Annonce

Annonce

Svar: Amning om aftenen


26. juni 2009

Kategori:
Alder:
1 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Amning.

Kære Randi

Tillykke med den lille dreng :o)

Det lyder bestemt ikke som om at din dreng mangler mad. En vægtøgning på ca 400g om ugen er superflot og rigtig dejligt at amningen kører så godt, efter jeres lidt hårde start på livet :o)

Jeg tænker som både du og din læge, at din dreng er blevet lidt doven ved brystet og at der, især fordi han ikke er ældre end 5 uger, er en risiko for at han foretrækker flasken fremfor brystet, hvis du bliver ved med at give ham den ... Modsat, så kører amningen også på andre tidspunkter så fint og tilsyneladende helt uden problemer, og så længe du starter med at lægge til brystet og først derefter supplerer med en flaske og så længe det kun er en enkelt gang om aftenen og måske ikke engang dagligt - ja så er risikoen for at det ødelægger amningen også minimal - men det er en risiko, som man skal være bevidst om.

Hvis du har det rigtig godt med amningen og gerne vil amme så længe som muligt, så er det vigtigt at du overvejer meget, hvor tit og hvor meget flaske du giver. Modsat, hvis du tænker at det vil være rigtig godt, hvis din dreng om et par måneder kan passes af far eller en anden i nogle timer - ja så kan en enkelt flaske en gang imellem være en rigtig god idé, så han ligesom fortsat kan finde ud af teknikken. Det er nemlig meget forskelligt at spise af en flaske og af et bryst.

Alternativet til en flaske kan være at du ...


Annonce

... starter med at stimulere dit bryst lidt og få mælken til at løbe inden du lægger ham til. Du kan også snyde ham ved at vende ham modsat, sådan at du starter med at lægge ham til i den traditionelle stilling, når han så slipper og stadig ikke er færdig med at spise, så vender du ham rundt og lægger ham til brystet igen men i tvillingestilling. Det kan gøre at han tror at han er lagt til modsatte bryst og derfor tager fat igen.

Du kan også have en 5ml sprøjte ved brystet og så dryppe lidt mælk i mundvigende på ham, når han slipper og ikke rigtig vil tage fat. Det at han kan mærke at mælken drypper til ham let, skulle gerne få ham til at tage fat igen og die videre.

Man kan også få en syntocinosspray, som du kan tage et pust i hvert næsebor af lige inden amning. Den fremmer nedløbsrefleksen og får mælken til at løbe hurtigere til barnet. Man må dog ikke tage dette, hvis man har tendens til depression og den er lægeordineret.


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ HELENS BOG: "Helens bog om dit barns udvikling" - fra tilfreds baby til glad tumling

Og er der så ingen af disse ting der virker, så synes jeg det er okay, at du en gang imellem supplerer med en flaske, får ro på og atter ammer nat og dagen efter. Men vær opmærksom på mængden af mme du giver og pas på det ikke tager overhånd, hvis du gerne vil fortsætte amning - jo mere flaske, jo større risiko for at han fravælger brystet.

Jeg håber ovenstående hjælper lidt videre på vej, fortsat held og lykke med ham:o)

Rigtig god sommer!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Fordøjelse baby

Barnets første afføring kaldes meconium, og den er helt sort. I takt med at barnet får mere mælk, skifter afføringen farve, og man kan på afføringen således se, om barnets fordøjelse fungerer.

Babyer, som kun får brystmælk, vil ofte have en gul afføring, som kan gå lidt over i det grønlige. Lugten er syrlig, men ikke ubehagelig, og afføringen virker lidt tynd og grødet. Børn, der ammes, kan have flere dage imellem deres afføringer.

Babyer, der både får brystmælk...

Læs mere i Babylex

Barnløshed

De fleste par har en naturlig forventning om blive forældre på et tidspunkt. Men for nogle sker det dog ikke bare af sig selv.

Hvis man som par forsøger at blive gravide gennem et år, uden at de lykkes, så betragtes det som ufrivilligt barnløshed. Statistikken siger, at ca 80 % vil bliv gravide i løbet af et år.

Årsagerne til at man ikke bliver gravid kan være rigtig mange og det tager tid at finde frem til den rigtige behandling for det enkelte par. Derudover er...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Igen må jeg ty til dig som fantastisk hjælper og rådgiver.

Min skønne søn på 11 måneder skal starte i dagpleje i morgen og jeg er virkelig i krig med mine følelser.

Øv altså. Helen, jeg har virkelig brug for et ærligt råd og jeg har brug for at få sat sindet lidt på lavt blus.

Mange kærlige hilsner
Mor til dreng på 11 måneder


Annonce