Annonce

Annonce

Svar: Hun er helt færdig om aftenen og bare SÅ træt


14. juni 2009

Kategori:
Alder:
2 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Jannie

Nu hvor din datter er knap 3 måneder gammel, så vil det være rigtig fint, hvis du kunne begynde at arbejde lidt på 3 lure dagligt - en formiddagslur, en middagslur og en lur sidst på eftermiddagen/først på aftenen. Nogle børn har behov for en lille powernap ekstra og det er også okay, men som udgangspunkt vil 3 lure være rigtig fint.

Det er helt naturligt at din datter viser et stort behov for tryghed og sover bedst i dine arme.. Det er naturligt i forhold til hendes alder og det vil ændre sig i takt med at hun bliver ældre. Det er dog uholdbart i længden, hvis hun kun vil sove på din mave, da I jo også har andre ting I skal i løbet af en dag og derfor er det en rigtig god idé, at du nu begynder at lære hende at sove for sig selv.

Da din datter får flaske, så skal den naturligt indgå som en del af hendes putteritual og det vil også være rigtig fint, hvis hun kunne lære at tage en sut, og blive puttet med den. Det vil derfor være rigtig godt, hvis du kunne starte med at give hende mælk og når hun så efterfølgende viser træthedstegn, så gør du klar til at putte hende. Hvor du normalt ville ligge med hende på maven, skal du istedet svøbe hende. Det at være svøbt vil give hende fornemmelsen af tryghed og at være tæt - men det vil være af et klæde og ikke af dine arme.

Det er naturligt at hun protesterer, når hun lægges fra en varm favn ned i en kold seng. Sådan reagerer alle børn, de føler sig utrygge og derfor er det fint at have et princip om at barnet skal falde i søvn, der hvor man ønsker det skal sove.

Når du lægger hende fra dig skal det derfor være inden hun falder i så dyb søvn, at hun ...


Annonce

... ikke ænser at hun bliver flyttet. Det er synd for hende, hvis hun sover godt og idet hun så lægges ned, så oplever hun et skift og bliver forskrækket fordi hun pludselig er lagt et helt andet sted. Det er utrygt. Det er derfor vigtigt at hun lige når at følge lidt med i at hun rent faktisk flyttes, men samtidig på et tidspunkt, hvor hun er træt nok til at sove videre og ikke protesterer - det er svært, men det kan lade sig gøre.

Se og lyt til hendes vejrtrækning, hendes øjne. Prøv at lægge hende fra dig, når du fornemmer at vejrtrækningen er blevet roligere, langsommere og når du kan se at hun er lige ved at falde i søvn og endnu ikke sover tungt. Stille og roligt putte hende fra din favn ned i egen seng. Hun er stadig svøbt og hun har sin sut. Stå lidt ved hende, hold dine hænder roligt på hende, så hun fornemmer at du stadig er der. Lad dine hænder have lidt vægt på hendes krop, så der er lidt tyngde, vug hende blidt imens hun ligger ned, stille og rolige, rytmiske bevægelser. Putter du hende i barnevognen så tril vognen lidt frem og tilbage, så hun på den måde lulles i søvn og stille og roligt lærer at sove i vognen i stedet for i dine arme :o)


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Hun må gerne være vågen i et par timer før hun skal puttes igen, og det er vigtigt at du er aktiv med hende, tumler med hende, snakker med hende osv. så hun er fyldt op med indtryk og er stimuleret både fysisk og mentalt inden hun atter skal sove. Derefter får hun så sin flaske, bliver evt. skiftet og bliver så svøbt, evt. en lille tørstslukker igen og så en sut og derefter puttes hun til lur.

Jeg håber du hermed er hjulpet videre på vej, fortsat held og lykke med hende :o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Savl

Alle babyer savler, men nogen savler meget og andre lidt.

Spædbørn og småbørn savler ofte meget, de danner mere mundvand end vi voksne gør og putter ofte også fingrene i munden. Der sker også nogle enzymændringer i barnets spyt, som gør at barnet kan savle mere i perioder. Og i perioder, hvor barnet f.eks. får tænder, vil det ofte også savle mere.

I de periode hvor barnet savler meget kan det være en god idé at bruge en savlesmæk. Til små børn er en blød af frotté...

Læs mere i Babylex

Klumpfod

Når børn fødes med en fod, der er bøjet indad, hvor fodsålen peger bagud og fodryggen fremad, så kalder man det klumpfod. Der er ca. 1 ud af 1000 børn der fødes med klumpfod og ca. halvdelen af disse har misdannelsen på begge fødder.

Man ved ikke hvorfor nogle børn fødes med klumpfod, men der er en vis arvelig tilbøjelighed. Man siger at risikoen for at føde et barn med klumpfod øges med en faktor 30, hvis en søster eller bror har lidelsen.

Drenge fødes hyppigere...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen!

Jeg er godt nok glad for at jeg kan skrive til dig, jeg udnytter det i fuld stil!!

Tak for dine mange gode svar. Jeg elsker dem!

Hilsen Sophie, mor til pige på 9 måneder


Annonce