Annonce

Annonce

Brev:

Udfordringer med nattesøvn


10. juni 2009

Kategori:
Alder:
15 mdr.

Udfordringer med nattesøvn

Hej Helen

Det er nu ca. 5 uger siden Freya var indlagt og efterfølgende fik pencillin derhjemme. Vi har stadig store problemer med hendes nattesøvn, så jeg håber du kan give os et par gode råd med på vejen.

Først lidt om hendes trivsel generelt. Alt går godt i vuggestuen, hvor vi for nylig har været til opfølgningssamtale. Hun er godt med motorisk, leger godt, spiser godt og sover, når hun bliver lagt ud. Det er et par uger siden, og på det tidspunkt vurderede de stadig, at hun har brug for 2 daglige lure. Hun står op ved 5.30 – 6.00 og får første lur ca. 9.45 – 11.00, hvor de tager hende op, så hun får frokost med de andre børn.

Næste lur ligger fra ved ca. 14-tiden og de sidste dage har hun sovet helt til kl. 16. Hun får lidt eftermiddagsmad, når hun vågner.

Hun er i øvrigt begyndt at bruge sut for nogle måneder siden og har nu helt droppet tommeltotten. I vuggestuen får hun den, når hun skal sove og ellers efter behov.

Herhjemme svinger hendes humør (stadig meget). Nogle gange er hun virkelig pylret og det virker som om hele verden er imod hende – andre gange er hun i fint humør. Vi har svært ved at aflæse hende og prøver at tage hende, som hun er. Hun vil gerne have sutten det meste af tiden – og er hun indenfor henter hun næsten altid sin dyne, som hun går rundt med og slæber efter sig. Hun vil også gerne sidde med den, når vi kigger i en bog sammen - eller have den rundt om sig, hvis hun er på armen.

Vi prøver at holde samme rytme som i vuggestuen, men de sidste mange weekender har vi ikke haft held med at få hende til at sove. Vi bliver typisk nødt til at køre en længere tur med barnevognen, hvor hun sidder op og falder i søvn – og vi så lægger hende ned. Nogle gange har vi måttet opgive og prøve igen senere. Enkelte gange er det kun blevet til 1 daglig lur.

Så til nattesøvnen. Vi prøver at holde fast i en sengetid ved ...


Annonce

... 19.30 – 20.00, hvor hun (stadig) får en nat-flaske. Hvor meget hun drikker er forskelligt, men typisk en 100 ml. Vi har – indtil turen med skoldkopper og hospitalet – kunnet give hende flasken og lægge hende vågen ind i seng, hvorefter hun selv faldt i søvn og som hovedregel sov natten igennem.

Nu er det mere undtagelsen, at hun vil falde i søvn alene. Vi har mange gange flyttet hende over på en gæsteseng i hendes værelse og en af os har lagt os ved siden af hende, til hun falder i søvn, hvorefter vi lister hende over i hendes egen seng. I går lykkedes det mig at få hende til at falde i søvn i hendes egen seng, ved at jeg sad ved siden af til hun sov. Ville jeg gå ud af værelset, rejste hun sig op og græd.

Hvor mange timer hun sover derefter svinger utrolig meget. I nat vågnede hun ved 1-tiden og kunne beroliges med endnu en sutteflaske. Forleden sov hun til kl. 5 og sov videre, da jeg løftede hende over i gæstesengen og lagde mig ind til hende. Der har desværre også været nætter, hvor hun ikke kunne falde i søvn igen og har været vågen, vendt og drejet sig og grædt – op til flere timer. Hun græder også indimellem lidt i søvne. Vi passer på ikke at gå ind til hende for tidligt – først når hun står op i sengen og græder. Det er ikke fordi, hun har tabt sutten, for den har hun stadig i munden.

Vi har ikke prøvet at lade hende græde i længere tid. Hun er meget stædig og vedholdende og vi tvivler på, hun vil overgive sig uden en meget lang kamp. Vi har ikke orket at tage kampen – heller ikke med natflasken. Hun er meget bevidst om, at hun skal have den. Vi sidder altid med dynen i sofaen og læser en godnat-historie. Når hun ikke gider mere brokker hun sig og peger ud mod køkkenet, hvor hun ved flasken står.

Håber det giver dig et indtryk af, hvad vi har af udfordringer – glæder mig meget til at høre fra dig.

Mange hilsner
fra Freyas mor

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Rabarber

Rabarber er velegnede til grød, kompot, suppe og marmelade. Hvis I ofte bruger rabarber i madlavningen, er det en god idé at tilsætte 'Nonoxal' (kalkchlorid) under kogning.

Dette forhindrer at saften i rabarber reagerer med kroppens kalk, som bl.a. giver ubehagelige reaktioner på tænderne.

Rabarber er bedst tidligt i sæsonen fra april og indtil omkring Skt. Hans. Rabarber indeholder små mængder oxalsyre, og i højsommeren stiger mængden af oxalsyre i stilkene. Hvis...

Læs mere i Babylex

Quinoa

Quinoa er en plante, der vokser både vildt og dyrket. I Danmark kan den købes i supermarkedet og sælges her både som mel, flager og gryn. Den minder om hirse eller ris og kan indgå i madlavningen som alternativ til kartofler, ris og pasta.

Quinoaflager kan bruges til grød og indeholder ikke gluten, hvorfor quinoagrød kan gives før 6 måneders alderen. Det anbefales at man generelt varierer mellem forskellige grødtyper til børn. Quinoagrød har en lidt "fnugget konsistens" og smager...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Det går rigtig fint med Emilie, hun er blevet supergod til at sove i barnevognen og sover nu 2 lure om dagen på ca. 2-3 timer, så det er skønt - tak for dit forrige råd :o)

Hilsen Emilies forældre


Annonce