Brev:
Dagssøvn - 11 mdr.

Hej igen :o)
Lige et lille ekstra spørgsmål...
Hvor meget søvn har et 11-12 måneders barn brug for i døgnet, og hvornår "plejer" man at gå fra to til én lur om dagen?
Vores datter er startet i vuggestue, så rytmen er blevet lidt ændret. Hun sover nu den lange lur på 1½-2 timer deroppe om formiddagen, bliver hentet kl. 14 og sover så 45-60 minutter herhjemme. Det er lidt vendt på hovedet i forhold til før, men det er fint - det passer til rytmen deroppe, og det er jo meningen, at den formiddagslur så skal ligge senere og senere, så det til sidst bliver den eneste.
Hun bliver puttet 19.30-20.00 og sover til 6.30-6.45.
Grunden til, at jeg spørger er, at hun er ved at være rimelig frisk om aftenen, eller i hvert fald har ...
... svært ved at falde til ro. Hun kan sådan set godt virke træt og klø sig i øjnene, men inde i sengen skal hun op og stå eller ligger bare og kigger. Hun bliver rigtig ked af det, hvis vi går fra hende. Så hun tager lidt længere tid at putte, men samtidig er hun meget træt, når hun bliver lagt til sine dagslure, så det virker ikke som om, at hun kunne sove mindre der. Vi forsøger at sørge for, at hun ikke sover efter kl. 15.30, for så er hun slet ikke træt om aftenen, men det er lidt svært, hvis hun først er vågnet fra formiddagsluren kl. 12 i vuggestuen.
Det går forrygende i vuggestuen, og hun tager det i stiv arm og drøner rundt, men kan det bare være det? Mange flere indtryk, der skal bearbejdes?
Glæder mig til at høre dit kloge svar :o).
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Fontanellen
Det bløde punkt, som barnet har oven i hovedet, kaldes fontanellen. Barnet fødes med flere fontaneller, som er de steder, hvor kranieknoglerne mødes og endnu ikke er vokset sammen. Når barnet skal fødes, er det rigtig smart, at kranieknoglerne er bevægelige, så hovedet lettere kan komme igennem fødselsvejen. Samtidig sikrer bevægeligheden, at der er plads til, at barnets hjerne kan vokse.
Der sker ikke noget ved at røre forsigtigt ved fontanellen, og du kan roligt rede med en...
Vådservietter baby
Mange familier synes, det er praktisk at bruge vådservietter, når barnet f.eks. skal skiftes eller lige skal have tørret sine fingre.
Vådservietter kan dog indeholde parfume og miljøbelastende stoffer, som kan give dit barn allergi. Undgå derfor vådservietter med parfume- eller aromastoffer i indholdsdeklarationen.
Gå efter vådservietter, der er svanemærket med Svanemærket, eller med Astma Allergi Danmarks Blå Krans eller Allergy Certified.
Overvej også, om...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...