Annonce

Annonce

Svar: Er pludselig meget mor-syg


24. juni 2009

Kategori:
Alder:
23 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Udvikling.

Kære Charlotte

Tigerspring ... det kan man måske godt kalde det, i hvert fald har mange børn omkring 2 års alderen en periode hvor de ofte søger mor lidt mere. Det handler både om at de begynder at opfatte mere og mere af verden og have fornemmelse for at noget er farligt, men mange børn vil i 2 års alderen også blive lidt bange for mørke, vil pludselig ikke være alene i værelset, lyset skal tændes om natten osv. og mange børn i denne alder vil ofte også være bange for små dyr, snegle, regnorme, biller osv. bryder de sig pludselig ikke om ...

Som mor har man ofte et lille forspring, når barnet i perioder bliver lidt mere usikker, simpelthen fordi det ofte er mor der naturligt har taget sig mest af barnet - holdt orlov, ammet osv. Derfor vender børnene sig naturligt ofte mod mor og fravælger far, når de bliver lidt usikkert og egentlig bør man ikke kalde det for morsyge men i stedet for 'mor-glæde' :o)

Du skal se det som noget positivt og anerkende at din datter lige nu har lidt ekstra behov for at få sit mordepot fyldt op. Det er derfor helt fint, at du putter hende i øjeblikket, hvis du er bedst til det osv. men far ...


Annonce

... skal naturligvis også kunne komme på banen og her må I prøve at finde en balance.

Lad far og datter gøre ting sammen uden mor, lad dem tage på ture, lad dem lege brydeleg, gå i haven sammen osv. uden at du er der. Hvis din datter tydeligt protesterer over at du ikke går med, så sæt ord på "Jeg kan godt mærke at du gerne vil have mor med, men i dag går far med dig i haven" og så skal det naturligvis siges med overbevisning i stemmen og du skal virke positiv og glad.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

På samme måde bør far heller ikke vise, at han føler sig afvist (selvom han nogle gange gør det) - det er vigtigt at han tydeligt markerer at de to godt kan finde ud af det sammen og at han rigtigt gerne vil jeres datter og synes det er både sjovt og dejligt at være sammen med hende.

Det er her også vigtigt at far ikke tænker at mor kan gøre det bedre end han, far kan også sagtens sige "jeg ved godt du gerne vil have mor til at puste på såret, men far er også god til at puste" så han ligesom tager ansvar for at det her kan de to faktisk godt klare sammen - uden mor.

Jeg håber du kan bruge ovenstående lidt videre, fortsat held og lykke og rigtig god sommer!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Nakkefoldsscanning

En nakkefoldsscanning foretages i 11.-13. graviditetsuge, og her kigger man via et ultralydsapparat, som køres rundt på den gravides mave, på barnet inde i livmoderen.

Denne scanning kaldes også 1. trimester-scanning, og man ser efter:
- om der er liv
- om der er mere end ét foster
- hvor langt du er henne - man fastsætter datoen for forventet fødsel.

Hvis du ønsker at vide, om dit barn kan have en kromosomafvigelse som f.eks. Downs Syndrom, så...

Læs mere i Babylex

Graviditet

Det første tegn på, at du er gravid, er normalt udebleven menstruation, eller at du bløder meget lidt. Derudover kan du få kvalme - især om morgenen. Dine bryster kan vokse og blive ømme. Du kan også opleve at være ekstra træt.

Har du mistanke om, at du er gravid, så er det en god idé at tage en graviditetstest. Du bør også altid kontakte din læge, for at aftale tid til en graviditetskonsultation.

Graviditeten varer normalt 40 uger, og lægen vil beregne din...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tusind tak for dine dejlige, fornuftige svar. De passer så godt til mit temperament, og det giver altså ro i sjælen at høre fra dig. Mange gange hjælper det også at få sat ord på sine bekymringer.

Jeg finder mange gode råd i dine tidligere svar til andre forældre. Jeg kan nogle gange føle mig som verdens dårligste mor, når ingenting vil lykkes. Derfor trøster det mig, når jeg kan læse, at jeg ikke er den eneste, der har problemer med de kære børn. Så føler jeg mig ikke så alene.

Tak fra Lis, mor til datter på 4 måneder


Annonce