Annonce

Annonce

Svar: Vælling til nat


16. juni 2009

Alder:
6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Hej med dig

Det vil være rigtig fint at du nu øger din datter til 3 måltider skemad dagligt og starter dagen med en havregrød. Det vil derudover også være rigtig godt, hvis du begynder at tilbyde hende lidt mellemmåltider i form af lidt frugtmos og frisk frugt i hånden, som hun selv kan sidde med :o)

Det er helt fint, at du nu supplere din datter med en flaske vælling til natten, - og det lyder som om at det er noget hun sover rigtig godt på ... Faktisk sover hun så meget, at det kan være lidt problematisk; 10 timer uden væske når man kun er 6 måneder gammel, det er rigtig lang tid. Hun må naturligvis gerne sove så længe uden væske, hvis hun kan, men det problematiske opstår fordi hun jo så naturligt skal indtage mælk og ekstra væske i løbet af dagen og det tager naturligt pladsen op for den skemad hun jo skal til at spise mere og mere af. Derfor er det anbefalelsesværdigt at man bibeholder amning (eller flaske) aften, sen aften og tidlig morgen - det er normalt på disse tidspunkter af mælkeindtaget svinder sidst. Det er altså om dagen man normalt først skruer amningerne ned. Den amning der forsvinder i 6 måneders alderen er amningen midt nat.

Det sker også nogle gange at børn pludselig sover meget længe de første gange de får flaske, som du har oplevet med din datter nu. Og så ændrer det sig igen, simpelthen fordi deres reelle behov er at få mælk efter 5-7 timer og de kan ikke vente 10 timer - derfor må du være indstillet på at din datter måske begynder at vågne tidlig morgen, hvor hun naturligvis så skal have brystet :o)

En plan for dagen kan se således ud:

Tidlig morgen 05/06: Ammes og sover videre i mors seng

Morgen 7.30-8: Havregrød, vand af kop.

Formiddag 9.30: Frugtmos (jerntilskud), frisk blød frugt i hånden at sutte på, det kan være appelsinbåde, fersken, blomme eller lignende, vand af kop

Ammes og puttes til formiddagslur

Frokost 12: Grøntsagsmos med kød eller fisk, tilbydes ristede rugbrødsskorper, agurkestænger eller lignende i hånden, vand af kop.

Ammes og puttes til middagslur ca kl. 13. Tidspunktet afhænger af hvor lang en formiddagslur hun ...


Annonce

... har taget

Eftermiddag 16: Ammes og tilbydes igen lidt frugtmos, frisk blød frugt i hånden som om formiddagen, vand af kop.

Powernappen begynder måske at kunne blive sprunget over

Aften 18: Grøntsagsmos med kød eller fisk, brødskorper, agurk eller lignende i hånden at gumle på, vand af kop.

Ammes eller flaske og puttes til natten 19.30-20

Sen aften 23-24: Ammes eller flaske og herefter kan hun så sove til næste morgen tidlig uden mælk.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

I forhold til vælling og modermælkserstatning så er der ikke nogen problemer i at give hverken det ene eller det andet og du skal ikke være bange for at din datter bliver for tyk, fordi hun får en flaske vælling dagligt. Vælling er i princippet det samme som en tynd grød.

Vælling hører til det man kalder for tilskudsblanding og det fremstilles på stort set samme måde som modermælkserstatning og der er samme høje kvalitetskrav. Man kan dog ikke sammenligne de to produkter, fordi det er sammensat forskelligt. De fleste vællinger har et højere indhold af energi, protein og mineraler end modermælkserstatning har og der er i følge sundhedsstyrelsen ikke faglig begrundelse for at give barnet vælling og dette ekstra tilskud.

Sundhedsstyrelsen skriver: "Ud fra et ernæringsmæssigt synspunkt er der ingen grund til at skifte fra modermælkserstatning til tilskudsblanding hos det ikke-ammede barn, eller primært anbefale tilskudsblanding til ammede børn, hvis der er behov for at supplere amningen efter 4 måneder. Overskud af indgivet protein og mineraler bidrager til en øgning af affaldsstoffer, der skal udskilles med urinen". Citat "Anbefalinger for spædbarnets ernæring - vejledning for sundhedspersonale" sst. 2005.

Man kan altså i dit tilfælde ligeså godt give din datter en flaske modermælkserstatning eller give hende lidt mere grød eller grøntsagsmos i løbet af dagen ... Men trives I med vællingen, så er det naturligvis også helt fint, du skal bare være opmærksom på at hun stadig har brug for at få rigtig meget mælk / væske :o)

Jeg håber mine tanker og min plan for dagen hjælper videre på vej, fortsat held og lykke.

Rigtig god søndag!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Fennikel, Fennikelte og børn

Fra 6 mdr´s alderen kan du give børn rigtig mange forskellige slags grøntsager. Vær dog opmærksom på bl.a. fennikel, som indeholder nitrat, og som derfor ikke bør udgøre mere end 1/10 af portionen. Alternativt bør det kun gives med 14 dages mellemrum.

Nitrat omdannes let til nitrit. Nitrit i stor mængde giver opkastninger og blåfavning af huden, fordi det reagerer med blodets hæmoglobin, så det ikke kan binde sig og transportere ilt rundt i kroppen.

Det anbefales...

Læs mere i Babylex

Hofteklik

Alle nyfødte undersøges for hofteklik - også kaldet hofteskred eller hofteledsdysplasi. Det ses hos ca. 1% af alle børn. Det opdages ofte ved, at man kan høre et lille klik, når barnets ben drejes op mod maven og udad. Det skyldes, at lårbenshovedet kan glide ud af hofteskålen ved denne bevægelse.

Hvis man har mistanke om, at barnet har en medfødt hoftefejl, så vil barnet blive undersøgt med ultralyd. Hvis barnet har hofteklik, skal det behandles med en skinne, der holder benene...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

Tusinde tak for en informationsrig hjemmeside og nogle virkelig fantastiske bøger om børn! Jeg har erhvervet mig hele din bog-serie og efter at have læst dem, bruger jeg dem stadig ofte som opslagsværk. Tak for dem!

Venlig hilsen
Cecilie


Annonce