Brev:
Lille storebror er ikke klar til børnehave
Kære Helen,
Det er sørme ved at være længe siden jeg har skrevet til dig, men intet nyt er vel godt nyt. Det vender nu nok snart, for nu er der ikke længe til min termin.
Jeg har stadig svært ved at forholde mig til der kommer en lille ny og jeg er nærmest overbevist om, at der må være noget i vejen med barnet, på trods af fine skanninger. Jeg synes dog jeg har fået det bedre og glæder mig da ind i mellem, men det er svært, for det barn jeg har i maven er slet ikke så aktivt som ham jeg har i forvejen var det.
Den kommende storebror viser stor interesse for maven – der er flere i vuggestuen der har fået små søskende på det seneste, så babyer generelt har hans interesse for tiden. Vi taler om babyen, når han spørger og jeg har lånt nogle bøger på biblioteket om at blive storebror. Jeg ved godt han ikke kan gøre sig noget begreb om hvad det vil sige, at der kommer sådan en, men jeg håber og tror vi har det nødvendige overskud til, at han ikke kommer til at opleve der går så meget fra ham. Han har et godt sprog, så jeg tror også vi kan tale med ham om de fleste ting. Lige nu forsøger jeg mest bare at nyde at jeg har tiden til ham – og kun til ham. Jeg er mest usikker på de første par måneder med den lille ny, da jeg oplevede den tid som den sværeste sidste gang.
Jeg synes faktisk han virker til at trives, men han har en periode lige nu, hvor jeg ikke føler han har så meget overskud / eller er han bare trodsig?.?.?.. I weekenderne oplever vi ikke de store problemer, men til hverdag tager jeg mig selv i flere gange om dagen at spekulere over om han er træt, sulten eller ved at blive syg. Vi har ikke en stresset hverdag og der er altid tid til ham. Kan man stadig tale om tigerspring/spring i udviklingen i hans alder?
Jeg er nervøs for hvad efteråret bringer for ham. Han skal efter planen starte i børnehave når han bliver 3 (det skal alle i vores kommune), men de siger i vuggestuen om, at det ikke er sikkert han bliver klar. De siger man er klar til at komme i børnehave, når det vigtigste er at komme af sted for at lege med de andre børn. For vores dreng er de voksne stadig de vigtigste. De prøver at hjælpe ham med at lege med de andre, men han vil meget gerne lege med en voksen/have en voksen i nærheden, eller lege med sig selv.
Han er for det meste i ...
... vuggestue 4 dage om ugen, tror du det er nok samvær med jævnaldrene? Han ønsker ikke at lege med andre når vi går hjem fra vuggestue – der er en pige der tit spørger, men han vil ikke have hende med hjem eller med hjem til hende (har vi dog alligevel gjort en gang imellem, men det får ham ikke til at ændre mening). Vi ser ikke så mange andre par med børn på hans alder, men det sker da.
Vuggestuen karakteriserer ham som en glad dreng, med god humor, rigtig godt sprog og gode ”ressourcer” (omsorgsfuld overfor de andre/mindre børn, mener de vist), men han er altså og har altid været meget afhængig af at der er voksne han kender godt og er tryg ved omkring ham. Når der kommer nyt personale, tager det vist nok en rum tid, inden de overhovedet må give ham en ren ble.
Alt det ovenstående giver mig bare en klump i halsen, når jeg tænker på han skal i børnehave. Jeg ved godt man ikke skal tage sorgerne på forskud, men man bliver vel altid ked af det, når man føler at ens barn ikke er som de andre. Jeg tænker lige for tiden meget på hans indkøringstid i vuggestuen og er næsten ved at græde ved tanken.
Har jeg ham fx med på legepladsen og der kommer en børnehave eller lign, virker han nærmest skræmt. Tror du vi som forældre kan gøre noget for at hjælpe ham med at interessere sig mere for de andre børn? Synes jo egentlig det må være nok med den tid han er i institution – han har behov for fred og ro, når jeg henter ham. Jeg synes vi har en rigtig god vuggestue og jeg er meget taknemmelig over, at de ikke bare vil sende ham videre, hvis han ikke er klar – jeg synes nemlig heller ikke selv han virker klar. De bruger i denne tid nogle ekstra ressourcer på at hjælpe ham til at blive lidt mere social.
Hvorfor er han mon så utryg? Jeg kan ikke forestille mig, han kunne have haft en mere tryg tilværelse end den han har haft indtil videre … men han har selvfølgelig altid haft svært ved at kapere for meget ad gangen, eller hvad man nu kan sige.
Man kan ikke lade en treårig selv bestemme hvor meget han skal i børnehave, vel? Jeg er jo på barsel, men hvis han selv kunne bestemme, så gik han altså heller ikke i vuggestue, selvom de siger han for det meste har en god dag, når først vi er ude af døren.
Nå, det blev langt, det må du undskylde, men det er svært når man er bekymret.
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Rosiner
Børn under 3 år må gerne spise rosiner, men ikke i ubegrænsede mængder. Det anbefales at børn under 3 år max spiser 50 gram rosiner om ugen.
Rosiner indeholder en svampegift, som hedder Ochratoksin A. Dette tåler barnet kun i meget små mængder. Det er det totale indtag over en længere periode der betyder noget. Derfor sker der ikke noget ved, hvis barnet spiser mange rosiner en dag og i dagene derefter ikke spiser rosiner.
Svampegiften findes også i økologiske...
Fladt baghoved
Da små børns kranieknogler er bløde og ikke helt sammenvoksede, kan de tage facon efter, hvordan barnet lejres. Det kan give barnet en flad eller skæv hovedfacon, - dette kaldes lejringsbetinget skævhed af kraniet.
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn altid lejres på ryggen, når de skal sove, fordi dette mindsker risikoen for vuggedød. Du skal være opmærksom på, at barnet ikke ligger med hovedet til den samme side, hver gang det sover, da dette kan medføre, at barnet får en skæv...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen & Co.
Jeg har gjort det før, og det kan måske virke af for meget, at jeg nu gør det igen, men synes endnu engang, at jeg vil sende en tak til dig Helen og hvem end der ellers sidder bag hjemmesiden.
Nu med datter nr. to og efter syv ugers bekendskab med nyeste arving, finder jeg mig selv en lørdag aften helt i panik over, om vi da bare slet ikke kan finde ud af at have en baby. Og wupti på fem minutter har jeg fundet flere lign tilfælde af frustrerede mødre, der beskriver scenarier, der minder om det jeg sidder i. Med et bliver min situation helt "normal" og efterfølgende kan jeg med stor ro læse dine konstruktive svar, som jeg endnu engang finder både kompetente, letforståelige og direkte anvendliege (nu håber jeg også baby-pigen gør det;) )
Så igen stor ros herfra - det er en super hjemmeside!
Med lidt mere ro i mor-sindet sendes en stor TAK herfra.