Annonce

Annonce

Svar: Snakker og hygger når det er sovetid


15. juni 2009

Kategori:
Alder:
2 år, 3 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære mor til storebror

Det er helt almindeligt at børn i 2-3 års alderen kan have en periode, hvor de er mere vågne om aftenen og det er meget fint, at I som nu, putter jeres dreng i hans egen seng, så han ved at det er der han skal sove og så lader ham kigge lidt i bøger, synge, snakke osv. med sig selv og sine bamser, hvorefter han falder i søvn.

Han har en alder nu, hvor der sker rigtig meget og han har brug for at få bearbejdet alle dagens oplevelser, for at kunne give slip på dagen og overgive sig til søvnen. Nogle børn har brug for at man hjælper dem med det, at man sætter sig sammen med dem og taler om dagen er der gået, alt det gode og også det mindre gode der er sket. Andre børn har det fint med at ligge og pludre for sig selv, hvorefter de så stille og roligt falder i søvn.

Så længe han ikke er ked af det, ikke virker utryg osv. så er det fint at I gør som I gør. Det betyder naturligvis at han nogle dage vil være lidt i ...


Annonce

... søvnunderskud og her skal man så være opmærksom på at han ikke skal indhente det forsømte ved at sove meget længe om morgenen eller ved at sove en meget lang middagslur, for så kan man hurtigt komme ind i en rytme, som er svær at vende igen. Men i en periode må han altså gerne sove lidt mindre end hans udregnede behov og så vil han naturligt, hvis man holder fast i at han starter dagen i god tid og ikke sover for lang en middagslur - begynde at blive træt lidt tidligere om aftenen igen.

Man skal naturligvis også sikre sig at man ikke putter ham alt for tidligt, så han simpelthen bare ikke er parat til at sove. Det vil normalt være passende at putte ham omkring kl. 20 hvis han står op kl. ca 7 og sover 1 til max 1½ times middagslur.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Så som du beskriver det, så synes jeg at I skal lade jeres dreng ligge og hygge sig i sin seng og lade ham falde i søvn på den måde han gør - han virker tryg, glad og rolig.

Fortsat held og lykke og rigtig god weekend:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Episiotomi - Epis

Episiotomi eller Epis er, når kvinder under en fødsel klippes i mellemkødet. Man klipper i det stykke, der er mellem skeden og endetarmsåbningen, og man gør det, for at barnet bedre kan komme ud.

Der findes to typer af Episiotomi:

1. Man kan klippe lodret ned fra skedeåbningen til endetarmen. Dette klip heler ofte let op, men det anvendes ikke så meget mere, da der er risiko for, at klippet udvider sig og bliver længere, når barnets hoved passerer forbi - og derved...

Læs mere i Babylex

Naturlægemidler - børn

Naturlægemidler er en særlig gruppe lægemidler, der ofte indeholder tørrede planter, plantedele, eller udtræk af planter.

Naturlægemidler er frihandelslægemidler, hvilket betyder, at de ikke behøver blive solgt på et apotek. Læge og apotek behøver således ikke at være involveret i behandlingen, og derfor kan naturlægemidler kun godkendes til behandling af "lettere sygdomme".

Naturlægemidler anbefales ikke til børn under 2 år uden lægens anvisning....

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tak for alle dine gode brugbare svar. Min lille dreng stortrives og jeg nyder ham så uendelig meget.

Jeg må sige dig at du giver gode konkrete råd og i din vejledning kan man mærke din store interesse og enorme faglige ekspertise. Du er en fantastisk sundhedsplejerske og jeg er så glad for at have fundet dig.

Mange hilsner
Pernille, mor til dreng på 6 måneder


Annonce