Svar: Søvnrytme og manglende søvn
Kære Lise
Jeg kan godt forstå at du er tyndslidt, det er helt utroligt, hvad du lige nu skal klare - det er bestemt ikke let at være mor til 3 så små børn og det gør det bestemt ikke lettere, at pigerne står så tidligt op om morgenen ...
De sover ikke meget, en nattesøvn på ca 9 timer og en middagslur på 3 timer - de får deres søvnbehov dækket, men kan bestemt ikke kaldes syvsovere og jeg kan godt forstå at du gerne vil have deres nattesøvn forlænget med en time. Gennemsnitligt sover børn i denne alder også ca 13 timer i døgnet, så en time mere kunne være godt for jer alle. I hvertfald vil en time mere om morgenen gøre underværker :o)
Løsningen er ganske givet IKKE at putte dem en time senere om aftenen, det ændre ofte ikke på tidspunktet de vågner på, men vil derimod gøre at de sover mere om dagen og det var jo ikke hensigten.
Hos voksne taler man om A og B mennesker og det betegner vi hos børn ofte som lærker og ugler.
Ugler (B): kan ikke lide at stå op, de elsker aftener, - aftenen er den bedste tid på dagen, der er de årvågne, aktive, effektive – der tænker de bedst, der arbejder de bedst.
Lærker (A): Falder ofte let i søvn om aftenen, de er trætte sidst på dagen, har svært ved at koncentrere sig – det er dejligt at komme i seng. For lærkerne er morgenen den bedste tid på dagen – de vågner, de er udhvilede, de føler sig friske – de elsker at komme op og starte dagen og de vågner ofte kl 05 ...
Jeres piger er lærker eller sagt på en anden måde, jeres piger har det man kalder for en tidlig søvnfase – de falder naturligt i søvn om aftenen, når de er trætte og vågner så en time eller to før I andre egentlig har lyst til at vågne.
Når man skal ændre på en tidlig søvnfase, så er man nødt til at se på hele dagens rytme. Man ...
... kan som sagt ikke bare putte dem senere i seng, så vil de stadig vågne til samme tid.
Derfor skal man se på: Hvornår spiser de, hvornår sover de osv. Hvordan er dagsplanen nu i forhold til hvad der kunne være ønskeligt og du har her fuldstændig ret i at man hos jer bør justere lidt på dagsluren. Jeres piger er nødt til at sove en kortere middagslur, de er nødt til at sove mindre om dagen, hvis nattesøvnen skal forlænges.
Det er ikke noget man bare ændrer fra dag til dag, det tager tid og du skal nok regne med at der går et par uger eller tre. Derfor er det heller ikke noget du kan ændre på en weekend, men det kan være startskuddet og så må du have vuggestuen med på planen. Man kunne godt forestille sig at de også gerne ville have lidt friskere piger om formiddagen, at de var interesseret i at pigerne ikke stod helt så tidligt op, netop fordi de så naturligt ville have overskud til at være mere aktive om formiddagen i institutionen.
Det vil derfor være et forsøg værd kun at lade dem sove 2 timers middagslur. De skal naturligvis stadig puttes om aftenen ca 19.30 og du skal så indstille dig på at de i nogle dage naturligt vil komme i underskud af søvn - men netop det skulle jo så gerne gøre, at de begynder at indhente det om natten. Det er altså vigtigt at de ikke får lov til at indhente det om dagen eller falder for tidligt i søvn om aftenen, for så får du ikke flyttet på deres indre ur ...
Det er derfor ofte en god idé kun at flytte 15 minutter af gangen, altså afkorte middagsluren med 15 minutter dag for dag indtil man når det tidspunkt man ønsker og så samtidig også putte til den tid man om aftenen finder bedst - 19.15, 19.30.
Jeg håber du hermed er hjulpet videre i den rigtige retning, det skal nok gå alt sammen - stort knus herfra :o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Sko
Det er vigtigt at barnets muskulatur i fødderne får mulighed for at udvikle sig rigtigt. Dette gøres bedst, hvis barnet får lov til at gå så meget som muligt på bare fødder.
Som hovedregel har børn ikke brug for sko, før de begynder at rejse sig og gå rundt. Når barnet skal have sin første sko, er det vigtigt at skoen er blød og passer til barnets fod. Der bør være en fast hælkappe og skoen bør ikke være så stor, at barnet risikerer at glide frem i den. Hvis foden glider, er...
Babyalarm
Babyalarmer kan give et fingerpej om at det lille barn sover godt eller er ved at vågne, men babyalarmer kan ikke bruges som babysitter og når man bruger en babyalram skal man altid tjekke sit barn ved selv at se på det.
Der er stor forskel på kvaliteten af de alarmer, der er på markedet og priserne svinger fra få hundrede kroner til langt over 1000kr.
De trådløse og batterikrævende alarmer er de mest populære i Danmark, fordi danske børn ofte sover udenfor. Vælger...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen
For gud ved hvilken gang er jeg på din hjemmeside for lige at tjekke, hvordan det nu er med forkølelse og graviditet. Jeg har brugt siden så mange gange. Og hver gang har jeg fået højt kvalificerede og superpraktiske og tryghedskabende svar. Det vil jeg bare lige sige tak for.
Mvh Birgitte

