Annonce

Annonce

Brev:

Putning og pylret omkring mor


26. juni 2009

Kategori:
Alder:
17 mdr.

Putning og pylret omkring mor

Hej Helen,

Min datter er nu 17 måneder. Hun er en rigtig dejlig, glad og sjov pige. Hun har humor og er en rigtig lille charmetrold. Motorisk kan hun næsten alt og hun forstår også rigtig meget af det man siger til hende og siger efterhånden også mange ord. Hun er meget kærlig, men hun har også rigtig meget krudt i røven. Alle siger "hvor er hun nem". Når vi er ude skal hun som regel lige se stedet og folk an i 5-10 min, men så er der ellers fuld fart på hende resten af tiden. Hun løber rundt og leger, griner, charmer og snakker med alle og kommer bare lige en gang i mellem hen til mig og vil evt. op!

MEN jeg synes lige pludselig, at hun er blevet meget pylret omkring mig - mest herhjemme. Hun kan hygge med sin far eller med andre, men får hun øje på mig, så kan hun pludselig blive meget pylret og vil kun være oppe hos mig. Hun har meget temperament og bliver meget sur eller frustreret, hvis hun ikke må noget, eller hvis vi ikke lige hører efter. Normalt kan jeg nemt få hende ud af det igen ved at snakke om noget andet, ved at lave sjov eller ved at tage hende op, men her på det sidste, synes jeg det er blevet sværere. Jeg tænker om jeg alligevel giver for meget efter, eller om jeg er for blød?

Jeg holder altid fast i et "nej", men giver altid forklaring eller alternativer og kunne aldrig finde på at lade hende ligge for sig selv, når hun bliver sur. Ca. hver anden gang når jeg skal skifte ble på hende eller give hende tøj på, så er der ballade. Det er også nyt! Nogle gange kan jeg få hende til at ligge at kigge i en bog, og så ligger hun og snakker og hygger, men andre gange er det rent kaos og hun skriger og skriger lige meget hvad jeg gør!! Det er mest mig, der gør det, men når hendes far gør det, er der næsten aldrig problemer. De hygger og snakker.

Det samme gælder ved putning. Når jeg putter, så tager det ofte lang tid. Hun vil kramme, røre ved mig, kaster puden og bamserne eller sutterne i hovedet på mig og det er jo lidt svært at ignorere. Sutten har hun brug for til at sove! Nå hendes far putter hende, så lægger hun sig ned og sover i løbet af ganske få minutter. Vi bliver stadigvæk hos hende indtil hun sover, men for nogle dage siden ...


Annonce

... blev jeg enig med mig selv om, at jeg nok blev nødt til at gå ud, så hun kunne forstå, at jeg ikke ville lege. Det gik fint - jeg gik ind til hende ca. hvert 3. minut. Hun kaldte på mig nogle gange, men der var ingen gråd overhovedet og hun sov i løbet af 15 min.

Næste dag virkede det også fint, men på 3. dagen gik det helt op i hat og briller og hun virkerde helt forvirret og skældte ud, hoppede rundt i sengen og kastede alt ud - gang på gang, og efter næsten 1 time på denne måde gav jeg op og lagde mig ved siden af hendes seng med en hånd på hende og så sov hun i løbet af få minutter!

Nu er jeg selv forvirret og spørgsmålet er, om det ikke er mig, der forvirrer hende? Jeg synes selv, at jeg er rimelig klar over for hende. Jeg siger godnat og giver hende et kys og putter hende og har så indtil fornylig lagt mig ned ved siden af og lukket øjnene, og det har virket fint, men så startede cirkuset, og det er som om det bliver værre, når jeg lægger hende ned og siger noget ala "nu skal du sove - godnat skat" eller "kan du lægge dig ned, du skal sove nu, kl. er mange". Nogle gange accepterer hun det, men rejser sig ofte hurtigt igen. Andre gange må jeg slet ikke lægge hende ned og hun tror bare jeg vil lege.

Vi putter hende som regel kl. 20 og hun sover så til 5.30-6-tiden og sover middagslur ca. fra 12-14 (hjemme kun 1,5 time), så hun sover jo i forvejen ikke for meget, og når det så trækker ud og hun først sover kl. 21 eller senere og måske endda vågner allerede kl. 5, så er det jo ALT for lidt!!!

Hun er forresten også blevet svær at putte til middagslur. I lang tid har jeg bare kunne lægge hende i barnevogne og rulle den frem og tilbage et par gange og så har hun sovet. Nu protester hun ofte (ikke hver gang) og vil ikke være i barnevognen, så jeg har måtte rulle med hende og har først kunnet lægge hende ned, når hun næsten var ved selv at falde omkuld!

Hun er ved at få endnu en hjørne/kindtand, har været lidt forkølet og er for første gang blevet passet med overnatning 2 gange her inden for den sidste måneds tid. Sidste gang for 14 dage siden. Kan det mon have noget at sige?

Har du et forslag til, hvad jeg kan/skal gøre?

Mange hilsner
Kia

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Vaccination

De danske sundhedsmyndigheder anbefaler følgende vaccinationer:

- 3 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio-Hib 1 og PCV7-1

- 5 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio-Hib 2 og PCV7-2

- 12 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio-Hib 3 og PCV7-3

- 15 mdr.: MFR 1

- 4 år: MFR 2 (pr. 1. april 2008)

- 5 år: Difteri-tetanus-kighoste-polio revaccination

- 12 år: MFR 2 og til piger HPV 1, 2 og 3

Læs mere i Babylex

Fødetaske

En fødetaske er den taske, som du skal bruge, imens du er på hospitalet, når du skal føde. Uanet om du skal føde ambulant eller være på barselsgangen i flere dage, så er det rart at have lidt ting pakket og parat.

Til selve fødslen vil nogle kvinder medbringe tøj, som de kan føde i, hvor andre kvinder vil bruge det tøj, som man får udleveret på sygehuset. Det kan være rart, at du har dine egne toiletartikler, shampoo, børste, tandbørste, hårelastikker osv. men derudover så er det...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om amning og flaske, hjæper dig med at få et mæt og tilfreds barn.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

Tusind tak for svar. Selvom jeg inderst inde godt ved, at der nok ikke er det store at gøre ved vore urolige nætter - andet end at vente på hun bliver større - så er det altid rart at vende det med dig alligevel.

Jeg synes det er så synd, at du aldrig ser alle de små søde, som vi snakker om. Så her er ihvertfald et billede af vores lille datter - det glade barn.

Kærlig hilsen Stine


Annonce