prøve at opsætte visse regler. Det er en svær balance.

Rent fysisk er han ved at blive en stor dreng. Kroppen er ved at miste noget af det tidligere babypræg og han bliver stille og roligt mere rank at se på, når han går rundt. Han er aktiv, har brug for at bruge sin krop på rigtig mange måder - det er meget svært at sidde stille i denne alder, han skal helst løbe, hoppe, klatre, gå balance, spille bold osv. og det vil være rigtig godt, hvis du kunne prioritere at gøre sådanne ting med ham. For børn har det meget stor betydning at kunne bruge sig selv fysisk, det spiller ind på deres måde at se sig selv på, det giver selvtillid.

Det er også vigtigt at han har mulighed for at lege, både lege alene men også lege med andre - og her med alderssvarende børn. Giv ham mulighed for at have legekammerater med hjem - det skal ikke være længe af gangen, men det kan være rigtig sjovt og hyggeligt for ham at have en med hjem bare 1½-2 timer. Det er bedre at stoppe mens de leger godt, end at de leger så længe at de bliver uvenner.

Det at lege med andre og især at kunne få en legekammerat med hjem, vil gøre ham glad og det vil adskille ham fra sin lillebror, som jo naturligt slet ikke kan sådanne ting.

Jo mere du kan møde ham og støtte ham der hvor han er, jo bedre vil du naturligt også kunne sætte nogle grænser, når det ikke altid lige kan gå efter hans hoved ... En dag kan meget hurtigt blive fyldt med nej, nej, nej - og det er enormt vigtigt at man prøver at gøre ting sammen, som også ser sjove og hvor han føler sig set og lyttet til og hvor han kan udvikle sig positivt.

Når tingene så ikke kan være som han vil eller ikke vil, så skal du naturligvis holde fast i dit nej. Han har også brug for at lære at tackle den frustration der opstår, når verden går ham imod. Mange børn vil i denne alder reagere meget fysisk, de vil sparke eller slå til ting, de vil smide sig i gulvet, de vil skrige op i luften osv. Det er normalt for alderen og ...

---

---

... det handler om at deres hjerne stadig ikke har de forbindelser der skal til for at kunne bevare roen.

Det kan være rigtig godt at du prøver at tale med Kasper om hans følelser og det lyder også som om at du skal legalisere at lillebror en gang imellem er dum. Måske tør Kasper ikke sige "lillebror er dum", men han kan jo godt føle det og det er ret vigtigt at du legaliserer denne følelse. At han siger han er dum eller for den sags skyld at "du er dum" betyder nemlig ikke nødvendigvis det han siger, men er i stedet udtryk for at han mangler ord til at sige det han føler. Kan kan ikke sige "det er bare så uretfærdig at du sidder der med lillebror..." eller "nu troede jeg lige at vi to skulle lege sammen og så siger du bare at jeg skal vente lidt ...". Han har stadig ikke ord nok til at kunne beskrive andet end "du eller han er dum!".

Når børn i denne alder siger sådan, så reagerer vi ofte med "du skal tale pænt!", "sådan skal du ikke tale til mig!" eller lignende og hvor man nogle gange skal gribe situationen og sige "jeg kan godt forstå du synes det er irriterende, skal vi ikke aftale, at når jeg har skiftet lillebror, så sætter vi os og læser en bog ..." eller hvad det nu kunne være. Altså prøve at anerkende og møde ham - i stedet for at lære ham hvordan han skal tale, eller ikke tale :o)

---

---

Når han græder og kalder på sin far, så er det naturligvis vigtigt at far trøster og beroliger, men samtidig også forklarer rimeligheden i det mor har sagt. Det er ret vigtigt at I to forældre fremstår som en overordnet enighed, så han ikke spiller jer ud mod hinanden. Det er en god idé at han lære at når mor har sagt nej, så kan man ikke bare gå hen til far og få ja.

Men der kan naturligvis også være situationer hvor I forældre ikke er enige - eller hvor begge i princippet kan have ret og her må man naturligvis godt sige "det er jeg ikke helt enig i" og så drøfte hvordan et kompromis kan være en løsning. jeres dreng har jo også brug for at lære at man kan tale sig frem til tingene, at man via dialog kan finde frem til noget, som alle accepterer og er glade for.

Jeg håber du kan bruge lidt af mine tanker til dit brev i dag. Rigtig meget held og lykke fortsat :o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25 Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

---

---

---

Viden om børn:

---