Svar: Grøntsagsmos - nej tak
Kære Frederiks mor
Som udgangspunkt mener jeg at det vigtigste er at barnet spiser og forbinder det at spise med noget dejligt, noget rart. Det er her vigtigt at barnet i 6 måneders alderen, netop som du beskriver, kommer op at sidde i høj stol og oplever at spise med sammen med familien og således også naturligt og stille og roligt får mere og mere familiemad.
Jeg er ikke så bange for at han ikke kommer til at spise jeres mad, hvis det at spise starter som en god oplevelse og det er helt fint, at købe grød og mos til ham, hvis det gør alle mere glade og gør det at spise til en harmonisk og rar oplevelse.
Det kan være udmærket at starte op med den industrielle grød fordi man her kan lave meget små mængder af gangen og derfor ikke kommer ud i problemet med at skulle smide meget ud. Hvis barnet kun spiser ½ dl. eller mindre, så er det praktisk og uden særlig meget spild, at give færdiglavet børnemad.
Der er for mig at se ikke særlig stor forskel på om man laver grød selv eller køber et færdigt produkt, med mindre man har tænkt sig at malke ud og bruge sin egen mælk. Har man tænkt sig at bruge modermælkserstatning er forskellen lille. Hvis du f.eks. vil lave risgrøden selv, så skal du købe/bruge rismel, vand, fedtstof og mælk (som kan være modermælkserstatning eller udmalket modermælk). I den færdige grødblanding er allerede rismel, modermælkserstatningspulver og fedtstof og det du skal tilsætte er vand ... så slutresultatet må give nogenlunde det samme.
Helt personligt er der for mig dog en smagsmæssig forskel på om man køber grøntsagsmos som pulver eller om man laver det selv. Der er himmelvid forskel på om kartoffelmosen er lavet af pulver eller af rigtige kartofler man har kogt, ligesom der også er forskel på andre grøntsager, gulerod, blomkål osv. Derfor anbefaler jeg ofte at man laver sin grøntsagsmos selv, med udgangspunkt i de grøntsager familien ellers spiser eller alternativt køber grøntsagsmos på glas - det virker lidt mere rigtigt end at købe det som pulver ... kan du følge mig?
Tidligere lavede stort set alle producenter de rene grødtyper, altså grød uden tilsat frugt, men de siger at de ikke kan sælge det og derfor er nødt til at tage produkterne ud af markedet. Det forstår jeg ikke og jeg anbefaler altid at man vælger et 'rent' produkt og så selv tilsætter frugtmos, hvis man ønsker det. Frugtmosen kan så være hjemmelavet eller være mos fra glas ...
Det gør jeg fordi jeg mener at det er vigtigt at give barnet så varieret et ...
... indtag som muligt og fordi både syns og smagsoplevelse betyder rigtig meget når børn skal spise. Når vi spiser, så smager maden også forskelligt alt efter om det er sovsen eller kartoflerne vi kommer i munden og vi kan godt lide at maden har forskellige farver. Sådan skal det også være til vores børn. Det skal smage forskelligt alt efter om det er en skefuld ren grød, eller frugtmos de får og det skal også se forskelligt ud alt efter om det er jordbær, fersken eller sveskemos der er på toppen - rød, orange eller brun mos..
Derudover så er der for mig at se stor forskel på om det er "æble-pære-koncentrat" der er kommet i en pulvergrød eller om man køber mos på glas. Køber man frugtmos på glas, så er det trods alt ikke kunstigt, men rigtig frugt.
- og så er det også værd at huske på, at de fleste færdiglavede produkter i dag er økologiske og mange er sammensat med så stor variation at man kan have svært ved at tilbyde det samme i en almindelig husholdning :o)
Så det var så lidt om min holdning til færdiglavet babymad .. så hvad tænker jeg så mere omkring din dreng og hans vægring mod grøntsagsmos :o)
Jo for det første tænker jeg at det ofte er en rigtig god idé at bruge f.eks. risgrød som basis. Den kender han, er han glad for og den smager mildt og godt. Som topping kan du så prøve at komme lidt gulerodsmos, som også er naturligt sødt i smagen og stille og roligt kan guleroden så begynde at fylde mere og mere og andre grøntsager kan så blandes med gulerod.
Hvis barnet er gladest for det lidt søde, så kan man starte med at vælge de lidt sødere grøntsager. Man kan købe f.eks. sweat potatoes, bruge gulerødder, ærter, majs, græskar eller pastinak - som ofte får en sød smag når det koges og bruges i mos. Generelt er mange børn glade for rodfrugter og smagen af dette og der er ingen der siger at du ved 6 måneders alderen skal give kartoffel og gulerod, det kan sagtens være at din dreng hellere vil have en rodfrugtsmos og det er helt okay :o)
Så for mig at se, så ro på og lad din dreng spise grød med lidt frugtmos som han er glad for. Fokuser lige nu på at det skal være dejligt og rart at spise og pres ham ikke for meget. Det er bedre at give ham ½ dl. 3 gange dagligt og følge efter med mælk end det er at give ham 1½ dl. en gang dagligt ...
Og når han så bliver 6 måneder så kan han få meget mere variation, mad som tager udgangpunkt i jeres mad osv. og tingene kan se helt anderledes ud :o)
Fortsat held og lykke, håber du er hjulpet videre på vej.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Øl og amning
Før i tiden anbefalede man, at kvinder der lige havde født, og som gerne ville amme, drak en maltøl eller en mørk hvidtøl dagligt, fordi det kunne hjælpe med at sætte mælkeproduktionen op. Det var kun øl af denne type, som havde effekt, og effekten skulle skyldes maltindholdet. På barselsafdelingen kunne man derfor få en øl til frokost eller aftensmaden, hvis man havde brug for det.
Det anbefales dog ikke mere, at man forsøger at øge sin mælkeproduktion ved at drikke øl....
Allergidisponerede børn
Når man taler om allergidisponerede børn skelner man imellem dobbelt forældre disposition og svær enkeltdisposition.
Dobbelt forældredisposition er når begge forældre har/har haft flerårig, svær lægediagnosticeret behandlingskrævende atopisk sygdom (Astma, rhinit, børneeksem eller sikker fødevareallergi).
Svær enkeltdisposition er når en af forældrene og/eller søskende har/har haft flerårig svær lægediagnosticeret, behandlingskrævende atopisk sygdom (Astma, rhinit,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

