Svar: Den nødvendige mælkeration?
Hej med jer
Dejligt at høre at mit sidste råd hjalp jer videre :o)
Som udgangspunkt er det rigtig godt, hvis man kan bibeholde modermælk eller modermælkserstatning til barnet er ca 1 år. Det er altså en god idé ikke kun at give komælk ...
Derfor vil jeg anbefale at du forsøger at bibeholde de 2 amninger dagligt til jeres datter er et år eller hun måske selv siger amningerne fra. Hvis du vælger at stoppe amning, så vil det være godt at jeres datter tilbydes modermælkserstatning - om ikke andet, så i grøden om morgenen.
Sødmælk kan fra 9 måneders alderen begynde at udgøre en større del af hendes indtag, men bør altså ikke fylde det hele. Det er lidt specielt for DK at vi anbefaler sødmælk til børn under 1 år - det handler om at vi herhjemme prioriterer meget højt at børnene spiser det samme som den øvrige familie. Sammenligner man os med andre lande, herunder også de skandinaviske lande, så anbefales sødmælk (komælk) mange steder ikke før barnet er fyldt et år og man giver også i langt større grad færdigproduceret babymad.
Men med den alder jeres datter har nu må hun godt få lidt sødmælk ved siden af sine amninger og hun kan f.eks. få lidt tykmælk, neutral sødmælksyoghurt, A38 eller lignende med frugtmos, rugbrødsdrys osv. ligesom hun også meget gerne må få sødmælk af en kop, forskellige former for sovs der også indeholder mælk, ost osv. alt tæller med.
I forhold til allergiforebyggelse, så anbefaler man i DK at man ammer sit barn i min 4 måneder og er amning ikke muligt skal man give specielerstatning (nutramigen og profylac) de første 4 måneder. I forhold til mælkeallergi anbefales det at barnet tilbydes de specielle ...
... erstatninger helt op i 3 års alderen.
Til børn der ikke tåler mælk eller som ikke drikker mælk, anbefales det at man giver et dagligt calciumtilskud, dette skal aftales med lægen.
Jeg sender jer her en plan for dagen, som den kan se ud, men den alder jeres datter har nu:
Tidlig morgen 05: Ammes og sover lidt videre
Morgen 7.30-8: Havregrød, lavet med sødmælk eller mme og tilbydes vand eller evt. mælk af kop.
Formiddag 9-9.30: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt i hånden, evt. frugtmos (jerntilskud), vand af kop.
Formiddagslur
Frokost 11.30-12: Rugbrødshapsere med forskelligt smørbart pålæg, meget gerne fiskepålæg, rester fra aftensmaden som godt kogte pastaskruer, stykker af frikadelle eller lignende, suppleret med grøntsagsmos med kød eller fisk. Vand af kop.
Puttes til middagslur
Eftermiddag 15.30-16: En portion tykmælk, A38 eller lignende med frugtmos, rugbrødsdrys mv. ½ bolle med smør, ost i stænger, frisk frugt i hånden, vand af kop.
Aften 18: Familiemad, ris, pasta, kød, fisk, grøntsager, sovs af forskellig slags, spiser det samme som I andre - stadig noget moset og noget i stykker. Vand eller evt. mælk af kop.
Suppleres evt. med en godnatgrød lavet med mælk (sødmælk eller mme)
Ammes og puttes til natten 19.30-20
Sen aften 23-24: Evt. amning. Mange børn har brug for 3 amninger dagligt i 8-9 måneders alderen og det kan godt være derfor jeres datter vågner kl. 04 ... Modsat, hvis hun kan springe over, så lad hende det, det er helt fint, men så skal I naturligvis sikre hendes indtag for mælk og væske i løbet af dagen.
Jeg håber at ovenstående plan giver jer lidt idé om hvordan.
Fortsat held og lykke med hende :o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Mekonium - den første afføring
Mekonium er betegnelsen for den første afføring, som spædbarnet har. Afføringen er sort og klæbrig og ser ud som tjære.
Det, der kommer ud, er det fostervand, som barnet har drukket, da det lå inde i maven. Det indeholder blandt andet hår og afstødte hudceller. Fostervand, hår og hudceller samler sig i tarmen og bliver udskilt som mekonium, når barnet bliver født. Nogle gange udskiller barnet mekonium forbindelse med fødslen, hvilket er med til at give grønt fostervand.
Hormonbehandling
Hormonbehandling bliver brugt som fertilitetsbehandling, ofte i forbindelse med insemination.
Man giver kvinden hormontabletter som stimulerer kvindens ægløsning, så der modnes flere æg end normalt.
Derudover kontrollerer man kvindens ægløsningstidspunkt, ved hjælp af hormon-indsprøjtning, så man kan afpasse tidspunktet fuldstændig med samleje eller insemination.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.