Svar: Middagslur, sove om aftenen og renlighed
Kære Karoline
Dejligt at høre fra dig igen, håber graviditeten skrider stille og roligt frem :o)
Du har som udgangspunkt ret, jeres dreng sover når han er træt og vågner, når han ikke har behov for at sove mere. Den samme regel gælder dog også om aftenen - han lægger sig til at sove, når han er træt, men protesterer naturligt højlydt, når han puttes og ikke føler sig parat til at sove.
Ingen af os kan sove på kommando og du kender det også fra dig selv. Hvis du f.eks. har et vigtigt møde næste morgen og tænker du vil gå tidligt i seng for at være mere veludhvilet, ja så kan du ikke sove og sådan er det også med børn.
Det er fint, at du gerne vil lade din dreng sove 3 timer i løbet af dagen, de dage hvor han har behov for det. Men det indebærer, at han ikke kan blive puttet allerede kl. 20.
De fleste børn på din drengs alder sover ikke mere end 13 timer i døgnet, nogle endda lidt mindre ... andre så lidt mere. Det vil ofte være fordelt således, at barnet sover 1½ time i løbet af dagen og 11½ time om natten. Hvis din dreng sover 3 timer i løbet af dagen, så vil nattesøvnen naturligt blive det kortere, så vil han kun sove ca 10 timer om natten. Han vil så f.eks. sove fra kl. 21-07 ... :o)
Så mit forslag er altså at I putter ham lidt senere, så han føler sig træt og parat til at sove. Derudover vil det være rigtig godt, hvis I kunne sætte jer hos ham, gennemgå dagens oplevelser, læse en historie osv. alt det jeg ved at I er rigtigt gode til hjemme hos jer. Og så naturligvis også forsøge at markere og sende tydelige signaler om at det ikke er legetid, men sovetid nu!
I forhold til renlighed, så er det en proces som man fysiologisk modnes til, det betyder at koordineringen af hormoner, fornemmelsen af at man skal tisse, det at kunne holde sig og give slip på vandet osv. ikke er noget der kommer af sig selv, men noget der modnes i takt med ...
... at barnet bliver ældre. Hos de fleste omkring 3 års alderen, hos nogen tidligere og hos andre senere.
Et godt tegn til at man kan begynde at træne renlighed er at barnet er i stand til at holde sig tør i mindst 3 timer. Et andet godt tegn er at barnet selv viser interesse for at få bleen af og især hvis barnet begynder at komme og meddele, at der er noget i bleen og det gerne vil have en ren ble på.
Næste skridt er at barnet begynder at sige "nu tisser jeg" og sidste skridt er at barnet når at sige til lige inden, så man kan skynde sig på toilet eller potte.
Jeg er ikke tilhænger af at man tager bleen af for tidligt. Det er langt bedre at give barnet en succesoplevelse med en tør ble, end det er at fjerne bleen og give gentagende nederlag med våde bukser.
Jeg anbefaler derfor at man giver barnet en bukseble på som fungerer som underbukser der hives op og ned, og så indfører man faste toilettider. Han skal ikke spørges om han skal tisse, men derimod tages i hånden "Kom vi går lige ud og tisser" og så prøver man. Kommer der noget er det dejligt, så har man en tør ble, som trækkes op igen. Kommer der ikke noget, så er det fint at man prøvede. Er bleen våd, så er det jo heldigt at man har en ny tør at få på og så prøver vi bare igen en anden gang.
De faste toilettider ligger når man står op, inden man går i seng, inden man løber ud for at lege, inden man kører op for at handle osv. Altså på de tidspunkter hvor vi andre normalt også går på toilettet :o)
Jeg vil derudover anbefale jer at I prøver at lade ham løbe i badebukser eller med bar numse ude i haven til sommer. Det kan gøre ham lidt opmærksom på at der rent faktisk sker noget, at han tisse og således være med til at give ham fornemmelsen af, hvad det er han skal mærke efter.
Jeg håber du hermed er hjulpet videre på vej, fortsat held og lykke med det hele :o)
Rigtig god weekend!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Tandbørstning
For at undgå huller i tænderne skal barnet have børstet tænder, ligeså snart den første lille tand bryder frem.
Det er vigtigt at børste tænderne to gange om dagen - morgen og aften.
Gør det til en vane at børste tænderne hver dag og på et tidspunkt, hvor det passer ind i jeres rutiner - f.eks. om morgenen, når I står op, og om aftenen inden barnet skal i seng.
Brug en blød tandbørste, som passer til barnet alder. Børst både indvendig og udvendigt på...
Sko
Det er vigtigt at barnets muskulatur i fødderne får mulighed for at udvikle sig rigtigt. Dette gøres bedst, hvis barnet får lov til at gå så meget som muligt på bare fødder.
Som hovedregel har børn ikke brug for sko, før de begynder at rejse sig og gå rundt. Når barnet skal have sin første sko, er det vigtigt at skoen er blød og passer til barnets fod. Der bør være en fast hælkappe og skoen bør ikke være så stor, at barnet risikerer at glide frem i den. Hvis foden glider, er...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Allerførst: Endnu en gang bøjer vi os i støvet for dig og din fantastiske rådgivning! Du skrev, at vi nok hellere måtte se at få den der natflaske sendt på pension - trods vores ængstelse ved at røre ved barnets vaner. Det tog.... 3 minutter, og hvis vores dreng kunne tale, ville han sige: "Tusind tak, Helen, fordi du fik far og mor til at smide den der elendige flaske ud, for det er meget hyggeligere at sidde på skødet og fedte med en banan og få en nat-historie". Bagefter lægger han sig ned og sover fuldstændigt som vanligt. Det er jo top!!!
Mor til Jens på 13 måneder

