Annonce

Annonce

Svar: Gravid igen ...


14. juni 2009

Kategori:
Alder:
0 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Graviditet.

Kære Lotte

Det er rigtig dejligt at I arbejder på at få et barn mere, men naturligvis frustrerende når der efter 1½ år endnu ikke er sket noget ... :o(

Det er fint at din mand er blevet undersøgt og at alt virker okay der, men du burde også overveje selv at få lavet en ultralydsscanning, så man kan se hvordan din æggestok, æggeledere osv. ser ud.

Da I har forsøgt i så lang tid, så vil jeg anbefale dig at I får en samtale på en fertilitetsklinik. Da I bor i udlandet, ved jeg ikke hvordan reglerne for hjælp er, de kan være meget forskellige fra reglerne i Danmark. Her er det sådan, at man for at komme i behandling for barnløshed skal henvises fra sin egen læge og man kan blive behandlet i det offentlige sygehusvæsen, hvis kvinden højst er 40 år og man ikke har fælles børn.

Ellers kan man få fertilitetsbehandling på forskellige private klinikker og det skal man så selv betale. På de fleste private klinikker kan en kvinde blive behandlet med kunstig befrugtning til hun er 45 år.

Der findes mange forskellige årsager til at man ikke bliver gravid og derfor findes der også forskellige behandlingsmuligheder:

Hormonbehandling: Man giver kvinden hormoner der påvirker hendes hormonsystem, så hendes ægløsning bliver regelmæssig og normal.

Insemination: Anvendes hvis manden har lettere nedsat sædkvalitet, hvis kvinden har uregelmæssige ægløsninger eller hvis man simpelthen ikke kan finde en årsag til barnløshed. Det går kort fortalt ud på at oprenset sæd sprøjtes op i kvindens livmoder, på det tidspunkt hvor hun har ægløsning. Sandsynligheden for graviditet øges med insemination, fordi man sikrer sig at sprøjte sæden op på det helt rigtige tidspunkt, man giver altså sædcellerne en ekstra hånd, så de bedre kan finde vej og befrugte ægget.

Reagensglasbehandling eller det der også kaldes IVF behandling: Ved denne metode tager man ægget ud af æggestokkene og befrugter dem med sæden uden ...


Annonce

... for livmoderen i en laboratorie. Her dyrkes ægget i ca. 2 døgn og det nu befrugtede æg lægges tilbage i livmoderen til normal udvikling. Man stimulerer kvindes æggestokke til at producere flere og større æg end ved en normal cyklus og tager flere æg ud, for at forbedre sandsynligheden for at finde et egnet æg til befrugtning.

Denne metode kan anbefales til kvinder med aflukkede æggeledere, til mænd med dårlig sædkvalitet eller hvis der er uforklarlige årsager til barnløsheden.

Mikroinsemination: Forkortes ICSI, der står for Intra Cytoplasmic Sperm Injection. Her er principperne de samme som ved IVF reagensglasbehandling, men der udvælges kun en enkelt sædcelle som stikkes direkte ind i kvindens æg under et særligt mikroskop. Mikroinsemination adskiller sig altså fra almindelig IVF-behandling ved selve befrugtningsprocessen.

Mikroinsemination anvendes hvor manden har meget nedsat sædkvalitet og derfor kun har ganske få sædceller, som er egnede til befrugtning af ægget.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Og så er der naturligvis også donationsmulighederne og her tænker jeg både på sæddonation og ægdonation. Donation betyder at man får enten sæd eller æg fra en anden person, fra en anonym doner. Man får altså æg eller sæd fra en anden sat op, men bærer stadig barnet selv, man er gravid og føder sit barn normalt. Ægdonationsbehandling kan være en hjælp til kvinder, der ikke selv kan producere egnede æg til befrugtning, sæddonation kan på samme måde være en mulighed, hvor manden ikke kan lever egnet sæd.

Ud over disse ting, så er der naturligvis også et sundhedsmæssigt aspekt, som man er nød til at medtænke. Det er f.eks. vigtigt at ingen af jer ryger - rygning nedsætter fertiliteten, det er vigtigt at I spiser sundt, at I ikke er overvægtige, at I dyrker regelmæssig motion osv.

Jeg håber at du hermed har fået lidt viden med på vejen og jeg håber det lykkes for jer endnu engang :o)

Rigtig meget held og lykke fortsat.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Uld til børn

En gammel tommelfingerregel lyder, at alle de måneder, som ender på "r", kan uld være en fordel - det vil sige september, oktober, november, december, januar og februar.

Uld har mange fordele:

- Det har blandt andet en rigtig god isoleringsevne, så det hjælper dit barn med at holde sig varm. Uld består af ca. 20 procent fibre og 80 procent luft, og det gør, at ulden isolerer rigtig godt.

- Det kan absorbere 30-40 procent af sin egen vægt i væske. Det...

Læs mere i Babylex

Bug Buster

Bug Buster er en metode til at fjerne hovedlus. Joanna Ibarra fra den velgørende organisation Community Hygiene Concern i London har udviklet denne metode og princippet i i Bug Busting er, at du i en og samme arbejdsgang får tjekket for hovedlus og også får fjernet lusene.

Metoden bygger på viden om lusenes adfærd og udvikling og på benyttelse af tættekam, almindelig shampoo og hårbalsam. Behandling med insekticider er således overflødig.

Du kan købe "Bug Buster"...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

Mange tak for dit gode svar - vi har nu fulgt dine anvisninger og det var en overraskende nem proces - 2 nætter tog det af vænne flasken fra vores datter og nu spiser hun som aldrig før - TUSIND TAK for dit lille skub.

Mange hilsener
Vibeke, mor til pige på 21 måneder


Annonce