Svar: Mængde af grød
Kære Anja
Det er vigtigt at du ikke giver din dreng mere end 1 dl. grød eller mos af gangen, især når du samtidig oplever at han har problemer med forstoppelse :o)
Det er vigtigt at han stadig får rigtig meget væske og det er vand til skemaden og også mælk - han bør fortsat ammes 6 gange i døgnet ved siden af sin skemad ...
Du kan i stedet øge ham ved at tilbyde ham skemad 3 gange dagligt. Det er langt bedre at give ham lidt og tit fremfor få og store mængder netop for at sikre ham plads i maven til mælk også. Det er derfor bedre at du giver ham 1 dl. 3 gange dagligt efterfulgt af mælk, fremfor 1½ dl. 2 x dagligt og han så ikke vil indtage væske nok.
En plan for dagen kan se således ud:
Tidlig morgen 06: Ammes og sover lidt videre
Morgen 7.30-8: Grød med frugtmos, vand af kop.
Formiddag 9.30: Ammes og puttes til formiddagslur
Frokost 11.30-12: Grød med frugtmos eller grøntsagsmos, det kan være fornuftigt at varierer lidt for at holde gang i maven, vand af kop.
Ammes og puttes til middagslur ca kl. 13 - tidspunktet afhænger af hvor lang en formiddagslur han har taget
Eftermiddag 16: Ammes
Sover powernap
Aften 18: Grøntsagsmos, vand af kop.
Ammes og puttes til natten ca kl. ...
... 20
Sen aften 23-24: Ammes og begynder måske herefter at kunne sove til næste morgen tidlig uden mælk. Mange børn har dog fortsat behov for mælk midt nat sålænge de er under 6 måneder.
Du må gerne bruge forskellige former for frugtmos som topping på grøden, både for at varierer smagen men også for at holde maven igang. Du bør også variere mellem dem forskellige typer af grød og mos du giver, netop for at holde maven igang så naturligt som muligt.
Væskeindtaget er meget vigtigt generelt. Hvis barnet ikke får mælk/væske nok så vil det naturligt få hård mave uanset alder. Men naturligvis spiller tarmenes modenhed også ind og de fleste børn vil naturligt blive bedre til at optage føden i takt med at de bliver ældre og forstoppelsesproblemerne vil således ophøre :o)
I forhold til den tidligere plan kan du se, at jeg kun har ændret på morgenmåltidet - der er indført et ekstra skemåltid her - amningerne er som tidligere beskrevet.
Hvis du ikke kan holde din drengs mave igang via væskeindtag og varieret kost, så er det en god idé at give ham laktulose. Det er vigtigt at maven fungerer ellers vil han ikke hverken spise eller drikke nok :o)
Jeg håber ovenstående hjælper videre på vej, fortsat held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Strømper
Strømper skal passe til barnets fod og gerne være en lille smule længere.
Til de spæde børn, kan man købe frotté strømper som er dejligt bløde og med næsten ingen elastik og dermed ikke noget, som strammer.
Strømper kan være af uld, bomuld eller af et blandingsprodukt og det kan være en god idé at medtænke, hvad materiale du vælger at købe strømper i. Til børn der sveder meget, kan uld være en fordel. Det samme gælder om vinteren, hvis dit barn f.eks. skal have...
Tvillinger og trillinger
Du er berettiget til børnetilskud, hvis du føder tvillinger og trillinger. Du får også automatisk udbetalt børnetilskud, hvis du har adopteret flerlinger. Du kan få børnetilskud til og med det kvartal, hvor dine børn fylder 7 år.
Tal også med din sundhedsplejerske om muligheden for at komme med i en gruppe for mødre/fædre med flerlinger. Det kan være rigtig rart at møde ligestillede, drøfte de forskellige glæder og udfordringer, som børn giver, og rigtig mange har også stor glæde...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

