Annonce

Annonce

Svar: Trille og krybe


10. juni 2009

Kategori:
Alder:
6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Udvikling.

Kære BR

Dejligt at Mattis nu har fundet ud af at ligge på maven, det lyder som om at han er ved at komme rigtig godt efter det og ganske stille og roligt nok skal lære at trille fra mave til ryg.

Ofte kommer det i takt med at han begynder at strække sine armen, så han i maveliggende stilling ikke længere kun ligger på albuerne, men kommer helt op i strakt arm. Fra strakt arm får hovedet lettere overbalance og han finder ud af at trille om på siden og derfra videre om på ryggen. Så øvelse gør mester, det skal nok komme :o)

Du kan stimulere ham som du allerede gør ved at holde legetøj, så han kigger efter det og således måske begynder at trille. Du kan også lægge ham på maven hen over en stor gymnastikbold og trille ham frem og tilbage der - det stimulerer hans balance og det er vigtigt i forhold til motorikken videre frem.

At han under søvn får sig vendt og lægger sig til at sove på maven kan du ikke gøre så meget ved. Så længe han endnu ikke mestrer at komme fra mave til ryg, så ...


Annonce

... synes jeg du skal lægge ham på ryggen, når du selv går i seng, fordi du der ikke helt har styr på hvordan han sover. Men i takt med at han begynder at bruge sig selv mere og mere motorisk, så skal han have lov til dette også om natten. Han har netop stor glæde af selv at kunne skifte stilling og finde en ny måde at sove videre på om natten :o)

Med hensyn til at krybe, så kan du støtte ham i dette ved at presse skiftevis på venstre og højre fodsål, når han ligger på maven. Giv ham evt. små skindsutsko på med ruskinds såler, så han bedre kan støde fra med sine fødder og således komme fremad.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

At han gumper sig af sted på ryggen ... tja sådan gør nogle børn og vi må jo gå ud fra at det ikke gør ondt men at de synes det er sjovt :o) Det er godt at han bruger sin krop og kæmper for at komme videre, det er positivt. Han må gerne gøre sådan, men det forhindrer jo ikke dig i at prøve at få ham lidt frem på maven også :o)

Håber du hermed har fået svar på dine spørgsmål, fortsat held og lykke med ham.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Køkkenhygiejne

Når man laver mad til småbørn er god køkkenhygiejne særligt vigtig. Små børns forsvar overfor bakterier er mindre end voksnes, og derfor får børn lettere ondt i maven eller får en maveinfektion.

- Undgå at sprede bakterier mellem madvarer. Hold f.eks. rå grøntsager adskilt fra råt kød, så der ikke kommer jordbakterier på kødet, og så der ikke kommer bakterier fra kødet på grøntsagerne.

- Hold også rå madvarer adskilt fra mad, der er klar til at blive spist. Det...

Læs mere i Babylex

Rodfrugter

Især i de kolde efterårs- og vintermåneder er rodfrugter rigtig gode. Rodfrugter er sunde, nærende og giver god smag til mange vinterretter og så har de farver og en naturlig sødme, som mange børn sætter stor pris på.

Pastinakker og jordskokker er lyse, gulerødder orange, og rødbeder har en farve, der kan variere fra det violette over i det vinrøde, alt efter hvordan de tilberedes.

Det danske klima er godt at dyrke rodfrugter i og det er som udgangspunkt en god idé...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Din bog om søvn har været os en rigtig stor hjælp.

Vores dreng er nu 16 måneder og vi har måtte erfare, at han hører til de børn der altid har haft et lille og uforudsigeligt søvnbehov. Men via din bog, har vi fundet ud af at give ham rutiner, der gør at han nu trives og udvikler sig sundt og godt.

Tak fordi du har skrevet den!

Hilsen de glade forældre


Annonce