Brev:
Utryghed og raseri

Hej Helen
Dette er første gang jeg skriver til dig. Jeg har flere gange været inde og læse din brevkasse i håb om at finde svar på alle de spørgsmål, der kommer frem når man er mor til 2 energiske drenge.
Der er Carl på 6 år, som altid har gjort hvad der er blevet sagt og jeg får altid at vide at han er en meget velopdragen dreng. Så er der Jens på 2½. Han har bestemt været noget af en prøvelse.
Det første år, gik fint. Han var glad og tilfreds og sov som han skulle. Så startede han i vuggestue samme sted som sin storebror. Han var meget ked af det i starten, men det er de jo. Desværre blev Jens mere og mere bange for at blive afleveret i vuggestuen. Jeg tog mange snakke med pædagogerne og vi blev efter 5 mdr. enig om at flytte ham i dagpleje. Det var helt klart den rigtige beslutning. Han ændrede sig på mange områder og jeg sørgede hele tiden for at undgå gæstepleje. Men så blev vores dagpleje meldt langtidssyg. Han endte i gæstepleje og det klarede han nu også fint. Men efter 2 mdr. ville kommunen flytte ham igen. Han skulle nu tilbydes en fast dagpleje, idet vores oprindelige dagplejer ikke kom tilbage. Så vi flyttede ham endnu engang.
Han har altid været meget utålmodig, men med tiden blev han også meget utryg, hvis vi var sammen med andre mennesker og specielt hvis vi skulle besøge andre mennesker. Selv bedsteforældrene har svært ved at komme i kontakt med ham, og han vil ikke røres ved af andre end os herhjemme. Hver tirsdag henter mine forældre begge drenge og de spiser aftensmad sammen og bliver kørt hjem lige inden puttetid. Det går helt forrygende, og han er næsten altid glad. Men hvis vi spiser sammen allesammen, så skal de ...
... lige våge på at komme i nærheden. Han virker bange og vil ikke sidde sammen med os andre ved bordet. Han sætter sig skrigende ind i sofaen og nuller han dyne.
Dette gør ondt på mine forældre, og ikke mindst ondt på mig. De mener ikke han elsker dem, og det er meget svært at høre dem sige det.
Derimod har naboen 2 store børn, som Jens er helt skudt i. Han søger dem hver dag, og græder når de går hjem.
Mit spørgsmål er så: Hvorfor vil min lille dreng ikke være sammen med andre? Hvad er det der gør ham utryg. Jeg forsøger altid at tage hans yndlingsfilm og nullerdyne med, hvis vi skal besøge familie eller venner. Han ender for det meste med at melde sig ud af "festen" og sidde for sig selv med sin dyne. Dynen gør ham tryg. Han har det godt i dagplejen, så hvorfor bliver han ved med at være bange for andre.
Vi er mange gange fortvivlede over hans opførsel, men først og fremmest kan jeg mærke at mine forældrer er begyndt at tage afstand til ham. Hvis han ikke gider dem, så gider de heller ikke ham. Hvordan kan det være at der så findes 2 mennesker, som kan komme så tæt på, så de nærmest er uadskillelige.
Jeg håber du kan fortælle mig hvordan jeg kommer videre. Det har stået på i snart 2 år, så jeg føler aldrig det bliver bedre. Jeg ønsker ikke at holde familien hjemme for evigt, men vi melder mange gange fra hos venner og familie, netop fordi at Jens bliver så ked af det.
Hvorfor er han glad når mine forældre har ham alene og hvorfor er han så bange for dem, når vi er til stede? Og jeg VED at han har det godt hos dem og de vil gøre alt for ham. Han er bare nødt til at elske igen.
Hjælp ikke kun min dreng, men også hele vores familie...
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Omega-3 til gravide
Omega-3 fedtsyrer er sunde fedtsyrer, som især findes i fede fisk.
Omega-3 er meget vigtigt for udviklingen af fosterets og spædbarnets nervesystem og hjerne, synssansen og de kognitive færdigheder (indlæringsevne og hukommelse).
Derudover viser undersøgelser at Omega-3 har betydning for om graviditeten opnår normal længde og om barnet har en normal fødselsvægt.
Hvis du spiser 200-300 g. fisk om ugen, så er fedtsyrerne altid tilgængelige for dit...
Køkkenhygiejne
Når man laver mad til småbørn er god køkkenhygiejne særligt vigtig. Små børns forsvar overfor bakterier er mindre end voksnes, og derfor får børn lettere ondt i maven eller får en maveinfektion.
- Undgå at sprede bakterier mellem madvarer. Hold f.eks. rå grøntsager adskilt fra råt kød, så der ikke kommer jordbakterier på kødet, og så der ikke kommer bakterier fra kødet på grøntsagerne.
- Hold også rå madvarer adskilt fra mad, der er klar til at blive spist. Det...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak for dine tidligere svar som er virkelig brugbare.
Jeg er glad for din tilgang til barnet. Synes det kan virke meget frustrerende at der stilles store krav til de små og at der er en holdning til at man bare skal tage "kampen" med dem og dermed have sig et ulykkeligt barn. Så hvor er jeg glad for at have dig!
Med venlig hilsen
Pernille, mor til dreng på 6 måneder