Svar: Flyve med mave
Kære Mor K
Dejligt at høre at alt skrider stille og roligt fremad, endda så godt, at du har lyst til og allerede planlægger en lille ferie - det lyder rigtig skøøønt, det synes jeg da I skal benytte jer af.
I forhold til graviditet og flyvning, så er der lidt forskellige regler alt efter hvad flyselskab man skal med. Nogle flyselskaber kræver lægeattest og dokumentation for terminstidspunkt, så det må I forhøre jer omkring.
Det vil normalt være muligt at flyve til og med 32 uge og det anbefales at man under flyveturen har en gangplads, så der er mere plads til benene og mulighed for at rejse sig op og gå lidt rundt en gang imellem, ligesom man også skal sidde og vippe med fødderne undervejs. Det kan også anbefales at bruge støttestrømper, når man flyver som gravid. Det kan også være en idé at bestille sæder med ekstra benplads eller bede om at få sæde over vingerne, da det giver den mest bløde, komfortable flyvning.
Bæltet skal fæstnes omkring hoften, altså under maven og så skal du sørge for at drikke rigeligt, så du ...
... ikke kommer i væskeunderskud.
På selve feriestedet skal du bare slappe af og nyde det. Du vil naturligvis ikke kunne ligge og tage for meget sol - men det er jo heller ikke det sundeste og det vil være godt, hvis du kan opholde dig en del i skyggen, så du ikke bliver overophedet. Derudover vil man i huden normalt have en øget pigmentering som skyldes graviditetshormoner og nogle gravide får det der hedder Chloasmata, når de ligger i solen. Chloasmata er brunlige, landkortagtige områder især i ansigtet og ikke alle kvinder slipper af med disse 'skjolder' igen, selvom de normalt mindskes efter fødslen.
Du må naturligvis også gerne svømme og det vil være dejligt at føle vægtløs i vandet og det vil være en god aflastning for kroppens led og muskler.
Men derudover gælder naturligvis at du skal lytte til din krop og ikke gøre noget som virker ubehageligt. Hvis du har det godt, så har den lille det sandsynligvis også godt :o)
Så rigtig god rejse, er spændt på at høre hvor I skal hen :o)
Og rigtig god sommer til jer alle 3 (4) :o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Kejsersnit (Sectio Caesarea)
Kejsersnit er for nogle kvinder den bedste og eneste måde at føde barn på og det kan foregå akut eller planlagt. De fleste kejsernit foretages efter råd fra læge, men nogle kvinder ønsker også at få foretaget kejsersnit, selvom der ikke er lægelige grunde til det.
Når du føder ved kejsersnit, vil du enten blive fuldt bedøvet eller blive bedøvet med en nål i ryggen og du vil derudover få lagt et kateter op i din blære. Din mave bliver desinficeret og dækket med et sterilt klæde....
Sprog
Allerede når det lille barn ligger i dine arme for første gang og du snakker med det, dannes grundlaget for at lære at tale. Babyen nyder at lytte til din stemme, som den også kender fra livet inde i maven, og den forbinder det med noget rart, at du taler. Det giver tryghed, nærhed og kontakt.
At synge eller spille musik virker også sprogligt stimulerende på barnet. Efterhånden som barnet bliver ældre så fortæl det, hvad du gør, - skifter bleen, vasker maven, vasker armene,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

