Svar: Fleksibel soverytme
Kære V's mor
Jeg synes bestemt ikke at du skal 'holde V kørende', så hun bliver puttet til lur samme tid hver dag, men i stedet putte hende og lade hende flexe som du beskriver. Det lyder som om at hun har en rigtig god evne til at regulere sit søvnbehov og det er rigtig dejligt. Det vil være synd at holde hende vågen fra kl. 5-9 ...
Det lyder således helt fint, at hun de dage, hvor hun står op allerede kl. 05 har brug for 3 lure, som ligger tidligere end de dage, hvor hun sover til kl 07 og ofte kan nøjes med at sove 2 gange dagligt.
Det lyder også helt rigtigt at du så vidt muligt forsøger at bibeholde spisetiderne som de er, så hun får en rytme, hvor I spiser morgenmad, frokost og aftenmad til ...
... nogenlunde samme tid. De dage, hvor hun så synligt er meget træt og har svært ved at hænge sammen til kl. 18-18.30, så kunne du måske gøre en undtagelse og give hende mos ½ time før ... Det er jo ca. tidspunkter, som godt må og kan flytte sig +/- ½ times tid :o)
Men igen, er der kun tale om ½ time, hvor du holder hende vågen og putter hende tidligt, fremfor at lade hende sove en 3. lur, så lyder det også helt okay. Du kan evt. give hende et bad om aftenen, det kan nogle gange trække tiden lidt og så bliver hun så dejligt afslappet og sover rigtig godt bagefter.
Så det du fortæller lyder altså rigtig godt og jeg synes ikke du skal gå ind og ændre på noget som fungerer :o)
Fortsat held og lykke herfra.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Krydderurter
På persille, purløg og andre krydderurter og bladgrøntsager som f.eks. spinat og salat, kan der være jord og dermed jordbakterier - selv efter grundig vask. Bakterierne kan vokse, hvis maden gemmes eller ved genopvarmning, og de kan medvirke til dannelse af nitrit. Nitrit kan reagere med blodets hæmoglobin, så det ikke kan transportere ilt rundt i barnets krop.
"Grønt drys"på varm mad må derfor ikke gives til spædbørn og småbørn. Friske krydderurter og bladgrøntsager må dog...
Insemination
Hvis man har problemer med at blive gravide, så kan man blive behandlet med Insemination.
Insemination er den enkleste fertilitetsbehandling og den kan hjælpe, hvis manden har lettere nedsat sædkvalitet.
Behandlingen foregår ved at man fører en portion sæd direkte ind i livmoderen. På den måde springes sædcellerne den første del af vejen til ægget over og chancen for graviditet er dermed større. Derudover bruger man en 'oprenset' portion sæd, det vil sige en mere...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen.
Jeg er meget imponeret over din indsats og dit engagement på netsundhedsplejerske.dk. Du formår at være omsorgsfuld og nærværende på skrift og du er utrolig tålmodig i dine svar til alle slags bekymrede mødre. Du udviser stor viden, erfaring og faglighed samtidig med, du respekterer den enkelte familie og moderens unikke viden om eget barn.
Dine fremragende svar bærer tydeligt præg af dit anerkendende børnesyn med fokus på det lille, kompetente barn. Jeg har haft stor glæde af dine mange svar. Tak for hjælpen!
Venlig Hilsen Mira
P.S. Tak for bogen "Du bliver en skøn mor". Jeg føler mig som en skøn mor når jeg læser i den...!

