Brev:
Flitsbue bevægelser

Hej Helen
Nu skriver jeg lige til dig endnu engang. Vores lille søn Matti, som har haft mave- og spiseproblemer i meget lang tid, har nu endelig afføring stort set hver dag.
Han har stadig en del problemer med, at han kører rundt fra side til side, når han skal spise, men nu har en speciel sundhedsplejerske filmet ham, og det får vi snart tilbagemelding på.
Det der bliver ved med at bekymre mig, er de underlige bevægelser han laver, som har stået på i flere måneder nu. Det kommer oftest når han sover. Nogle gange kun et par gange, og andre gange, kan det stå på i mange timer ad gangen. Bevægelserne er, at han nærmest står i flitsbue, eller bro, mens han strækker halsen helt ud, drejer hovedet opad til den ene side, skubber med benene og laver nogle meget anstrengte lyde, der lyder som ahh ahh lyde. Jeg kan slet ikke komme i kontakt med ham, når han gør det (han gør det også nogle gange i vågen tilstand), men hvis jeg tager ham op, så stopper han med det samme.
I starten troede jeg, at han havde ondt i maven eller luft i maven, men ...
... eftersom han ikke virker til at have maveproblemer, og han ikke prutter og bøvser mere end normalt, så har vi slet ikke nogen fornemmelse af, at han har ondt.
Han græder jo heller ikke imens, men siger bare de der underlige lyde. Han virker som om, der er et eller andet der generer ham meget, men det er svært for os at finde ud af, hvad det går ud på.
Jeg er egentligt bekymret for, om det kan være noget mentalt. Jeg har nævnt hans bevægelser for både sundhedsplejerske og børnelæge, og de virker ikke bekymrede, men har ikke overværet det.
De siger, at eftersom det går væk, når jeg tager ham op, så er det nok nogle bevægelser, der stopper helt med tiden. Han er dog inde i en periode nu, hvor han gør det rigtig meget, og jeg er ved at drive mig selv til vanvid af bekymring over det. Det virker underligt, og selv min mand er begyndt at bekymre sig.
Jeg kender mange med spædbørn, og har aldrig hørt andre beskrive sådan noget. Virker det unormalt? Skal vi være bekymrede? Kan det være noget mentalt?
Mange tak
Med venlig hilsen
Mor til Matti
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Fladt baghoved
Da små børns kranieknogler er bløde og ikke helt sammenvoksede, kan de tage facon efter, hvordan barnet lejres. Det kan give barnet en flad eller skæv hovedfacon, - dette kaldes lejringsbetinget skævhed af kraniet.
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn altid lejres på ryggen, når de skal sove, fordi dette mindsker risikoen for vuggedød. Du skal være opmærksom på, at barnet ikke ligger med hovedet til den samme side, hver gang det sover, da dette kan medføre, at barnet får en skæv...
Snore i børnetøj
Der kan være snore i dit barns tøj - snore kan sidde i hætter og kraver, i handsker osv. og det kan være farligt. Lange snore bør undgås, de kan hænge fast i rutschebanen og klatrestativet på legepladsen, - og i værste fald kan børn blive kvalt ved det.
Se derfor dit barns tøj igennem og er der snore, så kan det være en god idé at afkorte snoren mest muligt. Det vil også være en god idé ikke at binde knuder eller sætte andet på snoren, som kan sætte sig fast i legeredskaber,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.