Brev:
Nattetortur

Hej Helen
Nu bliver jeg simpelthen nødt til, at førhøre mig under din kyndige vejledning igen:-) Takker hermed igen for dine tidligere, yderst brugbare svar!
Det er stadig den søvn vi bøvler "lidt" med... Og jeg vil gerne høre om du kan give mig en forklaring på hans natteroderi, eller i bedste fald et par fif!!!
De sidste 14 nætter, har været RIGTIG hårde. Det startede med at han blev forkølet og det giver jo naturligvis urolige nætter, det har jeg fuld forståelse for og han fik selvfølgelig al den nærhed, tryghed og trøst han havde behov for. Efterfølgende gik han et par trin tilbage mht. mad, men det er vi nu ved at indhente igen (ammes gad han faktisk heller ikke). Han spiste faktisk kun youghurt, drak vand, sødmælk/MME et par dage efterfølgende for jeg kunne bare ikke få andet i ham, men nu ryger der både havregrød, frugt, rugbrødshapsere og vores aftensmad ned i forholdsvis gode mængder igen.
Men når natten begynder er det næsten ved at være uudholdeligt, jeg har faktisk de sidste par nætter gået i seng samtidig med ham, for at være sikker på at få lidt søvn. Sidst på dagen pjevser han også rigtig meget, vil sidde på vores arme, men når vi tager ham op - laver han flitsbue og får pludselig interesse for noget andet...
Han er dog RIGTIG nem at putte, der er stort set ingen problemer. Han puttes i eget værelse kl 19.30 ca, hvor han ammes (hvis han vil, ellers får han en tår vand). Vi (jeg) synger en sang og han kommer over i sengen, hvor han lige bliver nusset et par minutter og jeg går ud mens han stadig kan registrere det og han falder i søvn kort tid efter.
Han sover fint i ca 1½ time og så starter cirkusset...
Jeg begyndte at ...
... tælle i nat, men stoppede igen kl 22, der havde jeg allerede været derinde 5 gange, så sov han dog lige til 0.30, men ellers har jeg været derinde mindste en gang i timen... Det er ikke fordi han vræler helt vildt, han ligger bare og småpiver og der er svært at sige om han sover eller er vågen. Han kan ofte beroliges i sengen, ved lidt kærtegn, får sutten eller en tår vand. Kan dog også blive så ulykkelig at jeg må gå rundt med ham i adskillige minutter og trøste. Hvis jeg forsøger at amme han, kan han bliver endnu mere hysterisk...
Når jeg ved 3-4 tiden ikke orker at rende mere, tager jeg ham ind til os og ammer ham, nogle gange falder han til ro, men andre gange tror han at vi skal lege og kravler rundt i sengen... Ofte kan vi sove til kl 6, dog selvfølgelig med et par opvågninger undervejs. Det er heller ikke fordi at han taber sutten at han vågner, for nogle gange kan han have den i munden endnu samtidig med at han græder. Og ofte falder han i søvn uden sutten når han bare har fået en tår vand.
Hans lure om dagen fungerer fint, formiddag fra kl 8.30 til 10.30 ca. og eftermiddag fra 13.30 til 15 ca. og kommer så først i seng kl 19.30 igen.
Han har stadig ingen tænder og når han græder om natten tager han ofte pegefingeren ind i munden og roder rundt, jeg kan hverken se eller mærke nogle tænder.
Med til historien hører måske også at han er startet i dagpleje sidste uge, kun fra kl 8 til 10 endnu, men det kan selvfølgelig også have noget med nattesøvnen at gøre, men roderiet startede jo før han startede i dagpleje, såååå.....
Åhh søde Helen, jeg håber virkelig at du kan give mig et par tricks, da jeg er ved at få pip!!!
1000 knus fra Sanne
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Cykelstol
De fleste børn vil fra ca. 9 måneders alderen sidde så stabilt, at de begynder at kunne sidde i en cykelstol monteret på en voksencykel.
Vælg en stol som har justerbare fodstøtter og remme til at spænde fødderne fast, så barnets fødder ikke kan komme i klemme i hjulet. En frakkeskåner på hjulene, kan være en god idé at sikkerhedshensyn.
Cykelstolen skal være spændt fast til cyklens stel. Det er ikke sikkert nok, hvis den kun er spændt fast til bagagebæren.
Steriltvandspapler
Steriltvandspapler bruges som smertestillende til fødende kvinder. Det er små indsprøjtninger af helt rent vand, som man lægger ind under huden i lænden.
Det svier, når de lægges ind og der lægges i alt 4 små steriltvandspapler ind. Når de først er lagt, oplever de fleste at de har god smertelindring. Virkningen kommer af, at stikkene afleder smerteimpulser, som netop er høje i lænden, når man har veer.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen,
tak fordi du eksisterer! I 6,5 måned - siden min søn kom til verden - har jeg benyttet mig af din hjemmesiden og læst adskillige hjælpsomme svar/spørgsmål/artikler mm. Hvilken lettelse i øvrigt, at en del førstegangsmødre føler det samme som jeg selv; overvældet af kærlighed, nervøs, urolig, lykkelig, nysgerrig, komplet for meget etc etc:)
Din kærlige og varme jargon gør, at man straks føler sig tryg i at “dele” ens liv og baby med dig!