Brev:
Slå og bide efter børnehavestart
Hej Helen
Julie startede i børnehave d. 1. juni, og jeg synes egentligt, det er gået meget godt.
Børnehaven er en delvis skovbørnehave, og det forventes, at hvis vejret er til det, så er man enten ude at lege eller i skoven (tre dage om ugen). Julie har indtil nu kun været i skoven en dag, da man forsøger at tage hensyn til hende og en anden dreng, der startede samme dag. Der lægges ikke op til middagssøvn, men nogle dage holder de "siesta". Selvom Julie til sidst i dagplejen næsten ikke sov middagssøvn, så er hun meget træt, når hun kommer hjem og i weekenderne.
Når jeg har hentet hende i børnehaven (hun er der lige for øjeblikket fra ca. 8-14.30), så laver vi så lidt som muligt. Dvs vi ser fjernsyn, læser og synger. Ting der passer Julie godt. I de timer hun er hjemme og vågen, får hun megen omsorg og opmærksomhed, da det virker som om, hun har brug for det. Dvs. jeg sidder meget med hende, hun putter ind til mig osv - vi hygger. Hun har ikke så megen energi til at lege, men det kommer ind imellem.
Jeg er klar over, at det er stort at starte i børnehave, og når hun så samtidig vælger, at det er nu, hun skal være renlig (jeg ville have ventet til sommerferien), så er det jo mange ting. Det med renligheden går forrygende. Hun har kun ble på om natten.
MEN, og der er et ...
... lille men. Lige pludselig oplever jeg, at når det gælder situationer, hvor hun ikke gider et eller andet, så tænder hun helt af - og det har jeg aldrig set hos hende før. I går aftes havde hun eksempelvis en af de episoder. Det var ved at være sengetid. Jeg beder hende hjælpe med at rydde op - ikke uoverskueligt meget, kun en enkelt kasse med legetøj. Det vil hun ikke, så hun går. Jeg henter hende tilbage, beder hende hjælpe. Hun går igen. Sådan fortsætter det. Jeg foreslår hende, at vi kan se, hvem der hurtigst får ryddet det røde legetøj op - ingen virkning.
Til sidst ender det med, at hun slår, river og forsøger at bide mig. Jeg sætter mig ned på hug, tager roligt fat i hendes arme og siger bestemt (uden at råbe): Det vil jeg ikke have. Det gør ondt. Det plejer at virke, men ikke i den her situation. Til sidst tager jeg hende op, tager hende med ud på puslebordet og giver hende nattøj på, børster tænder og alle de andre ritualer fra sengetid. Her er der ingen problemer, vi taler også om, at hun lige skal hjælpe med at rydde op, så får hun en sut. Bagefter rydder vi stille og roligt op.
Mit spørgsmål er: Er det den rette måde at håndtere situationen på? Hvordan lærer jeg hende, at man ikke sparker, slår, river og bider? Er det mig, der gør noget forkert?
Med venlig hilsen
Linda
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Fontanellen
Det bløde punkt, som barnet har oven i hovedet, kaldes fontanellen. Barnet fødes med flere fontaneller, som er de steder, hvor kranieknoglerne mødes og endnu ikke er vokset sammen. Når barnet skal fødes, er det rigtig smart, at kranieknoglerne er bevægelige, så hovedet lettere kan komme igennem fødselsvejen. Samtidig sikrer bevægeligheden, at der er plads til, at barnets hjerne kan vokse.
Der sker ikke noget ved at røre forsigtigt ved fontanellen, og du kan roligt rede med en...
Navlestreng
Navlestrengen forbinder dit barn og dig til hinanden, så længe barnet ligger inde i livmoderen. Navlestrengen går fra babys navle til moderkagen, og det via navlestrengen at dit barn får alt det, som barnet har brug for, når det skal vokse og udvikle sig i livmoderen.
Lige efter fødslen vil navlestrengen stadig forbinde dig og dit barn, og navlestrengen fungerer fortsat lidt. Man kan se, at den pulserer, så barnet får den sidste ilt fra moderkagen.
Når moderkagen...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.