Annonce

Annonce

Svar: Putning og pylret omkring mor


26. juni 2009

Kategori:
Alder:
17 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Kia

Udviklingsmæssigt er din datter meget aktiv og kommer meget omkring. Det betyder at hun øver sin selvstændighed mere end tidligere, hun oplever mere og mere af verden på egen hånd og hun begynder derfor også at få lidt fare-fornemmelse. Hun finder pludselig ud af at verden er stor og farlig ...

Man ser det ofte hos børn i 1½ års alderen - ofte mellem 18-20 måned, hvor de virker mere søgende og pylrede og også begynder at vågen op om natten med gråd, nogle gange virker det som om at de har mareridt.

Jeg tænker at det godt kan være udviklingen jeres datter går igennem, som spiller ind lige nu. Derfor skal du give hende den ekstra nærhed og omsorg hun har behov for, men naturligvis også skelne imellem hvornår det er tryghed hun mangler og hvornår det er lidt faste regler og grænser - for du har jo ret i at hun jo også har en alder, hvor hun har brug for dette.

Da hun lige nu har brug for begge dele, så vil man ofte se at hun ved putning godt kan have behov for fleksibilitet. Nogle dage vil det være bedst du går, signalerer at I ikke skal lege nu, men at hun skal sove. Andre dage vil hun have behov for at du sidder hos hende, holde hende i hånden osv. og hun lægger sig roligt til at sove. Der kan også være aftener, hvor du starter med at gå og når roen så falder over hende, så har hun brug for du lige sidder hos hende og hjælper hende over i søvnen.

Hvis far i øjeblikket har bedre held til at putte hende, så lad ham stå for det. Du kan stadig godt sige godnat, putte dynen lidt om hende, men far kan være den der får afsluttet dagen - han virker måske lidt mere 'myndig' end du gør - i hvert fald lyder det som om at hun prøver lidt mere grænser mod dig og det er helt okay og helt normalt. Det er der ikke noget galt i.

Det kan være en god idé at foretage sig noget praktisk, så hun kan se at du har noget at tage dig til. At du ikke sidder og venter på at hun skal sove, men at du rent faktisk har noget arbejde der skal gøre - og så endda noget kedeligt. Jeres datter ved godt at du er inde i stuen, når hun ...


Annonce

... ligger på sit værelse og hun vil gerne være en del af det hyggelige om aftenen. Det er svært at sige godnat til dagen, det er svært at overgive sig til søvnen og kræver man det af hende "du skal sove nu" så kan hun godt blive meget frustreret (også selvom du naturligvis har ret).

Når man opholder sig i nærheden, stiller sig og stryger tøj, arbejder på computeren osv. så signalerer man at der ikke sker noget spændende nu, samtidig med at man så verbalt kan betrygge barnet og fortælle hvad man vil have barnet til ”jeg er lige her, læg du dig ned”.

På samme måde kan man udnytte det at skulle lave noget praktisk – f.eks. gå frem og tilbage med rent tøj som skal lægges på plads – man har nemlig et formål med at gå frem og tilbage og det er noget helt andet end at vente på at barnet sover. Man siger således: "jeg henter lige noget af dit tøj, så kommer jeg igen" i stedet for "nu skal du lægge dig til at sove og så kommer jeg igen". Det sender nogle andre signaler og gør samtidig barnet rolig ved at være i sin seng.

Søvnbehovet lyder passende og det er fint med kun en lur dagligt. Det er også helt fint, at du nogle dage går med din datter, for at få hende til at sove middagslur - hun må være træt og have behov, men hendes lyst til at opleve, hendes lyst til ikke at gå glip af noget er meget stor og derfor må du lige nu være ekstra ihærdig med at få hende til at sove til middag.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Det er naturligvis uholdbart at trille rundt med hende i flere timer mod at hun kun sover 1 og hvis hun bare ikke vil overgive sig til søvnen, så er det begrænset hvor meget du kan gøre. En gang imellem, må hun så 'dejse' omkuld af træthed. Du kan også prøve at lægge dig med hende i løbet af dagen, for at se om netop nærheden og den ekstra fysiske kontakt vil give hende roen til at kunne sove lidt midt på dagen.

At hun har været passet, er ved at få tænder osv. burde ikke spille ind - jeg skønner at det handler om hendes alder og udviklingstrin.

Håber du kan bruge mine tanker videre på vej, fortsat held og lykke.

Rigtig god sommer!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Reservebedste

En reservebedste er en ældre person, der gerne vil hjælpe småbørnsfamilier med at passe børnene, når de er syge, har brug for at blive hentet tidligt eller skal passes en dag, hvor forældrene skal i byen.

I nogle kommuner kan man søge om en reservebedste, hvis man er enlig og ikke har mulighed for at trække på sit netværk, men det er også muligt at søge en reservebedste privat.

Det kan være en rigtig god idé at have en reservebedste (M/K), som kan hjælpe i...

Læs mere i Babylex

Efterfødselsreaktion

Både mænd og kvinder kan få en efterfødselsreaktion - i Danmark rammes ca. 10-15% af nybagte mødre af en fødselsdepression, og ca. 7% af mændene får en depression i forbindelse med at blive far. Faktisk mener man at tallet for fædre kan være betydeligt højere, måske endda højere end antallet af kvinder der rammes.

Nogle af symptomerne kan være ens for både mænd og kvinder - begge køn kan f.eks. føle skyld, selvbebrejdelse, håbløshed og en følelse af ikke at være en god nok...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens babydagbog som er en praktisk og lækker kalender smækfyldt med konkret information og gode idéer.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Tusind tak for dit svar sidste gang med søvn-fase-skift-problemer. Tænk engang - det virker! Og nu har vi bøvlet i en hel måned med en træt lille pige, så det er bare så skønt at kunne lulle hende i søvn på en god måde. Plus - at du skrev det med perronen og sovetoget.

Tak,
fra forældrene til pige på 6 måneder


Annonce