Annonce

Annonce

Svar: Mængden af mad - 7 mdr.


22. juni 2009

Alder:
7 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære mor til meget travl baby ...

... ja det skal jeg da lige love for, hvad skal hun dog nå den lille pige :o)

Planen for dagen ser rigtig fin ud og hendes lyst til at udforske verden, det aktivitetsniveau hun lægger for dagen, tyder også på en pige som stortrives på alle måder.

Det er fint at du giver din datter lidt frugt om morgenen, når hun ikke rigtigt er interesseret i grød, måske ville en ½ bolle også være godt ... For at give lidt mere appetit om morgenen, kunne du dog også overveje at skrue lidt ned for mængden af mælk hun tilbydes tidlig morgen, så hun f.eks. kun drikker 150ml. Det kan måske give lyst til lidt morgengrød :o) Flasken tidlig morgen er dog god fortsat at holde fast i, især fordi hun jo allerede sover hele natten igennem og det er mange timer uden væske, hvis hun ikke tilbydes flaske tidlig morgen.

De fleste børn på 7 måneder trives godt med ca 4 flasker dagligt og i 8-9 måneders alderen kan man normalt trappe ned til ca 3. Hos jer kunne det meget fint være flaske tidlig morgen, inden middagslur og aften inden putning til natten.

Mængden at brødhapsere osv. varierer og det er helt normalt og helt okay, du må tro på at hun selv kan styre dette og spiser det hun har behov for :o) Det kan være en god idé at bruge lidt grøntsagsmos som smørbart pålæg en gang imellem fordi du derigennem får lidt flere grøntsager i hende og det er også lettere at energiberige mos end mad i stykker. Men ellers er det rigtig fint det du fortæller og ud over torskerogn, så kan du også give hende f.eks. makrel eller sildepostej. fisk er i det hele taget rigtig sundt og vigtigt for hende at få.

Flaske om eftermiddagen vil i 8-9 måneders alderen kunne blive erstattet af ½ bolle med lidt smør, ost, ½ banan eller anden frisk frugt, og så kan hun også begynde at få lidt tykmælk med rugbrødsdrys, revne æbler eller lignende. Fra 9 måneders alderen må hun gerne få lidt mere komælk.

Gode boller til ...


Annonce

... børn kan være f.eks. havregrynsboller og opskriften er her:

150g havregryn og 7 dl vand blandes og står i 10 minutter.

50g gær, lidt salt og lidt sukker, 1½ spsk. olie og 2 dl A38 blandes i havregrynene og tilsidst tilsættes ca 750g hvedemel.

Det hele æltes og dejen må gerne være lidt klistret. Hæver ca 1 time, slåes ned og formes til boller (ca 20 stk). Bollerne hæver 20 minutter, pensles med æggehvide, drysses med havregryn og bages ved 200 grader i ca 20 min.

Mit forslag til en dagsplan ser således ud:

Tidlig morgen 05: Flaske, hold evt. mængden nede på 150ml, så der er bedre plads i maven til morgenmad

Morgen 7.30-8: Havregrød, vand af kop. Eller ½ bolle med smør, ost, frisk frugt i hånden, vand af kop.

Sover sin morgen-formiddagslur


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Formiddag 10: Kan få havregrød eller bolle her - alt efter hvad hun har spist om morgenen, kan du give modsat her. Har hun spist frugt om morgenen får hun grød her og modsat.

Puttes til middagslur med flaske ligesom nu

Frokost 13.30: Bondebrødshapsere med forskelligt pålæg, gerne fiskepålæg og gerne grøntsagsmos. Tilbydes også mad i små stykker - frikadelle, kogte grøntsager osv. som nu. Vand af kop.

Eftermiddag 16:00: Tilbydes lidt flerkornsgrød med frugtmos hvis hun gider det eller ½ bolle med lidt smør, ost, evt. en lille smule tykmælk med rugbrødsdrys, revne æbler eller lignende, frisk frugt i hånden, vand af kop.

Powernappen begynder at kunne blive sprunget over

Aften 18: Mere og mere familiemad, ris, pasta, kød, fisk, grøntsager, sovs af forskellig slags. Forsøg stadig at give lidt moset med en ske eller gaffel og så mad i stykker, som hun selv kan spise, vand af kop.

Puttes til natten med en flaske ca 19.30-20 som nu.

Som du kan se ligner planen her meget din egen og lige nu lyder det du fortæller altså rigtig fint. Jeg håber at mine tanker giver lidt idé til hvordan I så kommer videre herfra :o)

Fortsat held og lykke med hende.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Hjemmefødsel

Lang de fleste kvinder kan selv vælge, om de vil føde hjemme eller på sygehuset. Der er dog visse undtagelser - hvis du venter tvillinger, hvis dit barn vender forkert, eller hvis der er specielle komplikationer, så vil du blive frarådet at gennemføre en hjemmefødsel. Tal derfor altid med din jordemoder og læge om, hvad du godt kunne tænke dig.

Der kan være mange fordele ved at føde hjemme. Du har f.eks. din egen jordemoder, du er på hjemmebane - hun er på besøg, du er mere...

Læs mere i Babylex

Slå

Det er forbudt ved lov at slå sit barn. Den såkaldte revselsesret blev afskaffet af Folketinget i 1997. At slå sine børn er således en ulovlig måde at opdrage på - og det gælder også "dask over fingrene", hvis det lille barn piller ved noget det ikke må. Et barn der bliver slået vil føle sig mindre værd.

Et barn der bliver slået er udsat for fysisk vold. Det kan være at barnet får en lussing, en endefuld, at barnet bliver sparket, rusket, brændt med cigaretter eller lignende....

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen & Co.

Jeg har gjort det før, og det kan måske virke af for meget, at jeg nu gør det igen, men synes endnu engang, at jeg vil sende en tak til dig Helen og hvem end der ellers sidder bag hjemmesiden.

Nu med datter nr. to og efter syv ugers bekendskab med nyeste arving, finder jeg mig selv en lørdag aften helt i panik over, om vi da bare slet ikke kan finde ud af at have en baby. Og wupti på fem minutter har jeg fundet flere lign tilfælde af frustrerede mødre, der beskriver scenarier, der minder om det jeg sidder i. Med et bliver min situation helt "normal" og efterfølgende kan jeg med stor ro læse dine konstruktive svar, som jeg endnu engang finder både kompetente, letforståelige og direkte anvendliege (nu håber jeg også baby-pigen gør det;) )

Så igen stor ros herfra - det er en super hjemmeside!

Med lidt mere ro i mor-sindet sendes en stor TAK herfra.


Annonce