Annonce

Annonce

Svar: Falde i søvn til nat


19. juni 2009

Kategori:
Alder:
1 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Najas mor

Det lyder som om at tiden skal arbejde lidt hos jer og jeg tænker at det bliver bedre, hvis du forsøger at bibeholde de gode rutiner om dagen ...

Det er meget naturligt at børn på 1½-2 måneder har behov for at blive ammet i søvn og det er dejligt at du lægger dig med hende om aftenen og på den måde får hende skærmet, får hende givet roen og får hende til at sove ... Jeg tænker dog, at du skal prøve at flytte hende over i liften, så hun puttes der ligesom om dagen - du kan evt. gøre det at du lader hende ligge i sengen (obs på at hun ikke må kunne trille ned), og når hun så vågner første gang og virker søgende, så tager du hende op, ammer hende igen og der putter du hende så over i liften - på samme måde som du gør om dagen.

Vær også opmærksom på at hun har en alder nu, hvor hun måske har behov for at få lidt mere mælk og således vil have din mælkeproduktion sat lidt ekstra op. Prøv derfor at amme hende fra begge bryster imellem hver lur - også gerne i løbet af dagen, så du er sikker på at hun får hvad hun har brug for. Jo hyppigere du ammer, jo mere mælk producerer du og den lidt hyppige efterspørgsel af brystet om aftenen kan godt hænge sammen med et lidt øget behov. Dertil kommer at mælken om aftenen ofte er lidt mere koncentreret så ved at die hyppigt og kortvarigt får hun små mængder koncentreret mælk som samlet ...


Annonce

... mætter mere og gør, at hun først på natten så begynder at kunne sove et lidt længere stræk.

Det vil også være rigtig godt, hvis I kunne fortsætte med at give hende suttekluden ved ansigtet, så sutte ikke så let tabes og så hun føler at hun har noget tæt på sig - lidt ligesom når du ammer og brystet, din bluse osv. ligger ved hendes ansigt.

At begynde at vække hende om morgenen, synes jeg vil være lidt synd, når hun nu sover så godt og stadig ikke er ældre end hun er. Det er også dejligt for storesøster at morgenen starter roligt og der er bedre tid til hende.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

En sidste ting er at I kan forsøge at elevere hendes lift en lille smule, så hun sover med hovedet lidt højere end resten af kroppen. Det at hun vågner efter ca 20 minutter, virrer med hovedet, får sutten og atter falder til ro kunnen tyde på at hun har lidt uro i maven. Det at sutte sætter gang i tarmperistaltikken og hjælper mad og luft igennem systemet. Det at blive eleveret kan hjælpe hende til bedre at kapere maden og også slå en bøvs hvis en sådan klemmer ...

Så jeg håber du kan bruge lidt af dette videre og ellers tænker jeg at tiden som sagt hjælper jer lidt på vej :o) Det du fortæller lyder normalt for alderen og det er rigtig dejligt at din datter er begyndt at græde lidt mindre og at I generelt har fået lidt mere ro på ...

Forsat held og lykke og rigtig god Skt. Sans :o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Negle

Spædbarnets negle er meget bløde og i starten vil du fint kunne nulre neglene af.

Når neglene bliver hårde og adskiller sig fra blommen, så kan du begynde at klippe dem med en saks. Det er her vigtigt at du klipper neglene lige over.

Du kan evt. bruge en lille fil til at afrunde hjørnerne på neglene, så barnet ikke kan rive sig.

Læs mere i Babylex

Høj stol til baby

Når barnet begynder at kunne sidde selv, er det en god idé at anskaffe en høj stol. Så kan barnet sidde med ved bordet under måltiderne, og det kan også følge med i, hvad I laver ved køkken- og spisebordet.

Der findes mange forskellige modeller af højstole, men de fleste vælger i dag en model, som kan stå ved spisebordet. Det giver mulighed for, at baby kan være med ved bordet, når familien sidder og spiser og på den måde naturligt tage del i måltiderne.

De...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og søvn som er sprængfyldt med praktiske råd om hvordan du får dit barn til at sove.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Allerførst vil jeg gerne sige dig tusind tak for dine hurtige og uddybende svar, og fordi du tog mine bekymringer alvorligt. Det var lige, hvad jeg havde brug for.

Mor til Agnethe 5 måneder


Annonce