Svar: Nok mad og spisning om natten
Kære Anne
Ernæringsmæssigt behøver din dreng ikke længere mælk om natten, hvilket betyder at du nu kan forvente at han kan sove 5-7 timer uden amning. Det svarer normalt til at man ammer aften, sen aften og tidlig morgen - eller aften, midt nat og tidlig morgen. Som det er nu, sover din dreng altså igennem idet han sover fra kl. 21-03 svarende til 6 timer uden at få mælk.
Du kan godt forsøge at amme ham sen aften kl. 23 inden du selv går i seng i håb om at han så kan sove sine 6 timer derefter, hvorved du får lidt sammenhængende nattesøvn. Det er et forsøg værd.
Modermælkserstatning behøver han ikke få, så længe du ammer ham og har masser af mælk. Han kan sagtens trives på din mælk alene indtil han er 12 måneder gammel, men det kræver naturligvis at du så bibeholder amningen så længe. Det vil være rigtig fornuftigt at energiberige hans grød og mos ved at bruge mælk i maden. Det kan meget fint være mme du bruger her, fordi det giver ham lidt ekstra vitaminer og mineraler, du kan dog også bruge modermælk eller sødmælk .. - Og netop grød og grøntsagsmos savner jeg lidt i din dagsplan.
Det vil være rigtig godt, hvis du kunne supplere med mere grød og mos i løbet af dagen, blandt andet til frokost, vil det være fint at supplere brødhapserne med grøntsagsmos. Det vil også være rigtig godt, hvis frugtmosen med fuldkorn blev byttet ud med fuldkornsgrød med frugtmos som topping, så han får mere mættende mad i løbet af dagen. Bananmos og frugtmos er godt men ikke mættende og varieret nok.
Mit forslag til en dagsplan ser således ud:
Tidlig morgen 05/06: Ammes og sover videre i mors seng
Morgen 7.30-8: Havregrød, vand af kop.
Efterfulgt af frugtmos (jerntilskud), frisk frugt i hånden, vand af kop.
Formiddagslur ca kl. 9 - forsøg uden amning inden for at give plads i maven til mere frokost
Frokost 11.30: Bondebrød med forskelligt smørbart pålæg, kogte grøntsager i stykker. Suppleres med grøntsagsmos med kød eller fisk og det kan fint være mos fra glas, hvis det skal være praktisk. Det kan også være rest fra aftensmaden. Vand af kop.
Ammes og puttes til middagslur ca 12.30
Eftermiddag 15: Flerkornsgrød med frugtmos som topping, frisk frugt i hånden, vand af kop.
Ammes og sover sin powernap
Aften 18: Grøntsagsmos med kød eller fisk, udgangspunktet bliver stille og roligt mere og mere af jeres mad, det kan være lidt ris med lidt sovs, indmaden af en frikadelle lidt laks eller lignende, som ...
... kommes i grøntsagsmosen, Vand af kop.
Suppleres med en grød, evt. med frugtmos som en del af putningen, vand af kop.
Ammes og puttes til natten 19.30-20, sover i sin egen seng
Sen aften 23-24: Ammes mere eller mindre i søvne og puttes derefter tilbage i sin egen seng. Eller I kan lade ham sove og så amme ham, når han af sig selv vågner og giver udtryk for behov kl. ca 03.
Hvis du har svært ved at få grøntsagsmos hvor I bor, så kan du lave det selv og lave mos af alle slags grøntsager og her er især rodfrugter rigtig godt. Grøntsagsmos kan laves af: Gulerod, squash, blomkål, broccoli, pastinak, persillerod, løg, jordskokker, kålrabi, hvidkål, peberfrugt, skorzonerrødder, spidskål, rosenkål, savoykål, ærter, majs, grønne bønner, grønkål, porrer, tomater (uden skræl), agurk, avokado osv.
Selleri, spinat, rødbede og fennikel indeholder nitrat. Han må meget gerne få det men i små mængder. Det bør ikke udgøre mere end 1/10 af portionen ellers skal det gives med 14 dages mellemrum. Netop rodfrugterne er ofte en god idé, de smager af noget, har rigtig gode indholdsstoffer (vitaminer osv.) og har en naturlig sødme samtidig med at de er med til at holde maven igang naturligt.
Kød og især fisk er også vigtigt i grøntsagsmosen. Du kan give ham kogt kød af kylling, kalkun, svin, kalv, lam, and, okse osv. og du kan give ham fisk - kogt eller lavet i ovnen - De fede fisk er især laks, sild og makrel. De mere magre fisk er skrubbe, rødspætte, sej og torsk og her må han gerne få det hele. Tun fra dåse er også i orden.
Med hensyn til søvnbehov, så vil de fleste børn i jeres drengs alder ikke have behov for en powernap sidst på eftermiddagen, men at han har det, er naturligvis okay. Det kan dog godt ændre sig på et tidspunkt og han vil sandsynligvis begynde at sove sin formiddagslur og middagslur lidt senere end han gør lige nu, hvorfor powernapper eftermiddag springes helt over. Men lige nu lyder det som om at han sover fint og søvnbehovet bliver flot dækket, så ingen grund til ændring der.
Hvis det er meget varmt hvor I bor, så kan det være fornuftigt at amme din dreng en ekstra gang i forhold til hvad vi normalt anser for nødvendigt her i det noget køligere DK ... Men det er vigtigt at du søger for at give din dreng masser af mad, vand af kop og først efterfølgende tilbyder brystet, så den rigtige mad kommer til at fylde mest.
Håber ovenstående tanker og plan hjælper videre på vej, fortsat held og lykke med ham:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Øjenbetændelse
Øjenbetændelse kaldes også conjunctivitis. Det er betændelse i øjets bindehinde, som dækker indersiden af øjenlåget og det hvide af øjet.
Der er to former for øjenbetændelse - en mild og en svær.
Den milde øjenbetændelse opstår ofte hos forkølede børn. Øjet bliver let rødt, det løber i vand, og der kommer "gule klatter" i øjenkrogen, især efter søvn. Denne form for øjenbetændelse skyldes virus, som kun er lidt smitsom, og børn med denne form for øjenbetændelse må...
Ruske
Lige meget hvor meget og hvor længe et barn græder, så må man aldrig begynde at slå eller ruske det. Et spædbarn som ruskes, kan få blødninger i hjernen og det kan medføre hjerneskade eller død.
Søg altid hjælp hos familie, venner, læge eller andre, hvis du oplever at dit barns gråd går dig så meget på, at du kan komme til at slå eller ruske dit barn. Det er vigtigt at søge hjælp! Og det er vigtigt at du taler med en du har tillid til og fortæller åbent og ærligt om, hvordan du...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tak. Jeg tænker tit på, at jeg i dine svar bliver betrygget i, at jeg ser rigtigt - jeg har et barn, som har et stort tryghedsbehov.
Det er som om at der for tiden er en trend der går på, at vi skal lave 'godnat og sov godt' på vores børn, sætte dem i skammekrog (eller tænkeboks eller hvad man kalder dem) når de ikke gør som vi vil have de skal gøre. Mon det er alle de tv udsendelser om nannys der redder verden for en familie, hvor alt er gået galt, som har tændt op under de ideer?
Hvor er det ærgeligt, at vi skal blive sådan i tvivl om, at det vores instinkt fortæller os om vores børn. Og hvor er det bare fantastisk rart, at du i dit virke hjælper, støtter og betrygger os, som har brug for at blive bekræftet og rådgivet i en retning, som vi kan være med på uden at hjertet bløder.
Tak for det!
Kærlig hilsen
Mor.

