Svar: Min datter vil ikke spise fast føde - 9 mdr.
Kære Diana
Med den alder din datter har, skal hun ikke længere have kartoffelmos, men skal have rigtig mad. Hun skal have mad som skal tygges, mad som smager af noget, mad som hun selv kan spise og så kan du ved siden af en gang imellem supplere med en ske.
Derudover skal hun ikke spise hver time, men skal have mad på faste tidspunkter. I skal spise sammen, hun skal sidde med ved bordet og spise samme mad som I andre. Hun skal ikke presses, men skal have lidt forskelligt tilbudt og så må hun spise det, hun har lyst til. Det gør ikke spor at der glider flest majs ned den ene dag, hvis det så er pastaskruer hun spiser den næste. Det vigtigste er at hun spiser og oplever det at spise som noget hyggeligt og rart.
Det lyder hos jer, som om at du skal prøve ikke at presse hende unødigt, men tro på at hun nok skal spise når hun bliver sulten. Det lyder også som om at du skal væk fra babymaden og igang med mere rigtig mad.
En dagsplan ser således ud:
Tidlig morgen 05: Flaske og sover lidt videre
Morgen 7.30-8: Havregrød med frugtmos, vand af kop.
Formiddag 9.30: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt i hånden - det kan være appelsin, melon, jordbær, fersken eller lignende, vand af kop.
Formiddagslur (ingen flaske)
Frokost 12: Rugbrød med forskelligt smørbart pålæg, - gerne fiskepålæg som makrel, sildepostej, rognguf eller lignende. Suppleres med mad i stykker - godt kogte pastaskruer, frikadelle (kød eller fiskedelle), kogte ærter, majs, gulerod. Vand af kop.
Middagslur (ingen flaske)
Eftermiddag 15.30-16: En lille portion tykmælk med frugtmos, rugbrødsdrys, müsli eller lignende, ½ bolle med smør, ost, frugtmos - frisk frugt eller bær i hånden. Vand af kop.
Aften 18: Familiemad, spiser det samme som I spiser, - lasagne, pasta med kødsovs, risotto, boller i karry, tærter, farsbrød, frikadeller, fiskefileter, laks med pesto, pangasiusfileter med tomatsovs og parmesan, grillede pølser eller hvad I nu får. Vand af kop.
Suppleres evt. med en frugtgrød med mælk eller en havregrød eller flerkornsgrød som godnatmad.
Flaske og puttes til natten ca 20
Sen aften 23-24: Flaske og sover til næste morgen tidlig uden mælk
Prøv at følge ovenstående plan og sig til dig selv, at det gør ikke noget, hvis hun ...
... til det ene måltid ikke spiser særlig meget, så går der jo ikke lang tid, før hun bliver tilbudt igen.
Hold også flaskerne nede, så hun kun får 3 flasker dagligt og så de ikke ligger om dagen fordi de så tager pladsen op for den egentlige mad.
Bag boller til hende. Gode boller til børn kan være havregrynsboller eller grahamsboller. Sundhedsstyrelsen har en opskrift på gode og nærende boller. Dejen laves om aftenen og bages næste dag og du skal ikke ælte dejen med hænderne.
Opskriften er her:
DAG 1
15g gær
3½ dl koldt vand
1 tsk salt
1 strøget spsk. sukker
1 spsk. olie eller blødt smør eller plantemargarine
100g grahamsmel eller havregryn
350-400g hvedemel
1. Rør gæren ud i det kolde vand
2. Tilsæt resten af ingredienserne
3. Rør dejen med en røreske, til den er ensartet og hænger sammen i en stor klump. Dejen skal ikke æltes med hænderne
4. Dæk skålen med husholdningsfilm og stil den i køleskab til næste dag.
DAG 2
1. Tænd ovnen på 200grader
2. Læg bagepapir på en plade
3. Form 12-14 boller med 2 spiseskeer, ed at tage dej op svarende til en bolle på den ene spiseske og skubbe dejen ned på bagepapiret med den anden
4. Lad bollerne efterhæve ca. 10 minutter
5. Pensl bollerne med mælk og bag dem i ca 20-25 minutter til de er gyldne
6. Stil de nybagte boller til afkøling på en bagerist. De er velegnede til frysning.
Opskriften er fra "Mad til spædbørn og småbørn" sst. 2006. De fleste mødre synes den er rigtig god.
-----------------------------
Og her er en opskrift på havregrynsboller:
150g havregryn og 7 dl vand blandes og står i 10 minutter.
50g gær, lidt salt og lidt sukker, 1½ spsk. olie og 2 dl A38 blandes i havregrynene og tilsidst tilsættes ca 750g hvedemel.
Det hele æltes og dejen må gerne være lidt klistret. Hæver ca 1 time, slåes ned og formes til boller (ca 20 stk). Bollerne hæver 20 minutter, pensles med æggehvide, drysses med havregryn og bages ved 200 grader i ca 20 min.
----------------------------
Og så igang med familiemaden og mad som hun selv kan sidde med. Hun kan selv spise med fingrene og hun kan også lære at spise med en gaffel. Og hun skal have lov til at spise selv :o)
Fortsat held og lykke med hende, håber du hermed er hjulpet videre på vej:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Hår - babys hårpragt
Nogle børn fødes med stor hårpragt og andre kun med små dun. Håret kan variere både i tykkelse, længde og farve.
Selvom barnet fødes med meget hår, er der ingen garanti for, at håret bliver på hovedet. De fleste børn vil i 3-4 mdr´s alderen miste meget af deres hår, både fordi de ligger meget ned, men også fordi de hår, som er udviklet, da barnet lå i moderens mave, ofte tabes på en gang.
De nye hår, som vokser frem, er ofte tynde og fine i forhold til det hår, som...
Stå selv
Mange børn kan slet ikke vente på at komme op i lodret stilling og vil allerede i 5-6 mdr´s alderen gerne trække sig op ved mors eller fars hænder. Når det lykkes er det dejligt med en hoppetur på mors og fars ben.
Vær dog opmærksom på at barnet skal være noget ældre før det er stærkt nok til selv at kunne holde sig oprejst. Først omkring 10 mdr´s alderen rejser de fleste børn sig ved møbler og andre faste steder.
At barnet vil stå, betyder ikke at barnet er parat...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

