Annonce

Annonce

Svar: Lang rejse med bil og fly


27. juni 2009

Alder:
4 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Transport og ferie.

Hej med dig

Børn tager normalt ikke skade af at sidde et par timer i en autostol, få en ordentlig pause og sidde et par timer igen. Det er jo et spørgsmål om at komme af sted og når man er på farten, så må kommer børnene naturligt til at sidde i lang tid.

Det der er skadeligt er hvis barnet generelt sidder for meget. Det vil sige både sidder i autostol, skråstol, sækkestol osv. og barnet så sidder meget hver dag over længere tid. Mange forældre bruger f.eks. også autostolen, når de handler, man kører i bilen, tager autostolen ud, sætter den i indkøbsvognen, kører barnet rundt der, ude at butikken atter tilbage i bilen, kommer hjem og så er barnet faldet i søvn og får atter lov til at sidde lidt ... Det er dårligt for barnets ryg, små børn har brug for at få ryggen aflastet, de har brug for stillingsskift og børn har bedst af at ligge når de sover og være på arm eller på gulvet, hvor de kan trille osv.

Så jeg vil anbefale jer, at I kører af sted med børnene godt fastspændt i autostol og de kan godt holde til at køre et par timer af gangen. Hold øje med om de trænger til at skifte stilling, er sultne, har brug for en ren ble, får det for varm eller lignende og hold så en længere pause, hvor børnene kan få stillet deres behov, få leget, tumlet lidt på et tæppe, få mad, ren numse osv. og kør så igen, når de atter virker parate.

Når de sover, så tag en hånd ind under numsen på dem en gang imellem, og flyt lidt på deres stilling, så de ikke sidder i samme stilling hele tiden. Fuldstændig som du også flytter stilling selv, når I er ude at køre.

Med hensyn til flyet, så kan I overveje om I skal have klapvogn med, som I kan køre dem i. Det er længe at gå rundt i 4 timer - der er ofte masser af ventetid i en lufthavn og det kan være praktisk med en klapvogn til børnene. I forhold til klapvogn er I nød til at forhøre jer hos flyselskabet hvordan reglerne er. En paraply-klapvogn, som er en meget let klapsammelig klapvogn, kan ofte medtages helt til gaten - større klapvogne skal man ofte tjekke ind - nogle gange skal de så sendes som baggage og så er I jo lige vidt, andre gange kan man sagtens have dem med sig, aflevere til personalet, når man går ombord på flyet og få den udleveret igen, når man lander. Præcis som man også gør til kørestolsbrugere.

Den mulighed er i hvert fald værd at undersøge for jer :o) Noget andet er at flere lufthavne har klapvogne til rådighed til rejsende gæster, så I kan også kontakte lufthavnen, hvor ...


Annonce

... I har mellemlanding og høre om I kan låne eller leje klapvogn der. Det ville jo løse jer for mange problemer.

Med hensyn til formula, flaske og modermælkserstatning, så skal du være opmærksom på at man ikke må medbringe væsker på mere end 100ml. Det drejer sig hovedsageligt om drikkevand, deospray, tandpasta osv. men også babymad bliver nogle gange konfiskeret ... Brikker med mme eller grødprodukter kan man således blive bedt om at aflevere ved security.

I stedet må man så medbringe modermælkserstatningspulver (i en æske så de kan se hvad det er - det er nok ikke smart at komme med hvidt pulver doseret i små poser :o)) og så købe kogt vand på en café i terminalen og blande til børnene. I flyet har I også mulighed for at få kogt vand.

Det samme gælder evt. grødprodukter, mad på glas osv. I kan prøve at medbringe det, nogle gange er det okay, fordi det er tydeligt at det er til børnene, andre gange bliver det konfiskeret. Igen må I tage evt. pulvermad med der så kan opblandes med kogt vand, når der er behov for det. Her vil stewardesserne sandsynligvis også være behjælpelige.

Med hensyn til autostol, så anbefales det at man vælger en bagudvendt autostol (ansigtet ind mod sædet) så længe som muligt, hvilket i praksis ofte svarer til ca 3 år. Barnet kan sidde med bukkede ben og tager ikke skade af dette.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Når børn sidder bagudvendt, bliver kroppen og hovedet presset mod sæderyggen ved en frontal kollision. Kraften bliver derfor fordelt over en større flade, så belastningen på barnet bliver mindre. Hoved og nakke får lille eller ingen tilbagekastning.

Hvis barnet sidder i fremadvendt position og kigger i kørselsretningen, så vil nakken og hovedet ved en frontal kollision få en voldsom bevægelse fremad. Da hovedet på mindre børn er meget større og tungere end resten af kroppen, så vil risikoen for skade på hals og nakke ved en frontal kollision være langt større, når barnet sidder fremadvendt. Et barn der presses mod selen vil også kunne få indre skader.

Derfor anbefales det at man altid vælger en bagudvendt løsning og det gælder naturligvis også dine børn. Der er i øvrigt mit indtryk at man i Sverige er meget mere opmærksomme på at børn skal sidde med ryggen til kørselsretningen, så hvis det er fordi I vil leje en bil og leje autostol, så kan I ganske givet godt lege bagudvendte stole i Sverige.

Jeg håber du kan bruge ovenstående lidt videre og håber I får en rigtig dejlig rejse :o)

God sommer til jer alle fire!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Fødetaske

En fødetaske er den taske, som du skal bruge, imens du er på hospitalet, når du skal føde. Uanet om du skal føde ambulant eller være på barselsgangen i flere dage, så er det rart at have lidt ting pakket og parat.

Til selve fødslen vil nogle kvinder medbringe tøj, som de kan føde i, hvor andre kvinder vil bruge det tøj, som man får udleveret på sygehuset. Det kan være rart, at du har dine egne toiletartikler, shampoo, børste, tandbørste, hårelastikker osv. men derudover så er det...

Læs mere i Babylex

RS virus

RS-virus eller respiratorisk syncytialvirus er i vintermånederne den hyppigste årsag til akut bronkitis hos små børn og RS-virus kan også udvikle sig til lungebetændelse.

RS-virus er meget smitsomt og det rammer typisk børn under to år og ofte er børnene under seks måneder. Det er især større søskende, som smitter de mindre søskende, som så kan blive rigtigt syge og kræve indlæggelse. RS-virus er dog sjældent livstruende og barnet kommer sig igen uden men.

De...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

Tak for hjælpen - det virker!!

Jeg vil takke dig for din støtte i vores søvnprojektet. Det virker så godt, at vi indimellem synes det er for godt/let til at være sandt. I går havde jeg veninder på besøg og alligevel var det så let som ingenting. Det er en lettelse og putningen er blevet en fornøjelse for alle parter.

Det var lange 5 uger for at få det til at fungere, men det hele værd!

Tusinde tak for din støtte.

Fra to nu langt mindre trætte forældre


Annonce