Svar: Speedede babyer
Hej med dig
Tak for dit brev :o)
Min umiddelbare tanke er at der hos jer er flere ting som spiller ind og jeg vil meget gerne dele lidt af mine tanker med dig ...
Jeg fik for noget tid siden et brev fra en mor, som oplevede tydeligt stor uro hos barnet i forbindelse med amning og så hendes indtag af sukkerholdige fødevarer. Der er naturligvis ikke nogen dokumenteret viden omkring dette, men hendes erfaring og tilbagemelding lød på, at hvis hun minimerede sit indtag af sukker i dagligdagen og holdt sig til at spise grøntsager, brød, ris, pasta, kød, fisk og lignende så oplevede hun en klar bedring (læs mindre speedet) barn.
Jeg tænker derfor at du skal prøve at medtænke hvad du indtager af mad og drikke i løbet af dagen og forsøge at spise så varieret og sundt som muligt. Prøv også at holde dig fra te- kaffe, cola og lignende som kan indeholde koffein og være opmærksom på at visse 'amme-teer' siges at kunne give uro hos barnet, på grund af sammensætningen af urter.
Men når alt det er sagt, så tænker jeg også at alder og udvikling spiller ind. Børn i din drengs alder begynder ofte at powernappe mere, de sover kortere lure i løbet af dagen og de lader sig meget let forstyrre, også når de ammes - de slipper, tager fat, spiser lidt, slipper igen osv. Derfor kommer man hurtigt ind i en rytme, hvor barnet slatspiser og slatsover lidt dagen igennem og det kan være fornuftigt at arbejde på at ændre dette.
Derfor vil det være rigtig fint at I nu begynder at arbejde på en nogenlunde fast rytme for dagen, faste tider at sove på, spise på, lege på osv. Du skal gå ud fra at han har brug for at sove 3 lure dagligt, en formiddagslur, en middagslur og en lur sidst på ...
... eftermiddagen/først på aftenen. Du skal også gå ud fra at han har brug for godt med mælk imellem sine lure og det vil være rigtig godt, hvis du i en periode kunne amme ham fra begge bryster mellem hver lur.
Altså at du starter med at amme ham fra den ene side, når han vågner fra lur, skifter ham, tumler med ham, leger osv. og inden han så skal sove, så tilbyder du ham modsatte bryst.
Det er også vigtigt at du nu begynder at se ham som en lille baby og ikke længere som et spædbarn, og hjælper ham med at bruge sig selv motorisk og mentalt. Han skal tumles med, snakkes med, pludres med, han skal opleve verden, der skal ske noget. Han skal altså nu stimuleres rigtig meget og hans vågen tid skal være aktiv tid :o)
Det er meget normalt at børn i denne alder sover deres 3 lur så sent at de går seng i seng. Hvis han 3 lur ligger mellem 18-19, så vil han naturligt ikke gå til ro for natten før kl. 22 og det er helt normalt. Det er vigtigt at I ikke går helt i selvsving over dette og kæmper for at han skal sove kl. 20 ... det ændrer sig igen i takt med at han bliver ældre, får skemad osv. så kommer der også mere rytme ind på dagen og han vil naturligt i 5-6 måneders alderen begynde at kunne sove kl. ca 20 som I har et ønske om.
Så ja - noget skal tiden gør for jer, men bestemt ikke det hele, der er lidt forskellige overvejelser du kan gøre dig. Jeg vil også lige sige, at hvis det er helt hat og briller aften og nat, så kunne du jo også overveje om han skulle tilbydes en flaske mme der ... det hjælper faktisk nogen og giver den ro man efterspørger - det ved jeg du også selv tidligere har erfaret :o)
Jeg håber at mine tanker hjælper lidt videre på vej, fortsat held og lykke og rigtig god Sankt Hans aften.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Tilstoppet tårekanal
Mange nyfødte børn har en tilstoppet tårekanal. Barnet ser ud som om, at det har søvnklatter i øjenkrogen hele tiden, eller at øjnene konstant virker fugtige.
Tårekanalen er en tynd kanal, som løber fra den inderste øjenkrog til næsen. Det er bl.a. den, der får os til at snøfte, når vi græder.
Tårer er 'øjnenes sprinkleranlæg'. Tårerne løber i en konstant strøm fra øverste, yderste øjenkrog ned og renser øjnene. Øjenvipperne er en slags 'vinduesviskere', og...
Vedligeholdelse af barnevogn
Med det danske vejr skal en barnevogn kunne tåle lidt af hvert, men hvis man vil have at den skal kunne holde længe, så er man nødt til at gøre sig nogle tanker om vedligeholdelse og også medtænke at bruge tid på vedligeholdelse.
For eksempel kan kalecherne ikke tåle stærkt sollys, så vognen skal ind i skyggen, hvis man vil undgå, at den falmer. Stellet kan heller ikke tåle salt fra snesjappet og skal derfor skylles af, når man kommer hjem, hvis man vil undgå rust. Og kassen...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

