Svar: Dagssøvn - 11 mdr.
Hej med dig
De fleste børn vil i 12-18 måneders alderen begynde at kunne nøjes med kun en lur dagligt og man opdager det ofte ved, at barnet har svært ved at sove formiddagslur, barnet er simpelthen ikke træt nok og derfor falder det forholdsvis let at flytte formiddagsluren, så det bliver til en lidt længere og mere sammenhængende middagslur :o)
De fleste børn på 1 år har behov for at sove ca 13½ time i døgnet, nogle sover lidt mindre, andre sover lidt mere.
Da jeres datter ofte sover ca 11 timer om natten, og er startet i vuggestue og dermed naturligt har flere indtryk at bearbejde, så vil hun sandsynligvis fortsat have behov for sine to lure dagligt - det kunne være en formiddagslur på ca 45 minutter og en middagslur på ca 1½ time og så er hendes søvnbehov dækket. At hun lige nu sover modsat er helt fint - måske sover hun ½ time ekstra og det er okay, så kan I prøve at putte hende ½ time senere om aftenen :o)
I kan også prøve at tale med vuggestuen om, hvordan de har det med at vække hende, så hun ikke sover den lange lur om formiddagen og hvordan de vil have det med at putte hende til middagslur igen kl. 13 - hvorefter I så kunne hente om eftermiddagen, så hun stille og roligt fik sine to lure i ...
... vuggestuen og dermed sov tidligere og også var i stand til at blive puttet tidligere om aftenen. I har nemlig fuldstændig ret i at det kan være svært at få hende til at sove om eftermiddagen, hvis hun har sovet middagslur til kl. 12 og sover hun for sent, så 'æder' eftermiddagssøvnen af nattesøvnen. Helt rigtigt observeret :o)
Jeg håber at dette giver dig lidt idé om hvordan hendes søvnbehov således ser ud nu og derudover har du naturligvis ret i at alt det hun oplever i løbet af dagen også vil give ekstra natteuro i øjeblikket. Hun er igang med en stor udvikling både fysisk og mentalt og skal samtidig lære at blive passet, være væk fra mor og far i løbet af dagen, finde ud af at søge trøst hos en anden, lære nye rutiner osv. Alt sammen noget som kræver store ressourcer og som alt sammen kan give en periode med urolige nætter og svært ved at overgive sig til søvnen.
Det er fint at I derfor bruger lidt tid omkring putning, sidder hos hende, læser lidt, snakker lidt om dagen der er gået osv. så hun på den måde hjælpes til at få bearbejdet nogle af dagens oplevelser og derved bedre kan falde i søvn.
Håber I hermed er hjulpet lidt videre på vej, fortsat held og lykke med hende :o)
Ha en rigtig dejlig sommer!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Drikkevarer til børn
Små børn bør drikke mælk og vand.
½ liter mælkeprodukt om dagen:
Det anbefales, at børn og voksne drikker ca. ½ liter mælkeprodukt om dagen. Til børn i alderen 1-2 år anbefales mælkeprodukter med 1.5% fedtindhold (letmælk), og til børn i alderen 2-3 år anbefales det at drikke og spise mere fedtfattigt - det vil sige skummet-, mini- og kærnemælk og lette surmælksprodukter. Nogle børn kan dog godt have brug for letmælk og letmælksprodukter frem mod 3 års alderen.
Opkast - baby og børn
Der er forskel på at gylpe og på at kaste op. Gylp kommer stille efter et måltid, hvor opkast er mere voldsomt og i større mængder. Hvis barnet kaster op, vil det ofte også være uroligt og utilpas. Hvis barnet kun kaster op en enkelt gang, er der ikke grund til bekymring.
Opkastning hænger ofte sammen med, at barnet fejler noget andet og måske også har feber. Barnet vil ofte have ondt i maven, virke slap og træt, vil måske vægre sig mod at spise. Sammen med opkastning kommer...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen & Co.
Jeg har gjort det før, og det kan måske virke af for meget, at jeg nu gør det igen, men synes endnu engang, at jeg vil sende en tak til dig Helen og hvem end der ellers sidder bag hjemmesiden.
Nu med datter nr. to og efter syv ugers bekendskab med nyeste arving, finder jeg mig selv en lørdag aften helt i panik over, om vi da bare slet ikke kan finde ud af at have en baby. Og wupti på fem minutter har jeg fundet flere lign tilfælde af frustrerede mødre, der beskriver scenarier, der minder om det jeg sidder i. Med et bliver min situation helt "normal" og efterfølgende kan jeg med stor ro læse dine konstruktive svar, som jeg endnu engang finder både kompetente, letforståelige og direkte anvendliege (nu håber jeg også baby-pigen gør det;) )
Så igen stor ros herfra - det er en super hjemmeside!
Med lidt mere ro i mor-sindet sendes en stor TAK herfra.

