Annonce

Annonce

Brev:

Søvn og skiftende rytme


18. juni 2009

Kategori:
Alder:
10 mdr.

Søvn og skiftende rytme

Hej Helen,

Hos os går det godt, så jeg har bare læst med på sidelinien, men nu har jeg alligevel et par spørgsmål:

Omkring søvn er jeg nemlig i tvivl om, hvor meget Agnes skal sove.
Hun er startet i vuggestue og er meget glad for det. Ligesom vi er det. Hun er faldet til og pædagogerne siger hun er glad og tilpas i løbet af dag. Så langt så godt :-) Men politikken i vuggestuen er, at de putter, når barnet er træt og det betyder, at der kan være stor forskel fra dag til dag på, hvor meget hun sover i løbet af dagen.

Herhjemme holder vi ret faste puttetider, fordi hele familiens rytme jo påvirkes af hendes, men også fordi jeg fornemmer at hun har det godt med det.

Det vil sige at vi putter fast ved 19-tiden om aftenen og at hun så selv vågner mellem 6 og 7 (ind i mellem dog 5:30 - puha)
Hjemme sover hun så sådan cirka om dagen som følger: Formiddag 8:30/9-10 og igen 14-15:30/ 16)
Det synes vi umiddelbart fungere fint.

Men i hverdagen er det jo i vuggestuen hun tager i hvert fald eftermiddagsluren (når min mand er hjemme i hverdagen tager hun formiddagsluren hjemme og kommer derefter i vuggestue) I vuggestuen sker det ofte, at hun puttes efter frokost - altså allerede et sted mellem 12 og 13 og så sover hun let 2 timer. Men så får hun jo en meget lang aften, og en hurtig powernap om ...


Annonce

... eftermiddagen er meget svær at få hende til. Hun virker uforstående og forvirret og græder og mosler rundt. Derfor bliver det ofte ikke til søvn og så er det bare en lang aften med et træt barn.

Vi vil ikke holde hende vågen, og så bliver hun puttet tidligt og vågner så glad og frisk kl 5 næste morgen ... hvilket helt ærligt er surt for os og også betyder at hendes søvn i løbet af dagen falder dumt. fx. når det er spisetid. Og træt og sultent barn er altså ikke den fedeste kombination - det betyder let at hun ikke spiser ret meget.

Jeg er grundlæggende enig med vuggestue pædagogerne i, at hun skal have lov at sove når hun er træt, og skal have lov at vågne selv, når det er muligt. Men samtidig synes jeg også at det er super vigtigt, at hendes tid i hverdagen sammen med os ikke er puller og gråd, fordi hun er kommet ud af rytmen. Vi oplever ikke de problemer i weekenden, hvor søvnen er i mere faste rammer.

Men er det forkert at bede pædagogerne være mere 'obs' på at holde faste sovetider - og hvordan skal jeg gribe det an, så de forstå, at det jo ikke er en kritik, eller fordi de skal holde hende vågen hvis hun virkelig er super træt ... Hmmm er lidt i tvivl om jeg får skrevet det ordenligt til dig. Er bare meget i tvivl om, om det i virkeligheden er os der giver hende en lur for lidt.

/ Agnes mor

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Bæresele

En bæresele giver barn og forældre mulighed for at være tæt sammen, hvilket er ideelt især de første måneder, hvor barnet har brug for tæt kontakt og man også gerne vil have hænderne fri til at lave praktiske ting en gang imellem.

I starten bruges selen kun kortvarigt. Et barn har brug for afveksling, nogle gange vil det have ro og være i fred, andre gange har det behov for varme og nær kropskontakt.

Indtil barnet kan holde hovedet selv, er det vigtigt, at...

Læs mere i Babylex

Vitaminer børn

Sundhedsstyrelsen anbefaler følgende vitaminer til børn:

- D-vitamin gives dagligt til alle børn, fra barnet er 14 dage, og til det fylder 4 år. D-vitamin er med til at styrke barnets knogler. Der gælder særlige regler for D-vitamin til børn med mørk hud, og børn som får modermælkserstatning.

- Jern-dråber gives til børn, der er født for tidligt (< 37 uger) og til alle børn, som har en fødselsvægt på under 2500 gram. For tidligt fødte børn har behov for...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Tusinde tak for dit svar. Det er rart at blive mindet om alt det positive ved børnehavestarten, det er jo det jeg skal forsøge at give videre ;-)

Tak fra Tina


Annonce