Svar: Vores datter slår ved aflevering i vuggestuen
Kære Børnenes Forældre
Der er ingen umiddelbart ingen tvivl om at jeres datter har det rigtig svært ved afleveringen. Det er svært for hende at sige farvel til jer, det er svær for hende at finde ud af dette skift. Det kan hun ikke beskrive med ord, hun kan ikke fortælle hvad hun føler og tænker lige i det øjeblik og derfor reagerer hun fysisk - ved at slå eller sparke de andre børn, får hun vist jer, at det her er en svær situation for hende.
Spørgsmålet er, hvad hun ellers får ud af det ...? Og jeg tænker her at hun tilsyneladende får rigtig meget opmærksomhed. Hun ved at I skal gå og hun ved at hun ved at reagere på denne måde, kan få jer til at blive lidt længere. Det lyder også som om at I taler meget med hende om det "at hun skal være sød", "at hun ikke må slå de andre" og I sætter jer ned, prøver at opfordre til at lege lidt, være lidt sammen, hygge lidt osv. inden I så går.
Når man taler meget om det barnet ikke skal gøre og har stor fokus på det, som barnet gør forkert, så kan man godt kommer ind i en situation, hvor man næsten får for meget fokus på barnets rolle og får fastlåst barnet i denne rolle. Det kan komme til at fylde så meget, at barnet næsten føler det som en forventning, hun bliver pludselig "hende der slår", hvilket kan være med til at forstærke problemet.
Pædagogerne siger at der intet er når I er væk og jeg synes et eller andet sted at I ...
... skal gøre lidt kort proces. Det er naturligvis fuldstændig uacceptabelt, hvis hun går hen og sparker et andet barn i hovedet. Det må ikke ske og derfor skal hun afleveres på en måde, hvor den mulighed er udelukket. I skal altså skabe en situation, hvor hun ikke når dertil, hvor hun når til lige nu. I skal forhindre tingene i at nå så langt.
Jeg vil anbefale jer at gøre afleveringen så kort som muligt. I skal ikke sidde med hende, I skal ikke tale med hende om at være sød, opføre sig pænt, I skal ikke hygge osv. I trækker pinen ud og gør det svært for hende. I stedet skal I aflevere hende i favnen på pædagogen, fortælle hende at nu passer pædagogen på hende, de siger farvel og vinker i vinduet og så går I. Kort og præcist og uden at trække tiden ud.
Det med at sætte sig med hende på skødet, få startet dagen stille og roligt, lige finde sig til rette i institutionen, det er nu pædagogernes arbejde - det skal I lægge over til dem. De skal fortælle hende, at I kommer igen senere og at hun nu skal hygge sig sammen med dem og de andre børn.
På den måde kan I komme helt ud af situationen med at hun reagerer ved at sparke eller slå en anden, fordi I går. Pædagogen har hende i favnen, må være om hende, tale med hende, berolige hende osv. så hun ikke længere får lov til fysisk at reagere på et andet barn.
Fortsat held og lykke med hende, håber I kan bruge dette lidt videre frem :o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Termin
Termin er betegnelsen for, hvornår man forventer at føde, når man er gravid.
Terminen fastsættes normalt til 40 uger efter man er blevet gravid. Termintidspunktet er således sluttidspunktet for graviditeten.
Man beregner normalt terminen efter første dag i den sidste menstruation.
Terminen bruges også til at vurdere, hvor langt du er henne i din graviditet. I løbet af graviditeten tæller man uger, således at man f.eks. siger at kvinder er 34+6 uger...
Brystbetændelse
I daglig tale bruges betegnelsen brystbetændelse om to tilstande i brystet - det der egentlig er tilstoppede mælkegange, som er en ikkeinfektiøs tilstand i brystet og så en infektiøs brystbetændelse.
Tilstoppede mælkegange opstår ofte fordi amninger springes over eller fordi barnet ikke har fået "tømt" brystet tilstrækkeligt, måske fordi barnet dier med forkert teknik.
Infektiøs brystbetændelse opstår ofte, fordi det er gået hul på brystvorten, hvorved der er...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

