Brev:
Gråd før søvn - 5 mdr.
Kære Helen
Jeg har et spørgsmål, som handler om min lille datters falde-i-søvn teknik. Jeg har læst mange spørgsmål, som handler om dette, men synes stadig, jeg trænger til lidt opbakning eller svar- kald det hvad du vil:).
Jeg har vist læst alle bøger om børns søvn, samt artikler på nettet og selvfølgelig denne brevkasse. Jeg er blevet en del klogere, men lige lidt synes jeg det hjælper.
Min lille datter på snart 6 måneder har været svær at få til at sove uden gråd, fra hun var 4 uger gammel. De første uger faldt hun i søvn ved brystet eller også gik jeg hende i søvn. -Det slog mig slet ikke, at jeg kunne lægge hende fra mig, før hun var faldet i søvn. Fra den ene dag til den anden blev hun pludselig meget ked af det, når jeg gik med hende på armen. Jeg blev meget angst og havde utroligt svært ved at rumme hendes gråd. Det skal lige siges, at jeg lige havde prøvet at lægge hende i barnevognen og sove, uden at jeg vuggede hende og hun blev enormt ked af det. - Det bilder jeg mig ind kan have startet hendes søvn-gråd.
Fordi jeg ikke kunne rumme hendes gråd, begyndte jeg at lægge hende i barnevognen og gå med hende. Jeg gik hele dagen de første 2 måneder af året...det var koldt og jeg hadede mit liv på barsel.
Vi kunne også få hende til at sove ved at bære hende rundt på brystet, hvorefter vi sad med hende indtil hun vågnede, i stilhed selvfølgelig...når jeg tænker tilbage, kan jeg grine af det, men det var faktisk ret hårdt, for jeg havde ingen tid til andet end hende.
Jeg gik til kiroprakter, zoneterapeut, læge og børnelæge med hende. De havde alle gode ideer til hvorfor hun ikke kunne sove uden barnevognen kørte eller ikke kunne lide at blive vugget i søvn.-
I dag sover hun i sin stående barnevogn eller i sin seng om dagen og i sin egen seng om natten:). Hun har ikke ondt i maven mere, eller hold i nakken, hun lider stadig lidt af refluks, men ikke meget. Men men men, hun bliver stadig ked af det, når hun skal sove. Nogle dage har jeg held med at lægge hende uden gråd. Men oftest græder hun.
Hele dagen og aftenen igennem er vi opmærksomme på at stimulere, synge, tumle, lægge hende på maven, grine, spise god mad og altid opmærksomme på hendes træthedstegn.
Vi har et fast aften ritual med amning i stuen, gå lidt på arm, afspændingsmusik i soveværelset, hvor hun bliver ammet i mørke og lagt i egen seng før hun sover dybt. Dette resulterer gerne i, at hun vågner igen og ligger 30-60 miutter ekstra og brokker sig...Mindre gråd end om dagen, men længere tid. Derfor besluttede vi i går, at hun ikke skal ammes i soveværelset mere. Hun skal vænnes til at falde i søvn uden brystet.
Da hun skulle lægges i barnevognen til formiddagslur i dag, havde vi leget mv. Hun var blevet ammet og hun var tydeligt træt...brokkede sig og gabte. Jeg lagde hende i barnevognen, dækker altid til med et tørklæde, for ellers ligger hun og kigger. Så brokkede hun...støt stigende til gråd. Efter 3-4 minutter gik jeg tilbage til hende og nussede, sagde "nu skal du sove"..schy... og gik igen. Hvorefter hun brokkede, stigende til gråd....finder sine fingre, sutter på dem og ...
... falder i søvn efter 10 minutter.
Til eftermiddag lagde jeg hende på samme måde i barnevognen...altid med sutteklud op til ansigtet, tørklæde over, kys på øjne og "nu skal du sove". Så snart jeg går...brok...gråd...fingre...søvn..efter 3 minutter.
Til aften- ammes i stuen efter mad, bad. leg osv. Gaber stort...har tunge øjenlåg under amningen. jeg bærer hende ind i sengen, tænder musikken, kysser øjenlåg, nusseklud op til ansigtet, putter dynen om hende, "nu skal du sove" og går. Samme historie som om dagen...brok, råb, gråd, fingre, brok, gråd...går ind når gråden bliver ved, trøster, putter hende, osv...schh...nusser lidt og går igen, når hun er rolig. Herefter brok, gråd, sutter fingre, falder i søvn- hele ritualet efter 10 minutter.
Det skal siges, at hun også græder, hvis jeg kører barnevognen eller vugger hende i armene.
Så siger du nok, at jeg skal blive hos hende med hænderne på hendes bryst, som når jeg trøster, men hvis jeg bliver ligger hun og smiler og kigger på mig:). Hun lukker ikke de små øjne, så længe der er underholdning. Jeg prøver altid at undgå øjenkontakt og forholder mig rolig, så længe jeg kan. De gange jeg har bladet mig hele med vuggen af barnevognen, give sut, ae osv tager det meget længere tid.
Er det iorden at lade sit barn græde kortvarigt, som det er sket i dag? Jeg har prøvet alt andet.
Sommetider føler jeg, at hun ligesom bare skal igennem det for at falde i søvn, for hun gør det jo også, når vi er ude og gå tur i barnevognen. Det er lige somom, hun ikke vil sove?...
De gange hun er faldet i søvn uden gråd er i bæreselen eller ved brystet, men ofte ligger hun også og græder/brokker med brystet i munden.
Det blev en ordentlig smøre...men jeg er fast besluttet på at blive ved med at putte hende på samme måde nu, så hun kan falde i søvn selv. Tror du nogensinde, hun kommer over det med gråden?
Det har selvfølgelig noget at gøre med det rigtige tidspunkt, men vi er super opmærksomme på hende hele tiden.
Jeg hader at høre hende græde og føler mig som verdens dårligste mor, når jeg bare går fra hende grædende. Det frustrerer mig, at jeg ikke kan hjælpe hende til at falde i søvn på en dejlig afslappende måde. Det er jo sådan, det skal være.
Det er selvfølgelig meget bedre end det har været. Hun sover da uden at blive vugget, gået med og vågner ikke hele tiden mere. Hun sover alt mellem 45 min til 2 timer formiddag og eftermiddag- gerne 3 timer i løbet af dagen, og 10-12 timer om natten. Hvis hun sover en 3. lur, bliver selvfølgelig lagt senere og sover færre timer om natten. Hun vågner 1-2 gange om natten og bliver ammet, jeg tager hende over i min seng, hvor hun så sover resten af natten- jeg tør ikke rykke hende tilbage, for så vågner hun helt op.
Jeg har lært hende bedre at kende, så jeg ved, at hun ikke falder i søvn selv- hun skal hjælpes med mørke og ro, dag og nat.
Jeg tror, jeg kan blive helt glad for at være på barsel og stole mere på mig selv som mor, hvis jeg bare accepterer hendes søvngråd eller finder løsningen. Hun er jo selvfølgelig helt fantastisk, som alle andre små pus:).
Venligst V's mor
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Ammestillinger
Prøv dig frem med forskellige ammestillinger. Du kommer til at bruge mange timer på at amme og derfor er det vigtigt, at du gør dig det så behageligt som muligt.
Det er godt, hvis du kan hvile dig samtidig med at du ammer barnet og det er vigtigt, at du slapper af og ikke spænder i kroppen, hvis mælken skal løbe frit.
Sørg for god støtte til ryg og arme, når du sidder op, så du ikke får spændinger i skuldrene. Sid i en god stol, brug evt. puder i forskellige...
Slå
Det er forbudt ved lov at slå sit barn. Den såkaldte revselsesret blev afskaffet af Folketinget i 1997. At slå sine børn er således en ulovlig måde at opdrage på - og det gælder også "dask over fingrene", hvis det lille barn piller ved noget det ikke må. Et barn der bliver slået vil føle sig mindre værd.
Et barn der bliver slået er udsat for fysisk vold. Det kan være at barnet får en lussing, en endefuld, at barnet bliver sparket, rusket, brændt med cigaretter eller lignende....
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tak for dit svar omkring min søns sovevaner.
Jeg startede med at skære natamningen helt væk, og så var der kun godnattåren tilbage, den virkede han pludselig ikke så interesseret i så den blev også droppet, og helt uden drama og gråd;-)
Nu kunne jeg så få ham til at falde i søvn uden at være helt tæt på mig, men han ville stadig ikke ned i tremmesengen i vågen tilstand.
Jeg læste så at du havde rådet andre til at tage den ene side af sengen, da nogle børn følte sig indespærret.... og hold da k... det gjorde en forskel!!
Dels falder han i søvn glad og tilfreds i sin egen seng, derudover sover han bedre og længere tid i hans egen seng (han kommer stadig ind til os om natten). Han går oven i købet selv ind og lægger sig i sengen når det er sove tid!
Tak fra Rikke, mor til dreng på 16 måneder