Svar: 3 mdr. ammes i søvn
Da din søn ikke umiddelbart har problemer med at falde i søvn i sengen og barnevognen i løbet af dagen, så tror jeg også at han nok skal lære det om aftenen også.
Spørgsmålet er om han er sulten om aftenen, siden han gerne vil die så meget og vågner efter kort tid, når du har lagt ham igen.
Prøv om du kan amme ham lidt hyppigere i løbet af dagen, så du får ham fyldt op løbende og han ikke mangler mad om aftenen. Samtidig skal du også tænke på, hvad du spiser i løbet af dagen. Du skal huske at spise fordi der lidt populært sagt skal være noget at lave mælk af.
De fleste kvinder har mest mælk om morgenen og om formiddagen og mindst om aftenen. Sørg for at du husker at spise morgenmad ...
... frokost og også får mellemmåltider i løbet af dagen. Det kan bare være en gulerod eller noget frugt, men så du hele tiden har spist lidt. Hvis hele formiddagen går op i barn, bleskift og pludren og du glemmer dig selv, så kan mælkemængden svinde om aftenen.
Sørg også for at få hvilet dig i løbet af dagen.
Alternativt kan du også prøve at give din søn noget erstatning, men det kommer helt an på hvordan amningen og det hele ellers fungerer hos jer. Fra firemåneders alderen kan du give ham lidt vælling til natten, da det nogen gange mætter mere. Sålænge han er under 4 mdr. må han dog ikke få dette og i alderen 4-6 mdr. må han kun få to flasker vælling i døgnet.
Fortsat held og lykke med ham.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Vedligeholdelse af barnevogn
Med det danske vejr skal en barnevogn kunne tåle lidt af hvert, men hvis man vil have at den skal kunne holde længe, så er man nødt til at gøre sig nogle tanker om vedligeholdelse og også medtænke at bruge tid på vedligeholdelse.
For eksempel kan kalecherne ikke tåle stærkt sollys, så vognen skal ind i skyggen, hvis man vil undgå, at den falmer. Stellet kan heller ikke tåle salt fra snesjappet og skal derfor skylles af, når man kommer hjem, hvis man vil undgå rust. Og kassen...
Menstruation - efter fødsel
Det er meget forskelligt, hvornår menstruationen begynder igen efter en fødsel. Hos nogle kvinder kommer menstruationen allerede efter ca. 8 uger, men det er også helt normalt, at menstruationen først kommer et år efter, at du har født.
Hvis du ammer, vil det ofte udskyde din menstruation, så menstruationen først vender tilbage, når du begynder at trappe ned i antallet af amninger eller helt er stoppet. Men menstruationen kan vende tilbage på forskelligt tidspunkt, uanset om du...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

