Annonce

Annonce

Brev:

Falde i søvn på en rar måde


27. juni 2009

Kategori:
Alder:
5 mdr.

Falde i søvn på en rar måde

Kære Helen.

Nu vender vi tilbage.
Vores lille pige, der nu er de 5 måneder, og 4 uger for tidlig født, har et hysteri uden lige når hun skal puttes til natten.
Vi har gjort meget ud af, at hun skal lære at sove selv, da min ældste datter sov i min seng til hun var tretten år gammel - den fejl gør man ikke 2 gange!!!

Det har været en turbulent tid for vores lille pige, der kom 4 uger før tid, ved kejsersnit, 3 uger på Neonantal, mavesyre refluks - og dertil kunne hun ikke finde ro overhovdet, og sov stort set aldrig.
Hun lå og spjættede med arme og ben når hun skulle sove, og når hun faldt hen og kroppen gav et spjæt, vågnede hun med voldsom gråd.
Sådan kørte det i 4 måneder.

Men for en måned siden, lærte vi hende at falde i søvn i barnevognen - det tog mange dage, og mange timer - men en dag faldt hun i den dybe søvn og jeg skal love dig for, at hun NØD det - hun sov og sov og sov, som om hun blev betalt for det :)
Hver dag var en fryd, jeg lagde hende når hun skulle sove, jeg gik, og hun sov.

For første gang i mange måneder kunne jeg sige.."Jeg elsker mit liv"... For det har været SÅ hårdt for os, med et barn der stort set aldrig sov, fordi hun ikke kunne finde roen....!!
Da hun var tryg ved det, besluttede vi at hun skulle op i sin seng og sove. Det gik også fint - et stykke tid.

Nu er det slet ikke unormalt for os, at hun skriger 1 times tid før hun falder i søvn. Hun vrider og drejer sig, er ILD rød i hovedet af ...


Annonce

... raseri. Så gir hun op, og falder hen.
Det er primært min mand der putter hende om aftenen, da jeg, som så mange andre mødre, har svært ved at hun er så ked af det, og måske er tilbøjelig til at tage hende op.

Han sidder hos hende, holder hendes hånd, synger for hende, og bliver ved og ved med at putte hende og sige.."så så, nu skal du sove...". Han har en tålmodighed uden lige, den mand.
Men jeg kan godt mærke på ham, at han snart er ved at give op, han vil så gerne have at dette skal fungerer, men han føler sig magtesløs, fordi hun er så ked af det.

Vi ønsker hun skal falde i søvn på en rar måde, og ikke være så ked af det....
Men når hun endelig er faldet i søvn, sover hun igennem - medmindre hun har en urolig nat, så skal hun have sutten nogle gange.
Hun vågner typsik mellem 04.00 og 06.00 om morgenen og er klar til mad, leg og glæde :)

Inden putte tid, som er mellem 20.00 og 21.00, får hun flaske, bliver skiftet, får massage og vi snakker, synger og alt der er med til at falde ned - dvs. ingen ridde-ranke, eller voldsom leg - vi forsøger at geare ned.
Hun får majs- eller hirsegrød hver formiddag, og igen en lille portioen omkring klokken 16.00-17.00.
Hun har ingen fast rytme i dagtimerne, hun spiser, leger og sover som dagen nu kommer.

Jeg er ikke i tvivl om, hvornår hun er træt - hun får røde øjne, og klør sig i øjne og øre. Meget tydelige tegn.

Har du en idé til, hvad vi kan ændre eller gøre bedre?

Kærlig hilsen
Thine

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Rotavirus

Rotavirus er den hyppigste årsag til diarré og opkastninger hos spædbørn. De fleste børn smittes mens de er mellem 6-24 måneder. De får kraftige opkastninger, vandig diarré og måske feber og barnet er i risiko for at få væskemangel. Symptomerne kan vare op til 7 dage.

Tegn på væskemangel er tørst, irritation, uro, sløvhed, indsunkne øjne, tør mund og tunge, tør hud og sparsom vandladning. Hvis du ikke kan få dit barn til at drikke og du oplever et eller flere af ovenstående tegn...

Læs mere i Babylex

Spinat

Når børn er 6 mdr gamle må de gerne begynde at få lidt spinat.

Du skal dog være opmærksom på, at spinat indeholder Nitrat, og det bør derfor ikke fylde mere end 1/10 af portionen eller alternativt kun gives med 14 dages mellemrum.

Læs mere i min bog Helens bog om børn og mad

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Helen har altid et godt råd og det som overrasker mig mest er faktisk hvor go' hun er til at sætte sig ind i min verden og hvordan hun hurtigt fornemmer hvordan hun skal takle mig som person.

Camilla Martin


Annonce