Brev:
Tilknytning, angst
Hej igen, Helen..
Åh, altså.. Nu er jeg her igen.. Jeg troede lige, jeg var over det værste, nu hvor jeg er begyndt på medicin. At det kunne få mig til at slippe angsten for at miste, så jeg bedre kunne lukke min lille pige ind i hjeret.
Men selvom jeg har det bedre, kan jeg ikke slippe tanken om, at mine mange måneder med nedtrykthed har skadet min datters tilknytning - og det er simpelthen så angstprovokerende. Og ved at udvikle sig til en rigtig ond cirkel.
Jeg vil lige høre dig, om følgende adfærd er normal for en lille pige på knap 10 måneder:
Min datter er meget pyldret.. Her sammenligner jeg hende med jævnaldrende børn. Hun virker desuden mindre tryg, når vi er ude end tidligere - f.eks. i dag brød hun sammen i s-toget, da en jævnaldrende dreng (en måned yngre) råbte nogle høje lyde hen imod hende. Hvis hun var et trygt og godt tilknyttet barn, ville hun vel ikke gået i panik, når hun havde sin mor lige ved siden af..? Det andet barn var så glad og udadvendt..
Vi går i legestue. Her er hun meget forsigtig. De andre børn snupper legetøjet ud af hænderne på hende - hvorefter hun bryder i gråd.. Hun prøver ikke at få det tilbage..
Som regel skynder jeg mig at hjælpe hende med at få noget andet legetøj - og vogter måske lidt høgeagtigt over hende, fordi jeg synes, det er synd, hvis de ...
... snupper det hele fra hende. Kan godt finde på at flytte hende og legetøjet, hvis et andet barn kommer for tæt på.. Og det lærer hun jo ikke så meget af..
Hun søger ikke så tit øjenkontakt med mig, har jeg lagt mærke til.. Jeg synes, andre børn er meget mre direkte i deres blik, når de ser på folk end vores lille pige. Derudover oplever jeg andre børn som langt mere udadvendte, når blot de har mor i nærheden..
Når vi er hjemme hos os selv, vil hun helst sidde på min arm eller være lige i nærheden af mig -og helst kun lege, når jeg sidder lige op og ned af hende.
Det samme gør sig også gældende når vi er ude.
Er dette faresignaler? Eller er det helt almindeligt? Og hvis det er faresignaler, hvad kan jeg så gøre for at hjælpe min datter?
Mine følelser er desværre stadig noget blokerede- det skærer mig i hjertet, fordi jeg ved, at hun har så meget brug for den forbundethedsfølelse... Og det har jeg i øvrigt også selv... Men det er som om "Klappen går ned", når følelserne bliver for stærke..
Jeg har ikke så nær kontakt til min sp længere, men jeg skal måske alligevel henvende mig igen.. ? Psykolog går jeg til hver 3. uge, men det er mest kognitiv terapi, og jeg synes ikke, det griber fat om ondets rod..
Mon du har lidt ord med på vejen til mig - og måske et par gode råd igen igen..?
Knus fra hønemor..
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Stå selv
Mange børn kan slet ikke vente på at komme op i lodret stilling og vil allerede i 5-6 mdr´s alderen gerne trække sig op ved mors eller fars hænder. Når det lykkes er det dejligt med en hoppetur på mors og fars ben.
Vær dog opmærksom på at barnet skal være noget ældre før det er stærkt nok til selv at kunne holde sig oprejst. Først omkring 10 mdr´s alderen rejser de fleste børn sig ved møbler og andre faste steder.
At barnet vil stå, betyder ikke at barnet er parat...
Sove inde
Når barnet sover inde, så er det sikreste at sove i egen seng, men i samme rum som forældrene - i hvert fald, når der er tale om et spædbarn. Det nedsætter risikoen for vuggedød.
Vælger du at sove sammen med dit barn, skal dit barn have ligeså meget plads, som hvis det sov i egen seng. Det skal have sin egen dyne og skal sove på en fast madras uden løse lagner, tæpper eller lignende.
Temperaturen skal være mellem 18-20 grader og barnet skal iklædes tøj, der passer...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.