Svar: Kostplan - 7 mdr.
Kære Britt
Med den alder din dreng har, så må du nu give ham rigtig meget forskelligt at spise - også selvom han er født 4 uger før tid :o)
Det er netop vigtigt at tilbyde ham variation og lade ham smage så meget forskelligt som muligt. Børn i din drengs alder har en naturligt lyst til at putte i munden og smage på ting og det skal man udnytte, det forebygger kræsenhed senere hen.
Du kan give ham alle former for grød og gerne både havregrød, øllebrød og flerkornsgrød. Du kan også give ham alle slags grøntsager: Gulerod, squash, blomkål, broccoli, pastinak, persillerod, løg, jordskokker, kålrabi, hvidkål, peberfrugt, skorzonerrødder, spidskål, rosenkål, savoykål, ærter, majs, grønne bønner, grønkål, porrer, tomater (uden skræl), agurk, avokado osv.
Selleri, spinat, rødbede og fennikel indeholder nitrat. Han må meget gerne få det men i små mængder. Det bør ikke udgøre mere end 1/10 af portionen ellers skal det gives med 14 dages mellemrum.
Hvis I andre får lidt sovs, så giv ham lidt af dette på grøntsagsmosen, så han på den måde også får lidt af den mad I spiser. Det kan være tomatsovs og hvis I f.eks. laver lidt kødsovs, hvor kødet har stået og småsimret godt på panden, så må han også gerne få lidt af det.
Du skal stille og roligt igang med kød og fisk i grøntsagsmosen. Du kan give ham kogt kød af kylling, kalkun, svin, kalv, lam, and, okse osv. og du kan give ham fisk - kogt eller lavet i ovnen - De fede fisk er især laks, sild og makrel. De mere magre fisk er skrubbe, rødspætte, sej og torsk og her må han gerne få det hele. Tun fra dåse er også i orden. Du skal stadig mose eller blende maden til en konsistens som passer ham, kødet/fisken skal være med til at give lidt struktur i maden men maden skal ikke være meget klumpet og så skal han sidde med ved bordet og opleve at spise sammen med jer.
Det vil være rigtig godt, hvis du også begynder at give ham lidt i hånden, som han kan sidde med selv. Det kan være ristede rugbrødsbjælker, agurkestænger eller måske en kartoffelbåd, et lille kogt blomkålshoved eller lignende og han må også gerne få blød frugt at sutte på - det kan være appelsinbåde, fersken, blomme eller lignende.
Hans mælkebehov ...
... er fortsat stort og det er vigtigt at du laver hans grød og mos med modermælkserstatning, så den på den måde bliver ekstra energiberiget - det er altså ikke nok kun at lave den på vand, heller ikke selvom du synes din dreng er stor :o) Jeg tænker her også at det er vigtigt at han i flaske fortsat får en del mælk og jeg så gerne at han nåede op på ca 750ml dagligt ved siden af sin skemad - det lyder som om at han godt kan drikke det, men at du holder lidt igen. Det svarer normalt til at han får 4-5 flasker dagligt ..
Mit forslag til en dagsplan ser således ud:
Tidlig morgen 05: Flaske og sover lidt videre
Morgen 7.30: Havregrød eller øllebrød, vand af kop.
Formiddag 9: Frugtmos, frisk blød frugt i hånden, vand af kop.
Puttes til formiddagslur 9.30-10
Frokost 11.30-12: Grøntsagsmos med kød eller fisk og tilbydes også lidt rugbrødsbjælker, agurkestav eller lignende i hånden at gumle på. Vand af kop.
Flaske med mme og puttes til middagslur ca kl. 13. tidspunktet afhænger lidt af hvorlang en formiddagslur han har taget
Eftermiddag 16: Flaske og kan igen få lidt frisk blød frugt i hånden, evt. lidt flerkornsgrød med frugtmos hvis han virker meget sulten - men det kan være en fordel at bibeholde flasken med mme her fremfor at øge indtaget af grød, netop for at sikre ham mælk/væske nok.
Powernapper evt. 20 minutter men ofte kan denne springes over
Aften 18: Grøntsagsmos med kød eller fisk og udgangspunktet bliver stille og roligt jeres mad. Suppleres igen med lidt i hånden, kartoffelbåd, kogt blomkål- broccoli, brødskorper eller lignende. Vand af kop.
Flaske og puttes til natten ca 19.30-20. Tidspunktet afhænger af hvor vidt han har powernappet sen eftermiddag eller ej.
Sen aften 23-24: Flaske og sover så indtil næste morgen tidlig uden mælk. At sove igennem i denne alder er at sove mellem 5-7 timer uden at få mælk.
Jeg håber ovenstående giver lidt idé om hvordan dagen kan skrues sammen så den tilgodeser din drengs behov. Vær opmærksom på, at det er bedre at han kun spiser 1 dl. grød og mos og så drikker sin mælk af flaske, end at du giver ham 2 dl. grød og mos og han så afviser mælken efterfølgende :o)
Fortsat held og lykke med ham.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Termin
Termin er betegnelsen for, hvornår man forventer at føde, når man er gravid.
Terminen fastsættes normalt til 40 uger efter man er blevet gravid. Termintidspunktet er således sluttidspunktet for graviditeten.
Man beregner normalt terminen efter første dag i den sidste menstruation.
Terminen bruges også til at vurdere, hvor langt du er henne i din graviditet. I løbet af graviditeten tæller man uger, således at man f.eks. siger at kvinder er 34+6 uger...
Pethidin ved fødsel
Pethidin er et morfinlignende stof, som især blev brugt ved fødsler førhen i tiden. I dag vil man ofte vælge at tilbyde den fødende en epiduralblokade i stede, hvis hun har voldsomme smerter. I særlige tilfælde kan man dog stadig vælge at give pethidin til fødende. Det gives som injektion, og virkningen indtræder efter ca ½ time.
Der er en del bivirkninger forbundet med at give pethidiin, blandt andet kan det nedsætte ve-aktiviteten, give den gravide kvalme og gøre hende svimmel...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

